1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Bydækkende Grøn Drift og Bygninger

Enhedschef til Bygningsenheden i Københavns Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådvadsvej 64, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2551154
|
Indrykket for 37 dage siden

Hvis toiletterne smadres efter en vild aften i byen, en kirkegårdsmur trænger til renovering eller vandet holder op med at springe i parkernes bassiner, er det os, der rykker ud og sørger for, at det bliver repareret, opsat eller fikset. Vi sikrer stabilitet og drift, så borgerne kan nyde byen 365 dage om året. Er det dig, der skal være den nye chef for den enhed, der tager sig af de byggetekniske opgaver, og hvor man skal kunne tale med både borgere og bygherrer?

Vi tilbyder en udfordrende og spændende stilling som enhedschef i Bygningsenheden, der har fokus på både hurtig hverdagsdrift og store strategiske opgaver som sikring af byens underjordiske værdier. Enheden er en del af Parker, Kirkegård og Renhold (PKR), som hører under Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor cirka 750 medarbejdere knokler hver dag. Når vi leverer på vores kerneopgaver, hjælper vi københavnerne med at kunne færdes i en ren, grøn og indbydende by.

Som chef i Bygningsenheden bliver du leder for 13 dedikerede medarbejdere, der består af mange forskellige fagligheder såsom bygningskonstruktør, håndværkere, projektleder og administrativt personale, som arbejder med en bred vifte af bygningstekniske opgaver. Det er en selvstændig enhed, der bidrager med især bygningsfaglig viden og kompetencer til både ombyg og anlæg, vedligeholdelse og drift. Du skal navigere i en stor driftsorganisation med mange interessenter og have forståelse for både bygherrer, borgere og politikere.

Din kontorplads er på Bispebjerg Kirkegård, hvor andre enhedschefer også har kontor.

Du skal ikke lykkes alene, men bliver del af en fagligt dygtig og seriøs chefgruppe med 15 kollegaer, der refererer til områdechefen for drift. Vi bakker hinanden op og sparrer om ledelsesopgaven. Sammen – og med vores medarbejdere – arbejder vi på at sikre en effektiv drift, der er baseret på fakta og understøttet af data. Overholdelse af deadlines og økonomi samt brug af data er med til sikre kvalitet for byen. Succeskriteriet i stillingen er, at du er i stand til at bevare overblikket og sikre høj kvalitet i leveringen af hverdagens kerneopgaver – også når det går stærkt.

Enheden er omdrejningspunkt for et af afdelingens strategiske projekter, der handler om beskrivelse og økonomisk vurdering af afdelingens behov for genopretning af bygninger og underjordiske værdier. Et projekt, der skal styres sikkert igennem inden for de fastlagte deadlines. Hvis projektet vedtages, bliver det en vigtig opgave for enhedschefen at geare enheden til at varetage genopretningerne.

Din opgave
Du bliver chef for en god gruppe medarbejdere og motiveres af samarbejde, sparring og ledelse. Sammen skal I sikre drift. Din succes er betinget af ydmyghed overfor ledelsesopgaven, der kræver nærvær, løbende kommunikation, rammesætning og engagement. Som enhedschef skal du vise nye veje i opgaveløsningen. Arbejdet og samarbejdet internt i enheden og på tværs af afdelingen indebærer, at du både kan inddrage andre og kan træffe selvstændige beslutninger afhængigt af, hvad situationen og opgaven kræver. Det er desuden et vilkår i stillingen, at du kan bidrage til den bedste udnyttelse af PKR’s samlede ressourcer og kompetencer. Vi forventer, at du har teknisk indsigt eller en interesse i at tilegne dig viden om området, så du kan guide enheden til de gode løsninger.

På samme måde forventer vi interesse eller talent for porteføljestyring, overholdelse af deadlines og rettidighed i økonomistyringen og -rapportering.

Om dig
Du har erfaring som leder, og det er en fordel, hvis du har erfaring med det byggefaglige område, fx fra en større driftsorganisation. Du har lyst til at udvikle dig som chef, hvilket vi gerne understøtter. Du er bevidst om din rolle som embedsmand i en politisk styret organisation. Du har i tidligere jobs vist, at du kan sætte rammerne for en effektiv drift og ressourceplanlægge samt bemande opgaver ordentligt. Du kan udvikle mindsettet hos dine medarbejdere og være en engageret motivator, der ser muligheder på enhedens vegne. Derudover er det vigtigt, at du kan formidle komplekse budskaber meningsfuldt til dine medarbejdere, og at du skaber en tydelig retning for medarbejderne. Du skal være indstillet på weekendarbejde 5-7 gange årligt.

I din ansøgning vil vi gerne høre et eller flere konkrete eksempler på, hvordan du

  • har erfaring med forandringsledelse, hvor du bl.a. evner at drive processer
  • har erfaring med projektledelse af komplekse og strategiske projekter
  • har erfaring med interessenthåndtering
  • er en god samarbejdspartner, der formår at sparre med både dine medarbejdere, enhedschefkollegaer og den øvrige ledelse

Vi tilbyder

  • et spændende job, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores drift
  • et godt og stærkt kollegialt miljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig som leder
  • en udfordrende stilling med høj grad af selvstændigt handlerum i en organisation med høj politisk bevågenhed
  • en uformel omgangstone og et godt fagligt og socialt miljø i hele organisationen, som spænder vidt i forhold til alder, erfaring og uddannelsesmæssig baggrund
  • en organisation, hvor afstanden fra den enkelte medarbejder til ledelsen er og skal være kort

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og uddannelse og afgøres på baggrund af en forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. juli 2024. 

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef Helene Vinther Seidler på 2152 8602. Du er også velkommen til at kontakte chefkonsulent i Genitor Mia Hvilshøj på 2245 1576.

Søg via linket senest tirsdag den 23. april 2024
Vi afholder samtaler i uge 19 og 22. 1. samtale afholdes mandag den 6. maj og 2. samtale mandag den 27. maj 2024. Der indgår testforløb mellem samtalerne. Du skal forvente at forholde dig til en case i 2. runde.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
København
Chef
Hovedstaden
Enhedschef
København
Enhedschef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Landbrugsstyrelsen

    Enhedschef til Direktionssekretariat & Kommunikation

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Pilestræde 65, 1112 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Rømersgade 20, 1362 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job