1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Ungehuset Emdrup

Erfaren psykolog eller specialpsykolog til ny stilling som psykologfaglig koordinator i Ungehuset Emdrup

Fuldtid

Permanent

Emdrupvej 138, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2534034
|
Indrykket for 55 dage siden

Erfaren psykolog eller specialpsykolog søges til nyoprettet stilling som psykologfaglig koordinator

Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) søger en psykologfaglig koordinator til psykologteam på tværs af fire døgninstitutioner målrettet børn og unge med sociale og psykiatriske udfordringer.

Du bliver koordinator for et psykologteam på tværs af CSP
Der er 1-2 psykologer ansat på hver af vores fire døgninstitutioner. Deres primære opgaver er at udvikle og understøtte de faglige behandlingsopgaver på institutionen og være med til at sikre sammenhæng, retning og kvalitet i institutionens visitation, behandlingsarbejde og -strategi. Det tværgående psykologteam mødes kontinuerligt og arbejder med udviklingen af teamet og den psykologfaglige behandlingstilgang i centret.

Teamet har brug for en fuldtidskoordinator, som har indgående kendskab til børne- og ungeområdet i døgnregi, herunder psykiatri, som kender til det pædagogiske arbejdsområde og kan oversætte teoretisk viden til pædagogisk praksis. Den psykologfaglige koordinators hovedopgave er at understøtte psykologerne på døgninstitutionerne.

Om os
Center for Socialpædagogik og Psykiatri CSP består af fire døgninstitutioner, to dagbehandlingsskoler samt to forebyggende tilbud.

Villa Frederik er en døgninstitution målrettet børn i alderen 6-14 år, som har socioemotionelle-, adfærdsmæssige- eller psykiatriske udfordringer. Institutionen arbejder ud fra en traumefokuseret tilgang og behandlingsarbejdet anvender metoder fra den neuroaffektive udviklingspsykologi. Derudover arbejder vi med Low Arousal, mentalisering og Safewards.

Ungehuset Emdrup, Jacob Michaelsens Minde og Skodsborg (delvis lukket institution) er alle målrettet unge mellem 13-18 år med forskellige psykiatriske udfordringer. Alle institutioner arbejder med Kognitiv Adfærdsterapi, MI, miljøterapi, Low Arousal samt Safewards. Du kan læse mere om CSP her.

Om stillingen
Du vil blive ansat på Ungehuset Emdrup og vil referere til institutionslederen, som også er uddannet psykolog.

Da det er en nyoprettet funktion, vil du selv være med til at forme stillingen.

Følgende opgaver vil være en del af stillingen i relation til psykologteamet :

  • Understøtte og supplere psykologernes arbejde på institutionerne
  • Oversætte teoretisk viden til pædagogisk praksis
  • Strategisk arbejde: Hvad rører sig på området og hvor skal vi hen?
  • Understøtte udviklingsplanerne for de fire institutioner
  • Indgå som psykolog på andre institutioner ved behov og i ferier mv.

og i relation til det pædagogiske personale følgende opgaver:

  • Defusing, debriefing, supervision og faglig sparring
  • Undervise i metodetilgange, psykologfaglige emner og psykiatriforståelse
  • Samarbejde med institutionerne ift. at sikre det tværfaglige behandlingsarbejde
  • Samarbejde om de psykologfaglige spørgsmål i det eksterne samarbejde
  • Evt. supervisionsopgaver på andre CSP-institutioner

Vi ønsker, at du

  • er autoriseret psykolog, specialist i børneungepsykologi eller er specialpsykolog
  • har erfaring med det psykiatriske felt på børne- og ungeområdet
  • har indgående kendskab til MI, KAT, miljøterapi, mentalisering samt Low Arousal og andre relevante metoder
  • er fagligt velfunderet og har lyst til at medvirke til udvikling af behandlingsindsatser, jf. institutionernes udviklingsplaner
  • er struktureret, lyttende og har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder dig

  • at blive koordinator for et psykologteam på tværs af CSP's fire døgninstitutioner, hvor du kan gøre en forskel for børn og unge i en sårbar periode af deres liv
  • faglige udviklingsmuligheder, hvor du bl.a. kan deltage på kurser godkendt til specialistuddannelsen
  • interne supervisionsgrupper, der lever op til kriterierne for specialistuddannelsen inden for ’psykoterapi børn og unge’, 'klinisk børne og unge psykologi' og ’børne-neuropsykologi’ samt samarbejde om faglige udviklingsdage
  • at blive en del af psykolognetværket i centerfællesskabet med 15 andre psykologer, som mødes fire gange årligt
  • et spændende arbejde med alsidige opgaver, hvor du har en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Din primære arbejdsplads vil være på Ungehuset Emdrup på Emdrupvej, København NV, men du skal forvente også at skulle være på de øvrige tre institutioner. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt og vil typisk ligge i dagtimerne mandag til fredag. Du har indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Vi ønsker stillingen besat senest 1. juni 2024.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte institutionsleder René Essom på 5170 4721 eller TR for psykologerne Trine Lindskov på 5152 7691.

Søg via linket senest tirsdag den 2. april 2024
Vi forventer at afholde første samtale i uge 15 og anden samtale i uge 16, som vil tage afsæt i en personlighedstest.

Om Borgercenter Børn og Unge (BBU)
BBU understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet. Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.”  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
København
Psykolog
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Team Psykologer og Tale-høre-konsulenter - Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

    Psykolog eller kandidat i pædagogisk psykologi til Den Tværfaglige Support i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Har du lyst til at medvirke til at udvikle alsidige læringsmiljøer i kommunens skoler og dagtilbud, og ser du arbejdet med børnefællesskaber som vejen til større trivsel og udvikling? Vil du arbejde m... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Carl Nielsens Allé 9D, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job