1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Energistyrelsen

Erfaren jurist til videreudvikling af rammevilkår for den grønne omstilling

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2555835
|
Indrykket for 35 dage siden
Er du erfaren jurist med et ønske om at gøre brug af din faglighed i den grønne omstilling? Vil du være med til at sikre en firedobling af elproduktionen fra vedvarende energikilder på land?

Så tag et kig her!

Velkommen til Center for Grøn Strøm En hurtig og effektiv udbygning af vedvarende energi er afgørende for, at Danmark kan nå til næste niveau i den grønne omstilling og bl.a. opfylde 2030-målsætningen om 70-pct. reduktion i CO2, samtidig med nok grøn strøm til fremtidens forbrug, herunder til PtX-produkter og eksport til andre europæiske lande.

I Energistyrelsens Center for grøn strøm har vi i enheden Landvind og sol derfor ansvaret for at skabe gode rammevilkår for VE-udbygningen på land. Det gør vi fx ved at levere input til politiske udspil, omsætte politiske aftaler til konkrete initiativer, implementere ny national og europæisk regulering, vejledning af kommuner, borgere og opstillere og meget mere.

Hverdagen hos os

I Landvind og sol arbejder vi for en grønnere fremtid - og det glæder vi os til at invitere dig med til!

Vi er 32 medarbejdere fordelt på 4 teams. Arbejdsformen er typisk meget tværfaglig, og du vil sammen med bl.a. generalister, økonomer, geografer og ingeniører skulle arbejde i krydsfeltet mellem politik, jura, økonomi, kommercielle forhold og teknik.

Da vi arbejder i et politisk miljø, ligner dagene sjældent hinanden, men uanset hvad dagen bringer, er enheden præget af højt humør, faglig nysgerrighed, og et ønske om at løfte sagerne sammen på bedst mulig vis. Desuden er der rig tradition for, at vi også stimler sammen i socialt lag.

Om stillingen Som erfaren jurist får du rig mulighed for at udnytte din juridiske metode og praksiserfaring. Du vil skulle tage ansvar for og drive større sager, ligesom du vil skulle understøtte særligt enhedens yngre jurister i opgaveløsningen.

Du kan forvente, at:

  • bistå med politikudvikling, lovarbejde, juridiske vurderinger og konkret sagsbehandling, der relaterer sig til vedvarende energi og implementering af ny regulering,
  • blive en vigtig juridisk sparringspartner for dine kollegaer, herunder særligt for de yngre jurister i enheden,
  • indgå i dialog med virksomheder, borgere og brancheaktører og levere bidrag til ministerbetjening, og
  • deltage i samarbejder med andre myndigheder, i EU-regi m.v.
Selvfølgelig ikke det hele på samme tid, og vi sammensætter din portefølje på en måde, så det giver mening i forhold til den erfaring, du kommer med, og de ønsker du har, kombineret med enhedens behov.

Dine kompetencer For at blive en succes i jobbet, skal du have en solid juridisk værktøjskasse, du sammen med din erfaring kan gøre brug af. Vi ser gerne, at du:

  • er uddannet cand.jur. med minimum 5 års erfaring,
  • har erfaring med lovarbejde, juridisk sagsbehandling, politiske processer og implementering af politiske initiativer,
  • er processtærk, struktureret og evner at skære sager til,
  • kan formidle komplekse tværfaglige problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde, og
  • har gode samarbejdsevner og er tillidsskabende i forhold til både interne og eksterne interessenter.
Ideelt set har du allerede beskæftiget dig med energiret, miljøregulering eller planlovgivningen, men det er ikke et krav – vi er fordoblet i størrelse over de seneste år, så vi er vant til at lære fra os.

Fleksibilitet og en god work-life-balance!

Vi lægger vægt på at bevare det høje trivselsniveau i enheden. Ud over meningsfulde opgaver og gode kolleger indebærer det også, at ledelsen i enheden går op i, at sagsmængde og -kompleksitet svarer til den enkeltes behov og ønsker. Vi har forståelse for og imødekommer, at forskellige livssituationer stiller forskellige krav og ønsker til fleksibilitet fra en arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent.

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men ansættelse vil efter omstændighederne kunne ske på nedsat tid.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Martha Nør Kjeldsen på telefon +45 33 95 08 09.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan søger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest d. 10. april 2024.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave og evt. test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    Jurist til håndtering af klimaudfordringer

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Gammel Køge Landevej 26, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job