1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Er du klar på en spændende nyoprettet stilling, hvor du kan veksle mellem at trække i kitlen og udvikle sygeplejen som projektsygeplejerske?

Fuldtid

Tidsbegrænset

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2579923
|
Indrykket for 21 dage siden
Juliane Marie Centret

Afsnit for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i Ansigt, Knogler og Led (BUKIR 3084) søger pr. 1. august en projektsygeplejerske som skal stå i spidsen for at udvikle et koncept for forberedelse af børn, unge og familier til elektiv operation, men som også vil deltage i den daglige pleje og behandling.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 2 år, med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Hver måned er der afsat 8-10 dage til projektarbejde, og de øvrige dage vil du deltage i plejen i skiftende vagter. Weekendvagt hver 3 eller sjældnere efter aftale.

BUKIR 3084, som afsnittet kaldes i daglig tale, tager sig af behandlingen af børn og unge i alderen 0-18 år. Afsnittet har et selvstændigt sygeplejeambulatorium og 20 sengepladser fordelt på heldøgnssenge. Afsnittet tager sig af behandlingen af børn og unge inden for fem forskellige kirurgiske specialer:

  • Plastikkirurgi, bl.a. børn med læbe- ganespalte. Indenfor læbe-ganespaltekirurgien har afsnittet landsdelsfunktion
  • Ortopædkirurgi herunder også traumer og tumor
  • Øre-næse- halskirurgi
  • Tand- mund- og kæbekirurgi
  • Øjenkirurgi
Nogle børn og unge lider af kroniske sygdomme, og opereres flere gange i deres barndom og ungdom, andre har behov for mindre indgreb eller behandling efter et traume og indlæggelserne varierer derfor i længde og antal dage.
Vi arbejder med værdibaseret partnerskab og som vores nye kollega, vil du blive en del af en personalegruppe, der udfører sygepleje af høj kvalitet med fokus på den enkelte familie.

Din opgave som sygeplejerske
Din opgave som sygeplejerske består i at håndtere højt specialiserede sygeplejeopgaver, som består af forberedelse og inddragelse af barn og familie i det præ- og postoperativ forløb, monitorering, sårpleje, pleje af iv-adgange, lungetræning herunder CPAP, mobilisering, medicinering, smertevurdering og –lindring samt psykisk omsorg for familierne.

Vi lægger stor vægt på kontinuerlig faglige udvikling, både af den enkelte sygeplejerske og af den samlede personalegruppe. Det sker gennem en række initiativer:

  • I sengeafsnittet foregår oplæringen i tæt samarbejde med to mentorer over en 3 måneders periode
  • Sygeplejefaglig morgenkonference hvor vi sammen reflekterer og sparer over de sygeplejefaglige udfordringer som er identificeret hos patienterne
  • Sygeplejekonferencer som behandler et sygeplejefagligt tema
  • UTH konferencer
  • Sygeplejefaglig undervisning, tværfaglige konferencer mm.
Din opgave som projektsygeplejerske
For mange børn og unge, er det første gang de møder hospitalsverdenen, og en god forberedelse er afgørende for, at de får en god oplevelse af deres indlæggelse. Den gode forberedelse skal tage udgangspunkt i den enkelte familie, barn og unge, tilpasset alder, tidligere erfaringer osv.

Din opgave som projektsygeplejerske vil bestå i at udvikle afdelingens forskellige forberedelsesprocesser til de forskellige typer af elektive operationer. Det vil sige:

  • Udvikle et standardiseret og legende koncept for forberedelse af børn, unge og familier til operation, som kan tilpasses den enkelte familie, med afsæt i værdibaseret partnerskab og en legende tilgang som omdrejningspunkt
  • Kortlægge den viden og de erfaringer, der allerede findes om området
  • Opsøge og samarbejde relevante samarbejdspartnere for at få de bedst mulige bud på det bedste koncept
  • Undersøge børn, unge og familiers oplevelser i BUKIR før og efter operation
  • Teste og implementere konceptet i afdelingen
  • Udvikle standardiserede vurderingsskemaer og/eller smartphrases til forberedelse til kirurgi i SP
  • Have mod på at tage projektet videre til et evt. ph.d.-projekt
Du vil komme til at arbejde i en afdeling med mange interne og eksterne samarbejdspartnere, relationer og samarbejdsflader, hvorfor du skal være god til at lytte, række ud og inddrage andres perspektiver i din opgaveløsning.

Hvad skal du kunne?

  • Min. 5 års erfaring med pædiatri og eller kirurgi til børn og unge
  • Kandidatgrad (Cand. cur eller lignende)
  • Pædiatrisk og eller kirurgisk erfaring
  • Kommunikere anerkendende og være lyttende således at kollegers perspektiver inddrages
  • Være til stede i det daglige arbejde, føre an i at forme den gode praksis i afdelingen
  • Kunne arbejde selvstændigt og selv tage initiativ og være opsøgende til udvikling af projektet
  • Arbejde evidensbaseret og være en faglig rollemodel for kollegaer
  • Være nysgerrig, kreativ og turde tænke ud af boksen
  • Sparre med ledelsesteamet omkring udviklingsinitiativer
  • Bidrage til at afsnittet er et trygt, sjovt og udviklende sted at arbejde
Hvad kan vi tilbyde?

  • Du bliver en del af et sygeplejeteam og et erfarent ledelsesteam bestående af kliniske specialister, en oversygeplejerske og en chefsygeplejerske, som vil hjælpe dig godt på vej
  • Du får muliglighed for at fordybe dig i et helt essentielt område inden for kirurgi til børn og unge
  • Du får stor indflydelse på afsnittets udvikling og arbejdsgange
  • Du vil være med på rejsen mod fremtidens Mary Elizabeths Hospital
  • Du får et varieret job, med mulighed for at præge sin egen karrierevej
Derudover tilbyder vi en hverdag med dygtige, smilende kolleger på en attraktiv afdeling med gode trivselsmålinger, der brænder for målgruppen og den komplekse opgaveløsning samt en nærværende og støttende ledelse. Vi vil alle hjælpe dig godt ind i vores hverdag med en fyldestgørende introduktion.

Hvis du vil vide mere om stillingen og afsnittet er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mia Hellum på 3545 5898, mail: [email protected] eller chefsygeplejerske Trine Spiegelhauer på telefon 35450523, mail: [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 30. april 2024.

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Klostergårdens Plejehjem
    Nyt job

    Klostergårdens Plejehjem

    Sygeplejersker til dagvagt på Klostergårdens Plejehjem

    Fuldtid

    Strandvejen 91c, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at være med til at højne den faglige kvalitet på et plejehjem? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger sygeplejersker til ansættelse i dagvagt 35-37 timer om ugen. Vi ønsker, at Klos... Læs mere
    Klostergårdens Plejehjem
    Nyt job

    Fuldtid

    Brydes Allé 32, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du kompetencer inden for det geriatriske område, og vil du være en del af et stærkt fagligt team, så er du måske vores nye kollega i de fantastiske rammer på Midlertidige Pleje Ophold (MPO) Hørgår... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Ebba Lunds Vej 44, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job