1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Nørrebrovænge

Engagerede social- og sundhedsassistenter til Nørrebro Vænge – et inspirerende botilbud for voksne med særlige behov

Fuldtid

Permanent

Nørrebro Vænge 16, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2588205
|
Indrykket for 16 dage siden

Bliv en del af vores team, hvor din indsats ikke bare tæller – den ændrer liv. Er du klar til at integrere din sundhedsfaglige ekspertise i en pædagogisk kontekst?

Uanset om du er nyuddannet eller en erfaren social- og sundhedsassistent på udkig efter nye udfordringer, tilbyder vi spændende udviklingsmuligheder, både professionelt og personligt.

Hvem er vi?
Nørrebro Vænge er et døgntilbud, hvilket betyder skiftende vagter i dag- og aftentimerne samt weekendarbejde hver 3. weekend. Vi har 35 borger boende, som varierer bredt i alder og kognitivt niveau.

Hos os kommer du til at arbejde med borgere med fysiske og psykiske handicap, som har forskellige udfordringer. Nogle borgere har behov for støtte i forskellige dagligdags gøremål, mens andre skal have hjælp til personlig pleje. 

Læs mere om os lige her: Nørrebro Vænge | Handicap (kk.dk)

Hvad går jobbet ud på?
Hos os bliver du en central del af et dynamisk, tværfagligt team på cirka 40 kolleger med både sundhedsfaglige og pædagogiske baggrunde. Vi arbejder tæt sammen for at tackle både psykiatriske og somatiske udfordringer og deler ansvaret for den daglige drift af afdelingen. Som kontaktperson vil du have en nøglerolle for både primære og sekundære borgere, hvor du bidrager med din sundhedsfaglige ekspertise i den pædagogiske praksis.

I din rolle fremhæver du vigtigheden af, at sundheds- og pædagogfaglige kolleger bringer hinandens kernekompetencer i spil. Du får mulighed for at forme og udvikle somatiske indsatser, hvilket styrker den pædagogiske praksis. Som del af et sundhedsfagligt team vil du være med til at sparre om og implementere sundhedsfaglige tiltag.

Sammen med dine kolleger spiller du en afgørende rolle i at skabe en forudsigelig og stabil hverdag for vores borgere. Vi guider og støtter hver enkelt borger ud fra klare mål og rammer, så de kan opnå størst mulig selvstændighed i deres hverdag.

Social- og sundhedsassistent og sundhedsfaglig koordinator, Emma, deler sin oplevelse: "Jeg bliver stolt, når jeg ser tilbage på, hvordan to borgere gik fra at være markeret med ’rødt trafiklys’ til nu at have ’grønt trafiklys’ på de fleste dage, når vi risikovurderer. Det er de små daglige fremskridt og vores effektive teamarbejde i fælles håndtering af borgerne, der gør den store forskel".

For at sikre, at du får en solid start hos os, tilbyder vi
Grundig oplæring: Du vil modtage en omhyggelig introduktion til dit nye job gennem et todages onboardingforløb suppleret med fire dedikerede oplæringsvagter (to om morgenen og to om aftenen).

Tillidsbaseret ledelse: Vi prioriterer din trivsel højt og sikrer, at ledelsen altid understøtter og værner om dit velbefindende.

Fokus på faglig udvikling: Vi afholder to personalemøder hver måned. På det ene møde koncentrerer vi os om faglige spørgsmål og bruger tiden på at reflektere over egen praksis. Derudover mødes vi regelmæssigt i vores sundhedsfaglige team for at styrke vores faglige samarbejde og kompetencer.

Autismeuddannelse: Nørrebro Vænge er en del af Center for Autisme og Specialpædagogik, og vi har udviklet vores egen autismeuddannelse i samarbejde med dygtige specialister

Få succes hos os
Som social- og sundhedsassistent hos os har du mulighed for at forme din karriere, uanset om du er ny på området eller bringer års erfaring med dig. Vi tilbyder fremragende udviklingsmuligheder, hvor du kan avancere til roller som medicinansvarlig, praktikansvarlig eller endda blive mentor for nye kolleger.

Du vil spille en central rolle i at udvikle og implementere innovative tiltag, der gør en forskel i vores arbejde. Vi ser også gerne ansøgninger fra erfarne social- og sundhedshjælpere med specialekompetencer, som er klar til at tage næste skridt i deres karriere. Dertil forestiller vi os, at du kan sige ja til følgende:

  • Jeg besidder et naturligt gåpåmod og har tålmodighed, der kan opretholde en positiv atmosfære selv i udfordrende situationer.
  • Jeg er struktureret, da en velorganiseret tilgang er essentiel for vores borgeres trivsel.
  • Jeg kommunikerer klart og tydeligt om aftaler og forventninger – særligt under pres.
  • Jeg er robust og formår at bevare roen samt være nærværende, hvilket er afgørende i vores arbejde.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst herunder principperne for Ny Løn.

Du kører i et fast rul med mulighed for at ønske løbende fri, ferie m.v.

Stillingerne er faste og som udgangspunkt på 32-37 timer om ugen.

Opstart er den 1. juni 2024 eller snarest muligt. Vi indhenter straffeattest og referencer ifm. en eventuel ansættelse.

Der er mulighed for parkering, ellers ligger vi tæt på metro og S-tog.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder og social- og sundhedsassistent Nadia Honoré Caspersen på 3031 1728 mellem kl. 13-16 på hverdage.

Sammen med din korte ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 20. maj 2024
Vi indkalder samtaler løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
København
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Ørestad Plejecenter - 3. Sal og Sygeplejen

    SSA eller SSH til barselsvikariat på Ørestad Plejecenter – profilplejecenter, hvor kunst og kultur skaber livsglæde og fællesskab

    Deltid

    Asger Jorns Allé 5, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Kan du lide at arbejde i et visionært og udviklingsorienteret plejecenter? Så kom og bliv en del af vores fantastiske team. Ørestad Plejecenter Team 3 søger en barselsvikar primært til dagvagt på 3. s... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Huset William

    Fuldtid

    Vigerslev Allé 169, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Ønsker du nye udfordringer, så søg nu drømmejobbet som social- og sundhedsassistent i fast dagvagt på plejehjemmet Huset William i Valby. Da vores dygtige medarbejder har valgt at læse videre, søger v... Læs mere
    Huset William
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Henrik Pontoppidans Vej 6, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vikarkorps har travlt og søger social- og sundhedsassistenter til dag-, aften- og nattevagter. Dit arbejdssted vil være i hjemmeplejen og på plejehjemmene i Københav... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Helsingborggade 16, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du drage omsorg og yde sygepleje af høj kvalitet? Vil du have indflydelse og udvikling? Og vil du arbejde i byen tæt på offentlig transport? Så SMS eller ring til os nu på tlf. 3050 3252. Lad os m... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Plejecentret Bryggergården

    Fuldtid

    Alsgade 15, 1764 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du drevet af gennem omsorg og faglighed at skabe trivsel og velbefindende hos borgerne? Ser du dig selv som en aktiv medspiller i at bidrage til et godt og sundt arbejdsmiljø? Er du desuden interes... Læs mere
    Plejecentret Bryggergården
Søg efter andre job