1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Haderslev
UDLØBET

Haderslev Kommune - Jobcenter Haderslev

Erhvervsmentor koordinator – sort bælte i netværk og relationer

Fuldtid

Permanent

Østergade 48, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Haderslev
ID: 2541997
|
Indrykket for 46 dage siden

Har du det sorte bælte i netværksrelationer? I at lytte, se, forstå og herefter etablere kontakt mellem to mennesker der sammen skal danne en relation, hvor den ene er mentor for den anden? Er du 100-meter mester i at begå dig i meget forskellige arenaer – det ene øjeblik på chef- og direktionsgange og det næste øjeblik på en sagsbehandler gang? Motiveres du af at lytte, også til det usagte og se bagom paletten af udfordringer for se ønsket og håbet om en bedre fremtid? Har du en profil der selvstændigt idegenererer, igangsætter og driver en proces der starter fra 0 men som har store og vidtgående forventninger? Kan du se dig selv starte i et job hvor rammerne er sat, men hvor skinnerne lægges imens vi kører – og heri er du den primære aktør? Frem for alt; motiveres du af at have et job hvor der skal skabes mening og værdi i mødet mellem mennesker, men hvor du er den der står bag? Laver koblingerne, koordinationen og det gode match? 

Så skal du læse videre nu – for her kommer en stilling der ikke ses ofte! 

Politikkerne i Haderslev Kommunes Beskæftigelses- og Borgerservice-udvalg har truffet en stærk beslutning om at prioritere etablering af et Frivilligt Erhvervsmentorer Korps. Den frivillige erhvervsmentor-indsats i Haderslev Kommune skal være et tilbud til ledige, der har brug for en ekstra hånd for at komme videre mod job og uddannelse. Det er således et supplement til den almindelige beskæftigelsesindsats. Vi ønsker kontakt og aftaler med en lang række lokale erhvervsfolk indenfor forskellige brancher, der frivilligt stiller sig til rådighed til at mødes med en ledig borger. 

Arbejdsopgaver: 

  • Opstart af initiativet herunder udarbejdelse af interessentanalyse, beskrivelser, kommunikationsplan og materialer generelt.
  • Oplæg for jobcenter-afdelinger og plan for hvervning af erhvervsmentorer 
  • Virksomhedsbesøg – hvor du helt naturligt er en dygtig og professionel repræsentant for både Jobcentret og Haderslev Kommune.  
  • Sikre den løbende udvikling af den frivillige erhvervsmentorindsats. 
  • Tæt kontakt og let tilgængelig service for erhvervsmentorerne i forbindelse med sparring i etablerede match. Du er generelt det vigtige bindeled mellem Jobcentret, erhvervsmentoren og borgeren i mentorforløbet.
  • Ud fra en faglig og strategisk vurdering, skabe kvalitetsmatch mellem den ledige og den rette frivillige erhvervsmentor. 
  • Tæt samarbejde med jobcenter-afdelinger omkring mulige kandidater til ordningen. 
  • Opfølgning på forløb så du sikrer at borger og erhvervsmentor kommer godt i gang.  
  • Deltagelse i arrangementer med erhvervsmentorer – samt planlægning og facilitering af disse. 
  • Kommunikation af gode historier fra indsatsen både internt og eksternt. 
  • Lyst til at bruge LinkedIn som kommunikationsplatform. 
  • Administrative opgaver i Fasit og Teams i forbindelse med match – du har struktur og styr på dine ting!

Du stiller høje krav til dig selv, når det handler om serviceniveauet overfor virksomheder og kolleger og du er klar til at prøve kræfter med at arbejde med frivillige. Du har lyst til at samarbejde med en masse fantastiske frivillige og kolleger omkring indsatsen! Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende men det er din profil, din netværksmetode og dine tidligere relevante erfaringer og resultater du kan præsentere for os. 

Vi lykkes i fællesskab
Med 9 dygtige kollegaer i Virksomhedsservice der er en del af teamet ”Dagpenge og Virksomhedsservice”. I Jobcenter Haderslev får du mulighed for at være en del af en ny og meningsfuld indsats, hvor motivationsfaktoren er de gode oplevelser som erhvervsmentor, den ledige og dine kolleger får via dette tilbud. Du bliver en del af et team som er fuld af tempo, faglighed, tværgående opgaveløsning og højt humør. Frem for alt har du i denne stilling mulighed for at udvikle dig sammen med din opgave og din organisation.  

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse pr. 1. juni 2024.

Arbejdstid
Stillingen er på fuld tid/37 timer og vi har flekstids- og sundhedsordning. 

Interesseret i jobbet?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål, så kontakt afdelingsleder Sanne Nielsen på telefon 51 51 11 78 eller teamleder Janni Sørensen på telefon 21 59 10 47. 

Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt bilag via ansøgningsknappen senest den 14. april 2024.

Første ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 17. april 2024. I forbindelse med anden samtale den 24. april 2024 vil der indgå personlighedsprofil test og en case.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Syddanmark
Koordinator
Haderslev
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Haderslev

    Haderslev Kommune - Sekretariat, Udvikling og Personale

    Konsulent med fokus på bosætning, vækst og udvikling (barselsvikariat)

    Fuldtid

    Christian X's Vej 39, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Interesserer du dig for bosætning, og for at sikre, at vi bliver flere indbyggere i Haderslev Kommune? Er du det naturlige samlingspunkt for både eksterne og interne tråde – og kan du stable et fedt a... Læs mere
    Rådhuset Haderslev

    Fuldtid

    Christian X's Vej 22, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Rådhuset Haderslev

    Fuldtid

    Christiansfeldvej 8A, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du den smilende og imødekommende musikskolesekretær, vi leder efter? Haderslev Musikskole søger en engageret og struktureret musikskolesekretær til at indgå i vores administrative team. Med start f... Læs mere
    Rådhuset Haderslev

    Deltid

    Storegade 30, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Kulhavnsvej 1, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job