1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Botilbud Rønnebo

Fagligt stærk og engageret afdelingsleder til Botilbuddet Rønnebo, Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Fuldtid

Permanent

Bystævneparken 26, 2700 Brønshøj, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2583103
|
Indrykket for 10 dage siden

Brænder du for at arbejde med ledelse? Er du god til at formidle klare mål og forventninger, så der skabes fælles retning og motivation hos medarbejderne? Og formår du at skabe følgeskab og engagement hos medarbejderne? Så har vi en spændende stilling.

Ledelsesteamet på Rønnebo består i forvejen af en tilbudsleder og en afdelingsleder, og vi glæder os meget til at byde en ny lederkollega velkommen. Vi er et forholdsvist nyt team, og du får rig mulighed for at være med til at præge hverdagen og den mere overordnede strategi for tilbuddet.

Botilbuddet Rønnebo er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud efter Servicelovens § 108 og er beliggende i Brønshøj. Vores 64 beboere bor i egne lejligheder og har forskellige psykiske lidelser ligesom flere tillige har misbrugsproblematikker eller somatiske plejebehov. Alderssammensætningen er 30-80 år.

Opgaven som afdelingsleder
I det daglige vil du som faglig afdelingsleder få ansvaret for både den sundhedsfaglige og socialfaglige praksis, dokumentation og udvikling. Opgaven med personaleledelse ligger primært hos vores anden afdelingsleder. Afdelingsledere og tilbudsleder er i tæt daglig dialog og sætter teamsamarbejdet højt, da det er en forudsætning for at lykkes med ledelsesopgaven.

Botilbuddet er i en god udviklingsproces, og med den nyere ledelsesorganisering ligger der mange spændende opgaver, som du vil blive en del af og får indflydelse på.

Som faglig afdelingsleder på Botilbuddet Rønnebo vil opgaverne være mangeartede

  • daglig og mere strategisk ledelse af den social- og sundhedsfaglige indsats
  • kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den socialfaglige og sundhedsfaglige dokumentation samt sikker medicinhåndtering i samarbejde med vores sygeplejerske
  • facilitering af morgenmøder, husmøder, deltagelse i sagssupervision og lignende
  • ansvarlig for planlægning af introduktion af nye medarbejdere/elever
  • medansvarlig for de mange daglige driftsopgaver, administrative opgaver og vagtplan
  • ledelsesansvarlig for PC, telefoner, infoskærm
  • ledelsesansvarlig for smartregnskab og KAS Web
  • medansvarlig for implementering af aftalte strategier og udviklingsplaner i tæt samarbejde med lederteamet og medarbejdere
  • deltagelse i ledelsesmøder lokalt og i centret

Personalet på Rønnebo
Personalegruppen består af 27 dygtige og engagerede kontaktpersoner, der primært er uddannede pædagoger, socialrådgivere og social- og sundhedsassistenter. Yderligere er vi en aftenvagt, fire nattevagter, en sygeplejerske, tre servicemedarbejdere, en vagtplanlægger samt faste husvikarer, social- og sundhedsassistentelever og pædagogstuderende.

Vi har fokus på, at medarbejderne bringer deres individuelle fagligheder i spil, og vi vægter det tværfaglige samarbejde højt.

Rønnebo er forankret under Center for Selvstændige Boformer og Sundhed, og vi indgår i et samarbejde med en række andre sammenlignelige tilbud.

Du bliver en del af den samlede ledergruppe i centeret bestående af centerchef, tilbudsledere og afdelingsledere, hvor der vil være rig mulighed for ledelsessparring på tværs, og for at være med til at præge udviklingen i centeret.

Vi tilbyder dig

  • introduktionsforløb herunder kursus via KK-lederprogram “Sammen om ledelse”
  • ledelsessupervision ved ekstern supervisor, både lokalt på botilbuddet og sammen med centrets andre afdelingsledere
  • nogen fleksibilitet ift. mødetidspunkt samt mulighed for hjemmearbejdsdag efter aftale
  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, herunder mulighed for lederuddannelse på diplomniveau
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, som du får mulighed for at få indflydelse på
  • en engageret og tværfaglig medarbejdergruppe med høj faglighed og lysten til at sætte denne i spil
  • et kompetent og engageret ledelsesteam, som sætter samarbejde og anerkendelse højt

Vi ser gerne, at du

  • har en stærk sundhedsfaglig profil, men samtidig tillige blik for det pædagogiske
  • har en anerkendende og involverende tilgang og en imødekommende og livgivende kommunikation
  • er leder-teamplayer og forstår vigtigheden af, at vi i ledelsesteamet går i takt og kontinuerligt holder hinanden inde i det fælles opgave-loop.
  • er handlekraftig, tager ansvar og går forrest, og meget gerne har erfaring med ledelse
  • på en motiverende og inddragende måde kan omsætte strategisk retning til udvikling af vores botilbud og prioriteringer i vores drift
  • har socialpsykiatrisk erfaring og både kender til arbejdet med rehabilitering og recovery og kravene i Sundhedsloven
  • brænder for at sikre faglig kvalitet og udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. august 2024.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Arbejdstiden er primært placeret i dagtimerne, men du må forvente enkelte dage med andre mødetider, da Botilbuddet Rønnebo er et døgntilbud med nattevagter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og fastsættes efter principperne i Ny Løn. Lønniveauet i stillingen ligger mellem 40.000 kr. til 48.000 kr. afhængig af tidligere ledererfaringer og lederuddannelser.

Botilbuddet Rønnebo anvender referencer som en del af rekrutteringsprocessen.

Der gøres opmærksom, at vi er forpligtet til at indhente straffeattester ved alle nyansættelser.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Gitte Hesselvig på 4236 0508.

Søg stillingen via link senest onsdag den 15. maj 2024
Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtale tirsdag den 21. maj og 2. ansættelsessamtale torsdag den 30. maj 2024.
Der vil mellem samtale 1 og 2 blive foretaget test med tilbud om tilbagemelding på test.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden
Tilbudsleder
København
Tilbudsleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Villa Frederik Døgn

    Afdelingsleder til døgninstitutionen Villa Frederik i Københavns Kommune

    Fuldtid

    Glucksvej 2, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Center for Socialpædagogik og Psykiatri åbnede sidste forår en behandlingsinstitution i Sydhavnen for børn med psykosociale og psykiatriske vanskeligheder. Du kan være med til at forme institutionen o... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Edith Rodes Vej 14, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du overvejende personcentreret og empatisk i din ledelsesstil? Optager det dig, at mennesker, som bor på plejehjem, skal have et godt, trygt og meningsfuldt liv? Har du energi til at lede på dobbel... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Rabarbervej 6, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Kan du se vigtigheden af, hvorfor den sundhedsfaglige indsats har stor betydning i det socialfaglige arbejde med mennesker med handicap? Og vil du være med til at styrke indsatsen endnu mere? Og er du... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Spaniensgade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Brænder du for ledelse, og kan du lide en afvekslende hverdag i en ambitiøs organisation? Vil du være en del af et stærkt lederteam på rusmiddelområdet i landets største kommune? Enhedslederen i Rusmi... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Ørestad City, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job