1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København
UDLØBET

Domstolsstyrelsen

Fagligt stærk business controller til stort digitaliseringsprogram

Fuldtid

Permanent

Gammel Mønt 3, 1117 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2535775
|
Indrykket for 55 dage siden
Har du erfaring med økonomistyring? Har du lyst til at arbejde tæt på programledelsen og være en del af et team, der står for økonomistyring i et stort agilt digitaliseringsprogram? Så er du måske den nye business controller til Domstolsstyrelsens Straffe- og skifteprogram.

Straffe- og skifteprogrammet er et stort agilt it-udviklingsprogram, der har til formål at udvikle fremtidens it-systemer til behandling af straffe- og skiftesager. Ambitionen er at skabe mere gennemsigtighed, større brugervenlighed og hurtigere sagsbehandling for titusindvis af brugere i hele landet. Programmet er aktstykkefinansieret med en samlet bevilling på 604 mio. kr.

Hos os får du:

  • en meningsfyldt stilling med spændende opgaver inden for økonomistyringen af et stort digitaliseringsprogram
  • tæt samarbejde med økonomi-lead og programledelsen
  • faglig sparring i et økonomiteam på tværs af Domstolsstyrelsens Center for It
  • et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på nytænkning, kvalitet og faglighed, men præget af en uformel omgangstone og gode samarbejdsrelationer
  • en attraktiv flekstidsordning
  • mulighed for deltagelse på relevante kurser, der kan styrke din faglige profil.
Om stillingen
Sammen med vores erfarne økonomi-lead driver du økonomistyringen i Straffe- og skifteprogrammet. Du vil arbejde tæt sammen med programledelsen og et økonomiteam, der går på tværs af Domstolsstyrelsens Center for It, og som håndterer både drifts- og udviklingsøkonomi.

I samarbejde med vores økonomi-lead bliver dine væsentligste opgaver:

  • løbende planlægning og gennemførelse af budgetopfølgning i samarbejde med programledelsen
  • løbende kvalificering af kommende års budgetter ift. programmets samlede finansiering (business case)
  • opbygning af metoder og rapporter til opfølgning på udviklingsaktiviteter og forbrug
  • udarbejdelse af indstillinger og anbefalinger til it-ledelsen om prioritering af midler
  • strategisk sparringspartner for økonomi-lead og programledelsen på økonomiområdet.
Det vil også blive din opgave løbende at bistå med at sikre bedre overblik og transparens i økonomistyringen samt at udvikle og optimere processen for budgetopfølgning.

Du bliver en del af Straffe- og skifteprogrammets PMO-enhed, som varetager opgaver inden for økonomistyring, kommunikation og kvalitetsstyring. Straffe- og skrifteprogrammet er placeret i Domstolsstyrelsens Center for It.

Hvem er du?
Du har minimum nogle års erfaring med økonomistyring, gerne på større offentlige digitaliseringsprojekter eller programmer. Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund inden for eksempelvis økonomi eller samfundsvidenskab, men det er ikke afgørende, hvis du har relevant erfaring.

Vi forventer, at du er superbruger i Excel. Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til LDV eller andre datawarehouse-systemer og måske endda har arbejdet med Power-BI. Kendskab til statens it-projektmodel er en fordel, men er ikke et must.

Det er vigtigt, at du kan tænke strategisk og arbejde selvstændigt. Desuden forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:

  • gode analytiske evner, solid talforståelse og sans for detaljen
  • kvalitetsbevidst og har blik for at optimere og forbedre arbejdsgange og processer
  • pragmatisk og løsningsorienteret
  • trives med en stilling, hvor du skal samarbejde på tværs i en stor organisation.
Endelig er vi en organisation med meget skriftlig kommunikation, så det er vigtigt, at du formulerer dig godt og sikkert skriftligt på dansk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, vil du afhængig af erfaringer blive ansat som specialkonsulent eller fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer. Der vil eventuelt kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer

Er du ikke omfattet af AC-overenskomsten, bliver du ansat efter relevant overenskomst.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I denne stilling får du arbejdssted på begge adresser, men primært på Gammel Mønt.

Straffe- og skrifteprogrammet forventes afsluttet ved udgangen af 2026. Når dine opgaver i programmet er afsluttet, vil du overgå til en anden relevant stilling i Domstolsstyrelsen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Mere om stillingen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Camilla Krog Luplau på tlf. 2421 7518.

Læs mere om Straffe- og skifteprogrammet her. Se også vores film om arbejdet hos os.Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk. Her kan du også se vores programorganisering samt læse Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi.

Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer mv.

Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt og senest den 1. april 2024.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Business Controller
København
Business Controller
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Intrum

    Senior business controller – form et nyt team

    Fuldtid

    Kirsten Walthers Vej 7, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 3 dage siden

    Beskrivelse Er du energisk og nysgerrig med lyst til at udvikle dine kompetencer i et dynamisk, internationalt miljø? Er du holdspiller og trives du i en ansvarsfuld rolle, hvor du, både selvstændigt ... Læs mere
    PROSELECTION ApS
Søg efter andre job