Vil du være med i den grønne omstilling? Har du interesse inden for kritisk infrastruktur? Så kom og vær med til at udvikle næste generation af Energinets integrationsplatform.
Vores BizTalk-platform skal udskiftes med en Azure platform. Vi er stadig i den spæde start af en Azure platform, og du har derfor mulighed for at være med til at forme den nye platform sammen med os. Motiveres du af at skabe nyt samtidig med, at vi holder vores centrale platform i luften, så er du måske vores nye kollega.
Velkommen til Integration Services
Vi er et team med vokseværk, der hører til i centeret Data & Analytics. Vores primære opgave er at understøtte forretningen med dataintegrationer - alt lige fra afregning til live data af elnettet til kontrolcenteret. Vi sikrer en driftssikker integrationsplatform, der anvendes af mange forskellige driftskritiske IT-løsninger. I takt med markant øgede datamængder, højere opløsning og en mere datadrevet tilgang, er det kritisk, at vi fastholder en stabil løsning samtidig med, at vi udvikler de fremtidige løsninger.
Vores team består af 10 personer inklusiv Scrum Master og Product Owner. Vi arbejder i et agilt setup med sprint af 14 dages varighed. Vores team er kendetegnet ved en enorm hjælpsomhed både internt i teamet og udadtil blandt vores forretningsteams. Vi arbejder i et godt mix af selvstændige opgaver, pair programming og sparring. Vi er meget engagerede, har en høj faglighed og samtidig er der plads til en god portion humor - jokes’ne flyver hen over bordene.
Jobbets ansvarsområder og opgaver
Vores team er ansvarligt for at udvikle og drifte integrationsløsninger. Vi enabler vores forretningsteams, så deres applikationer kan støtte Energinet i at tage datadrevne beslutninger.
Teamets primære opgaver er at:
Samarbejdsvant integrationsudvikler
Vi søger en profil, der er vant til at arbejde i et agilt setup. Du kommer til at sidde i et team, hvor der er fokus på at levere stabile løsninger til driftskritiske funktioner – og derfor skal du kunne trives med at sidde i stormen, når bølgerne går højt. Du kan effektivt tilegne dig ny viden, og du trives med at række ud til folk, når du skal yde god support eller have afklaret opgaver hos vores interne kunder.
Din profil
Du motiveres af at løse komplekse problemstillinger, når vi skaber og skifter integrationsplatform.
Vi forestiller os, at du har erfaring med følgende:
Det vil være en bonus, hvis du har erfaring med eller kendskab til en eller flere af nedenstående:
Dit mindset er kendetegnet ved at udvikle løsninger med høj kvalitet. Derudover er det vigtigt for dig at dele din viden i teamet og være sparringspartner, når der er behov for det.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 5. maj 2024. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Agile People Leader Michael Nielsen på +45 2333 8889.
Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir