1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Neurorehabilitering - Kbh - Ambulant Afdeling

Ergoterapeut til ambulant afdeling i Neurorehabilitering – Kbh (barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Strandvejen 119, 2900 Hellerup, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2552029
|
Indrykket for 36 dage siden

Brænder du for neurorehabilitering, og har du særlige faglige kompetencer indenfor feltet?

Vi søger en ergoterapeut til barselsvikariat, der kan være med til at styrke tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsforløb til gavn for den enkelte borger.

Om Neurorehabilitering – Kbh  
Neurorehabilitering – Kbh er Københavns Kommunes rehabiliteringscenter for borgere med erhvervet hjerneskade og er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Centret har ca. 230 medarbejdere og ledere med forskellige tværfaglige baggrunde.

Vores fokus er på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb, således at de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende. Vi har både en ambulant afdeling og et døgntilbud.  

Neurorehabilitering – Kbh prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre centret til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.  

Vi tilbyder

  • spændende stilling med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver
  • inspirerende og brede samarbejdsflader med både interne og eksterne samarbejdspartnere i kommunen, på hospitalerne og i patientorganisationer
  • et arbejdsmiljø med fokus på videndeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
  • deltagelse i relevant kompetenceudvikling, temadage og konferencer
  • mulighed for at præge og optimere det samlede rehabiliteringsforløb

Om stillingen
Du bliver tilknyttet ambulant afdeling, hvor du vil have din daglige gang, men vi arbejder på tværs af centret og hjælper hinanden. I ambulant afdeling er der 12 fysioterapeuter, otte ergoterapeuter og en neuropsykolog.

I ambulant afdeling arbejder vi tværfagligt i teams med sigte på rehabilitering af borgerens fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerens mål og behov er altid udgangspunkt for vores prioritering og planlægning af sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet.

Dine opgaver som ergoterapeut vil eksempelvis være at

  • varetage ergoterapeutisk neurorehabilitering jf. sundhedslovens §140
  • udføre neurologisk, ergoterapeutisk vurdering og undersøgelse på aktivitets- og deltagelsesniveau og på den baggrund tilrettelægge den ergoterapeutiske intervention – det kan foregå på både aktivitets- og deltagelsniveau samt KFA-niveau
  • skabe resultater sammen med borgeren og de pårørende gennem inddragelse og evidensbaseret praksis
  • lave mono- og tværfaglige mål og planer sammen med borgeren og pårørende ud fra deres rehabiliteringsbehov
  • deltage i tværfaglige møder
  • varetage både individuelle træningsforløb og holdtræning
  • Understøtte borgers genoptræning i eget hjem eller nærmiljø
  • samarbejde på tværs af kommunen med hjerneskadekoordinatorer og visitatorer mv.
  • arbejde forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende

Vi forestiller os, at du

  • har neurologisk erfaring som ergoterapeut
  • har det rehabiliterende aspekt i alle tilgange i borgerens rehabiliteringsforløb
  • har relevante kurser indenfor neurorehabilitering
  • kan indgå i et tværfagligt samarbejde og samtidig kan arbejde selvstændigt med at udføre specifikke bevægeanalyser og træning
  • formår at reflektere over og dokumentere egen praksis
  • har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til dine kollegaer, og at du medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø

Vil du vide mere om Neurorehabilitering – Kbh?
Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune på Neurorehabilitering – Kbh.

Ansættelsessted
Neurorehabilitering – Kbh er lokaliseret på Strandvejen i Hellerup.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Barselsvikariatet er ledigt fra den 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Mere information
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Tybring på 2464 8982 eller assisterende afdelingsleder Stine Thestrup Olsen på 2420 3029.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 18. april 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 17. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
København
Ergoterapeut
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Center for Genoptræning - Nørrebro Geriatrisk Team

    Fysioterapeut med geriatrisk erfaring søges til Center for Genoptræning Nørrebro

    Fuldtid

    Mimersgade 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du erfaring med geriati, og brænder du for at arbejde med den geriatriske målgruppe med al dens mangfoldighed og komplekse problemstillinger? Og kan du samtidig lide at have mange bolde i luften? ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Ole Maaløes Vej 26, 2200 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Bryghusgade 8, 1473 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Nørregade 22, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job