1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Svanehuset

Fagligt ambitiøs afdelingsleder til børne- og ungehjemmet Svanehuset i Center for Børn med Handicap

Fuldtid

Permanent

Carl Nielsens Allé 39A, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2542171
|
Indrykket for 47 dage siden

Motiveres du af at gå forrest og skabe stærkt samarbejde på tværs af faggrupper? Har du lyst til at sætte dit præg på en ny ledelsesstruktur og ikke mindst din egen stilling? Og vil du være med til hver dag at gøre en forskel for børn og unge med handicap? Så se her, hvad vi kan tilbyde dig som ny leder hos os i Svanehuset.

I Svanehuset er vores vigtigste opgave at sikre de bedst mulige rammer for det gode børne- og ungeliv. Vi går hver dag på arbejde for at gøre en forskel og skabe et trygt miljø, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd og sikrer vores børn og unge med forskellige handicap de bedste muligheder for trivsel og udvikling.

Du spiller en vigtig rolle
Svanehuset er i en rivende udvikling og i de kommende år ønsker vi at videreudvikle os og sikre, at børnenes ”bonus-hjem” i endnu højere grad lever op til deres ønsker og behov samt forældrenes forventninger.

Vores lederteam består af en tilbudsleder og tre faglige afdelingsledere. Som lederteam skal vi sammen med personalet skabe fælles retning, samarbejde og udvikling på tværs af faggrupper, og du vil få en afgørende rolle i at sikre høj faglighed, god trivsel og ikke mindst fremdrift.

Som leder hos os får du, kort sagt, en unik mulighed for være en del af et fagligt stærkt, bæredygtigt og ambitiøst lederteam, og du bliver samtidig en del af Borgercenter Handicap, som har stærke visioner for god ledelse og derfor også understøtter ledere på alle niveauer i deres udvikling.

Om ledelsesopgaven
Du kommer til at have ansvaret for Dammen, som er en af Svanehusets tre afdelinger. I Dammen bor otte børn med multiple funktionsnedsættelser i alderen fra 8 til 17 år. Hverdagen som leder hos os byder på mange og varierede opgaver. Du er derfor god til hurtigt at få struktur på den hverdag, som du møder ind til, og til at bevare overblikket og sikre den daglige drift og administration. Det gør du bl.a. gennem motiverende og tillidsbaseret ledelse, veltilrettelagte arbejdsplaner og et godt blik for arbejdsmiljøet i en travl hverdag.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor formålet er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.

Om dig
Forventningen til dig som vores nye kollega er, at du er tålmodig og autentisk i dit møde med andre og har en oprigtig interesse i de børn og unge, der bor i Svanehuset, deres pårørende samt de mange medarbejdere, som hver dag yder deres bedste ift. vores kerneopgave.

En del af et ambitiøst ledelsesfællesskab
Som faglig leder i Svanehuset vil du indgå i Center for Børn med Handicaps samlede ledergruppe bestående af en centerchef, fire børne- og ungehjemsledere samt ni afdelingsledere.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst. Vi indhenter reference og børne- og straffeattest ifm. ansættelsesprocessen. Stillingen er på fuld tid.

Tiltrædelse den 1. august 2024.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte institutionsleder Søren Nielsen på 2147 7243, for at høre mere om stillingen, inden du søger.

Søg via linket senest tirsdag den 2. april 2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 15.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Skolen på Amagerbro

    Visionær og strategisk skoleleder til Skolen på Amagerbro

    Fuldtid

    Lybækgade 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Genopslag Til Skolen på Amagerbro søger vi en skoleleder, som vil fortsætte den tydelige pædagogiske og faglige retning, som skolen har. Vi ønsker os en leder, der kan tage lederskabet og ejerskabet f... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Østerfælled Børnehus

    Fuldtid

    Borgmester Jensens Allé 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger en faglig dygtig og kompetent afdelingsleder, som kan vedligeholde og udvikle vores vision om et forpligtende fællesskab, som er idealet for alt, hvad vi laver. Som afdelingsleder bygger du b... Læs mere
    Østerfælled Børnehus

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Bomhusvej 16a, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg (BBU NB) søger en teamleder til vores gruppe af kontaktpersoner. Vi er lige nu 14 kontaktpersoner, der mangler en teamleder efter den forrige har søgt nye... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job