1. Alle Job
  2. Industri
  3. Slagelse

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Engagerede medarbejdere til Fremdrivningsværksted i Frederikshavn

Fuldtid

Permanent

Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2582880
|
Indrykket for 11 dage siden
Fremdrivningsværkstedet i Frederikshavn har brug for medarbejdere, så brænder du for at arbejde med fremdrivnings-, gear- og generatorsystemer med tilhørende hjælpesystemer i skibe.
Er du uddannet med et svendebrev inden for mekanikerfagene eller skibsmontør, så har vi måske en stilling til dig, vi søger både civile og faglærte konstabler.

Om os

Fremdrivningsværkstedet består af et værksted i Korsør og et filialværksted i Frederikshavn. Opgaverne består primært af reparation, vedligeholdelse og eftersyn af hoved- og hjælpemotorer, gear, propeller, pumper og påhængsmotorer.

Som medarbejder på Fremdrivningsværkstedet vil du få en spændende og udfordrende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Der må forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver, lige meget hvor i verden enhederne befinder sig, ligesom opgaverne er prioriterede efter Forsvarets operative behov, hvorfor omstillingsparathed inden for opgaveløsningen vægtes.

Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone, vi tilbyder kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for arbejdsområderne. Vi lægger stor vægt på, at du tilfører en positiv energi, bidrager med godt humør og optræder som en god kollega. På arbejdspladsen praktiserer vi en høj grad af frihed under ansvar, hvilket vi forventer, at du vil honorere.

Vi har betalt frokostpause, kaffe/the og frugtordning samt flekstidsordning.


Om stillingen

Arbejdsopgaverne vil være reparation, fejlfinding, vedligeholdelse og eftersyn af de fremdrivnings-, gear- og generatorsystemer med tilhørende hjælpesystemer, som værkstedet servicerer.

Tempoet på værkstedet kan være højt, og du bliver en del af et værksted med erfarne og engagerede kolleger, som du kan sparre professionelt med.

Fremdrivningsværkstedet er omfattet af en vagtordning, som du på sigt vil blive en del af.

Hvis du bliver militær ansat hos os, vil du som led i tjenesten skulle vedligeholde dine militære færdigheder. FVT støtter den operative struktur med særligt personel, ansættes du som faglært konstabel, kan der forekomme perioder med sejlads på søværnets enheder.


Om dig

Vi forestiller os, du er uddannet, med svendebrev, inden for metalfagene som f.eks. skibsmontør, auto-, lastvognsmekaniker, entreprenør/maskinmekaniker. Du har erfaring med at arbejde med fremdrivningssystemer, gear, generatorsystemer med tilhørende hjælpesystemer, gerne fra sejlende tjeneste. Du er fortrolig med brug af IT-systemer.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i dit daglige arbejde. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig også have gode samarbejdsevner, da der ofte arbejdes i teams, hvor alle skal bidrage til den fælles opgaveløsning. Du er god til at finde løsninger på opgaver, uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.

Der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen i ind-/udland, hvorfor kørekort til kat. B er et krav til stillingen.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op som både civil og militær.

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Tom Samson på telefon 2523 7904.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 14. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. juli 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Mekaniker
Slagelse
Mekaniker
Sjælland
Industri
Slagelse
Industri
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

    Fremdrivningsværksted søger engagerede medarbejdere til værkstedet i Frederikshavn.

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Stationsvej 28, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 52 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Stationsvej 28, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Stationsvej 28, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

Søg efter andre job