1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Horsens
UDLØBET

Børn, Unge og Kultur

Erfaren udviklingskonsulent til Børn, Unge og Kultur

Fuldtid

Permanent

Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Horsens
ID: 2554125
|
Indrykket for 34 dage siden

Erfaren udviklingskonsulent til Børn, Unge og Kultur
Har du det sorte bælte i projekt- og procesledelse og er du vant til at navigere i en politisk organisation? Så har vi brug for dig i Børn, Unge- og Kulturstaben i Horsens Kommune!

Vi tilbyder dig
Du får en hverdag i tæt samarbejde med den øverste ledelse i Børn, Unge- og kultur. Dit primære fokus bliver kultur, fritid og fællesskaber, men du vil også opleve at få opgaver på andre områder samt ansvar for projekter som går på tværs af direktørområdet.

Dine opgaver er højt prioriterede og du bliver en del af en arbejdsplads, der hele tiden er i udvikling. Vi ved hvor vi skal hen, men er nysgerrige efter at finde nye løsninger og nye veje. Helt aktuelt arbejder vi for at styrke samarbejdet på tværs af fagområderne, da vi tror på, at kultur- og fritidsområdets fællesskaber kan bidrage til børn og unges trivsel. Du kan derfor forvente at lande i et job, hvor dine proces- og projektværktøjer bliver sat i spil, og hvor du får mulighed for at udfolde dine idéer og faglighed.

Du bliver en del af udviklingsteamet i Børn, Unge og Kulturstaben. Udviklingsteamet består af 12 medarbejdere med forskellige fagligheder, der betjener den øverste ledelse på tværs af direktørområdet. Vi er engagerede og ambitiøse, men vi går også op i godt kollegaskab og at vores arbejdsplads skal være et godt sted at være.

Dine opgaver:
Du vil få mange forskellige opgaver og skal derfor trives i en hverdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden og hvor du har opgaver for forskellige chefer.

Eksempler på arbejdsopgaver:
 
  • Projektledelse: Du vil få ansvaret for både større og mindre udviklingsprojekter og vil også komme til at lede tværgående udviklingsprojekter. Helt konkret bliver du en nøgleperson i implementeringen af Horsens Kommunes nye kulturstrategi, hvor ambitionen er at fastholde vores position som en landets førende kulturkommuner.
 
  • Procesledelse og -facilitering: Du vil komme til at stå for bl.a. planlægning af inddragende processer, workshops og udviklingsprocesser for de politiske udvalg, ledelsen i Børn, Unge og Kultur og ud i fagområderne.
 
  • Ledelsesbetjening: Du skal bidrage til at understøtte den øverste ledelse bl.a. med sparring i forhold til proces- og udviklingsopgaver, udarbejdelse af beslutningsoplæg, oplæg, taler m.m.
 
  • Politisk betjening herunder udarbejdelse og kvalificering af dagsordenspunkter til de politiske udvalg.
 
  • Stabsbetjening: Bidrage til den generelle opgaveløsning og stabsopgaver i udviklingsteamet.


Din profil

Af faglige kompetencer ligger vi vægt på, at du:
  • Har erfaring fra en politisk ledet organisation og erfaring med politisk betjening.
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikations- og formidlingskompetencer. Du formår at skrive i et sprog, alle forstår - også når stoffet er komplekst og dit opdrag ikke er særligt fyldestgørende.
  • Har en god fornemmelse for politiske, strategiske og administrative beslutningsprocesser.
  • Har en veludviklet proces-værktøjskasse og er dygtig til at lede projekter og processer med forskellige interessenter og faggrupper.
  • Har interesse for og gerne erfaring med fagområderne under Børn, Unge og kultur.

Af personlige kompetencer ligger vi vægt på, at du:
  • Er nysgerrig og ønsker at udvikle din faglige værktøjskasse og holde dig opdateret på nye redskaber og metoder.
  • Er selvtilrettelæggende, struktureret og har overblik.
  • Sætter pris på både at arbejde selvstændigt og løse opgaverne i tæt samarbejde med dine kollegaer i og udenfor teamet.
  • Er en god kollega, som prioriterer sparring, vidensdeling og godt humør på arbejdspladsen.
Om Børn, Unge og Kulturstaben
Børn, Unge og Kultur Staben løser opgaver på tre politikområder: Børn- og Dagtilbud, Skole-, Unge- og Uddannelse, samt Kultur og Fritid. Vi er i staben 40 kollegaer med forskellig faglig baggrund, som er organiseret i fire teams: Administration, Økonomi, Udvikling samt Fritid.

Vores hovedopgaver i Børn, Unge og Kulturstaben er økonomistyring, analyse, udvikling, procesunderstøttelse, juridisk bistand, digitalisering, kommunikation og sekretariatsopgaver for direktør, fagchefer og politiske udvalg.

Vores mission og værdier i Børn, Unge og Kulturstaben
Vi løser alle vores opgaver med en høj faglighed og kvalitet og vi har fokus på at gøre en positiv forskel for borgerne i Horsens Kommune. Vi er tilgængelige, fleksible og hjælpsomme i relationen med hinanden, borgere og samarbejdspartnere.

Børn, Unge og Kulturstaben er en arbejdsplads, hvor vi vægter høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.  Det betyder at vi er: Nysgerrige på forskellige faglige perspektiver. Inddragende og aktivt søger hjælp og sparring. Imødekommende og hjælpsomme i vores samarbejde. Modige og tør være uenige og åbne omkring fejl samt engageret i at skabe en arbejdsplads med højt humør og en positiv og respektfuld tone. 

Ansøgning 
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat d. 1. juni 2024. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.  

Ansøgningsfrist er søndag den 14. april 2024. Samtalerne forventes afholdt den 18. eller 19. april 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos stabsleder i Børn, Unge og Kultur Lene Paik Hesselvig på tlf. 29215085.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender via knappen ”Send ansøgning” nedenfor.

Husk at vedhæfte både din ansøgning, cv, eksamensbevis og andre relevante bilag.


 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingskonsulent
Horsens
Udviklingskonsulent
Midtjylland
Kontor og administration
Horsens
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    DSV

    Logistics Coordinator

    Fuldtid

    8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Bøghsgade 44, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Grønlandsvej 5, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Vejlevej 158, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job