1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Aarhus, Østhavnsvej

Erfaren leder til samfundsbeskyttende kontrolenhed

Fuldtid

Permanent

Østhavnsvej 31, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2532265
|
Indrykket for 57 dage siden
Er du en erfaren leder, der er god til at motivere og udvikle medarbejdere? Har du erfaring med driftsledelse af kontrolindsatser, og vil du stå i spidsen for en enhed, der har til opgave at opretholde og videreudvikle en stærk toldkontrol og beskytte det danske samfund mod indførsel af illegale varer? Så er du måske den funktionsleder, vi søger.

Bliv en del af fremtidens Toldstyrelse, og sæt dit aftryk på vores samfundsbeskyttende kontrolindsats
I Toldstyrelsen er vi i gang med en forandringsproces med en ny strategisk og organisatorisk retning. En omskiftelig verden stiller løbende nye krav til vores opgaveløsning, og det kræver bl.a. en styrkelse af kontrolindsatsen på det samfundsbeskyttende område.

I forbindelse med styrelsens nye organisering har vi fra 1. januar 2024 samlet den samfundsbeskyttende kontrolindsats i Nord- og Midtjylland under én fælles ledelse i enheden Samfundsbeskyttende Kontrol Nord, som i dag består af 19 medarbejdere. Enheden har til opgave at opretholde og videreudvikle en stærk toldkontrol og beskytte det danske samfund mod indførsel af illegale varer.

Det er en stor og vigtig opgave, som bl.a. omfatter kontrol i landets største containerhavn i Aarhus og landets største fiskerihavn i Skagen, kontrol af rejsende i Aarhus Airport og af post- og kurérforsendelser i Aalborg samt kontrol af lastbiler og rejsende i Frederikshavn.

Sammen med enhedens anden funktionsleder får du ansvaret for at:

  • lede en enhed med dedikerede og erfarne medarbejdere
  • planlægge, disponere og følge op på samfundsbeskyttende kontrolindsatser på alle tider af døgnet i havne, lufthavne og post- og kurércentre og på veje i det nord- og midtjyske område
  • understøtte udviklingen af den kontrolmæssige indsats i Toldstyrelsen og sikre, at de samlede kontrolressourcer disponeres optimalt ud fra aktuelle risiko- og væsentlighedsvurderinger.
Du vil referere til underdirektøren for Samfundsbeskyttende Kontrol og bliver en del af en større ledergruppe, der samlet har ansvaret for den samfundsbeskyttende toldkontrol i hele landet. Ledergruppen er kendetegnet ved høj toldfaglighed og stor ledelsesmæssig erfaring, så der er god mulighed for sparring. Sammen skal gruppen levere fagligt stærke resultater, udmønte strategiske mål på kontrolområdet og bidrage aktivt til at understøtte styrelsens nye strategiske retning. Du får en bred berøringsflade både internt i organisationen og eksternt på tværs af faggrænser, myndigheder og organisationer.

Veludviklet kontrolgen og erfaring med driftsledelse af kontrolindsatser
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har erfaring med personaleledelse og ledelse af kontrolindsatser, fx fra politiet, forsvaret, anklagemyndigheden eller lignende. Du kan agere i en politisk styret organisation og tænker gerne langsigtet og strategisk. Det er en fordel, hvis du har erfaring med tværsektorielt myndighedssamarbejde og med pressehåndtering.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har et stort engagement og kan motivere dine medarbejdere, så de har gode forudsætninger for at løse deres opgave
  • kan kommunikere tydeligt og meningsfyldt om rammer og retning, såvel på skrift som i tale
  • er en troværdig og handlekraftig leder, der formår at skabe faglige resultater med høj grad af kvalitet og legalitet
  • kan vurdere og eksekvere på fagligt komplekse problemstillinger
  • kan foretage klare operationelle prioriteringer og understøtte solide taktiske disponeringer
  • kan etablere og fastholde tætte samarbejdsrelationer, såvel internt som eksternt.
Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen bygger på en kultur præget af faglighed, ansvar, samarbejde og udsyn, hvor medarbejdere er kompetente og engagerede, og hvor nærværende ledere tager fagligt ansvar, sætter retning og prioriterer.

Styrelsen har ca. 950 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 1. april 2024. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør for Samfundsbeskyttende Kontrol Jeppe Kjærgaard på telefon 72 37 94 18. Send en SMS på forhånd for at aftale tidspunkt.

Vi forventer at holde første samtalerunde fredag den 5. april 2024 og anden samtalerunde tirsdag den 16. april 2024. Der vil indgå en logisk test og en personlighedsanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Østhavnsvej 31, 8000 Aarhus C eller Skippergade 42, 9900 Frederikshavn.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Aarhus
Leder
Midtjylland
Funktionsleder
Aarhus
Funktionsleder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Bauhaus

    Er du vores næste leder i BAUHAUS?

    Fuldtid

    8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Agerøvej 7, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Jægergårdsgade 101b, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job