Vil du være leder af et af landets bedste tilbud til unge uden ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, der har en vision om at alle unge, uanset baggrund, skal have mulighed for at leve et meningsfyldt voksenliv?
Vil du bruge din ledererfaring fra uddannelsessektoren til at sætte retning for 35 engagerede medarbejdere, som gennem arbejdet med personlige, sociale og faglige kompetencer giver unge mennesker viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå varig beskæftigelse?
Så bør du søge stillingen som skoleleder på FGU NORD!
Vi er en uddannelsesinstitution i rivende udvikling, og som skoleleder bliver du en del af et ambitiøst ledelsesteam, som supplerer hinanden i et godt arbejdsfællesskab, der er præget af tillid og stærke relationer. Vi er i alt 80 medarbejdere, der hver dag går på arbejde på vores to skoler i Gladsaxe og Ballerup for sammen at gøre en forskel for vores ca. 350 elever. Vores gode og tætte samarbejde med Den kommunale ungeindsats i vores samarbejdskommuner Gladsaxe, Ballerup, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Gentofte er helt afgørende for, at vi lykkes med dette.
Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer
Du er uddannet lærer eller tilsvarende, har ledererfaring og gerne en lederuddannelse. Du har solid erfaring med uddannelse af unge enten fra det forberedende område eller ungdomsuddannelserne og derigennem erfaring med målgruppen.
Du har
For at få succes i stillingen som skoleleder er det klart en fordel, hvis du
Vi tilbyder
Stillingen refererer til direktøren. Skolelederen har et tæt samarbejde med vores anden skoleleder i Ballerup samt med den øvrige ledelse - direktør, ressourcechef, skoleleder og administrativ leder - og med den pædagogiske konsulent i Gladsaxe. Hovedarbejdsstedet er på skolen på Gladsaxevej 315, 2860 Søborg, men der vil også være mødeaktivitet på skolen i Ballerup.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelsesforholdet er uden øvre arbejdstid.
Ansættelsen følger retningslinjerne for ledere i staten. Endeligt lønniveau forhandles på grundlag af dine kvalifikationer.
Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. juni 2024 eller snarest herefter.
Ansøgningsfristen er den 1. april 2024 kl. 24.00, og ansøgningen bedes sendes til [email protected] mrk. Skoleleder.
Samtaler vil foregå i Gladsaxe på følgende datoer:
Kandidater, der går videre til 2. runde, vil gennemføre en personprofiltest.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Tina Jensen på 2878 0870 eller skoleleder i Ballerup Charlotte Hyldgaard på telefon 2510 7310.
Læs mere om FGU NORD på www.fgunord.dk og om FGU på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Den forberedende grunduddannelse (FGU) er et fleksibelt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU NORD har til formål at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at opnå ufaglært varig beskæftigelse. FGU består af tre spor; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Undervisningen på de FGU er reguleret i fagbilag og læreplaner, og undervisningen afsluttes med prøver (læs mere her https://emu.dk/fgu). Alle forløb tilpasses individuelt til den enkelte elev og kan justeres undervejs, så eleverne får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir