1. Alle Job
  2. IT
  3. København

Bæredygtighed og Ejendomsdata

Forretningsmindede systemejere til Københavns Ejendomme

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2571941
|
Indrykket for 17 dage siden

Har du interesse for IT- og informationssikkerhed, og kan du navigere i krydsfeltet mellem forretningsbehov og ønsker? Kan du bruge risikostyring som et redskab, og er du nysgerrig på digitalisering, jura og ny teknologi?

Kan du svare ja til dette, så læs videre.

Om jobbet
Københavns Ejendomme (KEJD) har ansvaret for ca. 60 digitale løsninger primært inden for områder som sikring, energistyring, planlægning og ejendomsdrift.

Det er vigtigt for os, at vores løsninger driftes stabilt, sikkert og omkostningseffektivt samtidig med, at de skal overholde gældende lovgivning, såvel som reglerne internt i Københavns Kommune.

Vi har i KEJD en ambition om at centralisere og professionalisere vores systemejeropgaver for bedre at kunne understøtte forretningsenheder inden for et svært og kompliceret arbejdsområde. Vi søger vi to systemejere, der skal hjælpe med denne centralisering – en til vores Center for Ejendomme og en til vores Center for Vedligehold, Energi og Teknik.

Du vil få systemansvaret for en række løsninger i form af egentlige fagsystemer, bygningstekniske installationer. Din kerneopgave vil være at have fokus på, at systemerne er veldokumenterede, tilgængelige, har den rette kapacitet, beredskab og helt generelt efterlever kommunens regler inden for IT-sikkerhed. Herudover vil du løbende skulle udføre og dokumentere div. kontrol og opfølgningsaktiviteter.

Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte at

  • deltage i projekter vedr. anskaffelse af IT-løsninger
  • indhente og vedligeholde systemdokumentation, herunder også gennemgang og kontrol af leverandørdokumentation
  • deltage i projekt- og udviklingsarbejde
  • have overblik over behovet for tilpasning af systemet, herunder analyse og håndtering af krav og ændringsønsker
  • følge op på servicemål, adgangsstyring og det generelle dokumentationsbehov
  • sikre, at der er hjemmel til at behandle de data, der ligger i systemet
  • følge op på driftsrapporter fra leverandører
  • foretage vurderinger og analyser (risikovurdering, konsekvensanalyse m.v.)
  • stå for godkendelse af kontraktudkast og løbende opfølgning på indgåede kontrakter i samarbejde med vores jurister samt løbende opfølgning på indgåede kontrakter og aftaler

Opgaverne løses i tæt samarbejde med de tekniske systemejere, projektledere, systemkonsulenter, fagcentre, system- og driftsleverandører samt kommunens Koncern IT, som er ansvarlig for dele af infrastrukturen og driften af fællessystemerne.

Om dig
Du skal have interesse for drift af digitale løsninger og have en god teknisk og forretningsmæssig forståelse, så du kan formidle forretningens behov til leverandørerne og omvendt forstå og udfordre leverandørens teknikere. Du skal kunne sætte dig ind i forretningens og brugernes behov og kunne styre processen frem mod f.eks. en sikkerhedsgodkendelse fra kommunens Koncern IT.

Sagt på en anden måde skal du kunne se dig selv som forretningens kontakt i forhold til løsningens etablering, drift og udvikling og kunne levere et tilpasset compliance-niveau ud fra en risikobaseret tilgang.

Vi forventer, at du

  • er bevidst om, at vi arbejder for, at IT er så effektivt som muligt og understøtter vores brugeres dagligdag og opgaveløsning
  • har systemmæssig forståelse, herunder erfaring med systemvedligeholdelse, IT-sikkerhed og implementeringsopgaver
  • kan kommunikere komplekse problemstillinger klart og forståeligt på skrift og i tale over for forretningen og leverandører
  • har erfaring med teknisk dialog og sparring med leverandører
  • i din opgaveløsning tilstræber at inddrage og sparre med både forretningen og dine nærmeste kolleger

Om os
Du vil blive ansat i enheden Bæredygtighed og Ejendomsdata, der er en del af vores stabscenter Styring og Ledelse. I Bæredygtighed og Ejendomsdata er vi aktuelt 26 medarbejdere fordelt på tre teams; Team Ejendomsdata, Team Bæredygtighed og endeligt Systemejerteamet. Systemejerteamet, som du vil blive tilknyttet, består af fem personer.

Vi tilbyder

  • en spændende og udfordrende stilling med forskelligartede opgaver og stor kontaktflade til KEJD's mange fagområder
  • et stort fagligt råderum og mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af opgaverne i et stærkt fagligt fællesskab
  • en arbejdsplads, hvor dedikation og værdiskabelse for vores brugere og forretningens behov er i centrum og, hvor du kan bidrage til at sikre en sikker IT-drift

Københavns Ejendomme ligger lige ved Fuglebakken Station. Vi har en god kantine, frugtordning, gratis fitnessrum, massageordning og meget mere.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med flekstid. Tiltrædelsesdato er den 1. august 2024 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Vil du høre nærmere om arbejdspladsen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte teamkoordinator for systemejerteamet Jørgen Nielsen på 2485 7310.

Søg via linket senest mandag den 6. maj 2024
1. og 2.  ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 20 og 21. Der kan forekomme faglige tests i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Application Manager
København
Application Manager
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Vejdirektoratet - Trafiktårn

    Vil du være med til at understøtte intelligente transportsystemer (ITS og C-ITS) i Vejdirektoratet?

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du lyst til at arbejde med it-compliance og være med til at ruste Socialforvaltningen til morgendagens IT-sikkerheds- og cyberudfordringer? Har du erfaring med og indsigt i, hvordan organisationer... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Strandvejen 119, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du overblik, erfaring med KAS og kan du lide at bidrage til, at brikkerne går op? Så er du måske vores kommende kollega. Vi søger en ny kollega, der har erfaring med og lyst til at varetage en bre... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job