1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Furesø

Stavnsholtskolen

Er du et specialpædagogisk fyrtårn, der står og mangler den helt rigtige kyst…?

Fuldtid

Permanent

Stavnsholtvej 43, 3520 Farum, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Furesø
ID: 2570203
|
Indrykket for 21 dage siden

Stavnsholtskolen i Farum søger nye kolleger til etablering og udvikling af specialtilbud for elever med vidtgående behov

Vi søger pr. 1. maj eller snarest derefter lærere, pædagoger og evt. pædagogiske assistenter til etablering af et vidtgående specialtilbud til en lille gruppe skolestartere. Vi er på Stavnsholtskolen et gruppeordnings-team på 24 lærere og pædagoger, der danner rammerne omkring i alt 9 klasser med ca. 60 dejlige, nysgerrige og helt særlige børn/unge fra 0. til 9. klasse. Stavnsholtskolens E-klasser er Furesø Kommunes tilbud til elever, som på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder ikke kan få deres faglige, sociale og personlige udvikling tilgodeset i almenmiljøet. I januar 2024 etablerede vi en lille klasse (Z-klassen) for en gruppe af vores elever, der i højere grad har brug for at blive mødt med en autismepædagogisk tilgang - og til august starter vi en ny Z-klasse op.

I august 2024 starter en lille gruppe børn (også skolestartere) med vidtgående specialpædagogiske behov i et særligt tilbud under Stavnsholtskolen. Det er her, vi har brug for dig og dine helt særlige kompetencer. Fælles for denne gruppe børn er gennemgribende nedsat social funktionsevne, mental retardering og sanseintegrationsvanskeligheder. Herudover kan børnene være yderst sansesøgende og impulsive, have reguleringsvanskeligheder og stort behov for en-til-en guidning. Børnene vil være diagnosticeret med infantil autisme eller have tilsvarende udfordringer og behov.

Vi har derfor brug for dig, der har særlige kompetencer inden for og erfaring med TEACCH-inspirerede metoder, low arousal og gerne kendskab til eller interesse for Intensive Interaction eller Theraplay. Det er vigtigt, at du er tålmodig og anerkendende over for børnene og deres familier, og at du har lyst til at arbejde med børn, der er på et meget tidligt trin i deres udvikling. Tilbuddet skal etableres fra bunden. Der skal indkøbes møbler og materialer, indrettes lokaler, skabes samarbejdsstrukturer og dannes kultur. Du vil få en enestående chance for at præge opstarten med netop dine erfaringer, kompetencer og gode humør. Du skal derfor også have lyst til og mod på at have en meget vigtig og stabil funktion i dette nye tilbud, men det, der hører med, når pendulet nogle gange svinger mellem momentane oplevelser af usikkerhed og glædesfølelsen ved at få ting til at fungere og gå op i en højere enhed.

Tilbuddet vil det første skoleår opstarte i midlertidige lokaler, men vi er yderst opmærksomme på, at du og dine kolleger er en vigtig del af vores skole, og vi skal sammen finde ud af, hvordan vi sikrer samarbejdet og tilhørsforholdet.

Vi søger dig, der er positiv, nysgerrig og engageret i dit samvær med børn, forældre og kolleger. Du har lyst til at bidrage til et godt fællesskab, og du sætter en ære i både at tage imod hjælp og række en hjælpende hånd ud til dem, du møder i løbet af din dag. Du er lige som os overbevist om, at det fungerer bedst, når vi løfter i flok, og du arbejder bedst, når du mødes tillidsbaseret af både kolleger og ledelse.

Stavnsholtskolen er en dejlig skole i naturskønne omgivelser med mange gode legeområder, et nærmest landligt lokalområde og mange spændende, flotte læringsmiljøer. Vi er i alt ca. 600 elever og omkring 100 kolleger, fordelt på gruppeordningen, 2-3 almenspor + FFO for de yngste. Vi har et godt arbejdsmiljø, og vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i almen; både når nogle af vores elever er en del af almenundervisningen, når vi arbejder sammen om vores fælles skoleplan og værdigrundlag, når vi afholder fælles arrangementer på skolen - f.eks. vores Stavnsholtuge - og ikke mindst, når der skal planlægges og afholdes quiz-aften, sommerfest, julefrokost og andre sociale arrangementer.


Yderligere oplysninger:

Stillingerne er til besættelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. Tiden frem til sommerferien skal bruges sammen med kolleger og ledelse, så vi står helt klar 1. august. Vi ser meget gerne, at du giver os et kald eller kommer forbi og besøger os, så vi kan fortælle mere om processen og målgruppen. Kontakt afdelingsleder for gruppeordningen Cecilia Fava på tlf. 72163967 eller skoleleder Henrik Hansen på tlf. 72165677.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes via linket. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer, men der kan være mulighed for en ansættelse på færre timer. Ansøgningsfrist onsdag d. 15. maj 2024, men vi indkalder til ansættelsessamtaler løbende (forventer at indkalde 24. + 25. april), så lad os endelig høre fra dig.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Furesø
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Furesø
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Rådhuset Furesø
    Nyt job

    Farum Vejgaard

    Vi søger en pædagog til børnehaven i naturskønne Farum Vejgaard.

    Fuldtid

    Stavnsholtvej 170, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger en pædagog til vores charmerende og hyggelige børnehave, hvor børneperspektiv, nærvær og humor er i højsæde. Vil du være vores nye kollega på 32-37 timer om ugen pr. 1. juni 2024 eller snares... Læs mere
    Rådhuset Furesø
    Nyt job

    Fuldtid

    Stavnsholtvej 43, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Stillinger hos Stavnsholtskolen Da vi til august skal udvide vores gruppeordning, søger vi pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter to pædagoger/pædagogiske assistenter til vores gruppeordning. Vi søge... Læs mere
    Rådhuset Furesø
    Nyt job

    Fuldtid

    Stavnsholtvej 43, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Stillingsopslag Vi søger pr. 1. juni eller snarest derefter pædagoger og pædagogiske assistenter til etablering af et vidtgående specialtilbud til en lille gruppe skolestartere. Den 1. august starter ... Læs mere
    Rådhuset Furesø

    Deltid

    3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Rådhuset Furesø

    Fuldtid

    Skovlinien 23, 3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Børnehuset Egetræet i Værløse, er et dagtilbud på almenområdet. Du skal være uddannet pædagog for at komme i betragtning til stillingen. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, men tøv ikke med at søge hvis... Læs mere
    Rådhuset Furesø
Søg efter andre job