1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Fredericia

Ryes kaserne

Forsyningsbefalingsmand i Stabskompagniet/ 1. Brigade (genopslag)

Fuldtid

Permanent

Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2566934
|
Indrykket for 33 dage siden
Har du lyst til at bruge dine kompetencer i en operativ enhed under opbygning og med højt aktivitetsniveau, hvor professionalisme og selvstændighed er vigtige elementer og hvor tjenesten veksler mellem garnisonstjeneste og øvelse?

Hvis du kan sige ja til det, er du måske vores nye kollega?


Om os

Stabskompagniet ved 1. Brigade hører under 1. Føringsstøttebataljon og er beliggende i Fredericia. Kompagniet opstiller de feltmæssige føringsinstallationer til støtte for staben i 1. Brigade og leverer stabshjælpere til stabens forskellige sektioner.

Stabskompagniet 1. Brigade blev oprettet JAN 2019, men på trods af at være en relativ ny enhed har kompagniet en lang og traditionsrig historie.

Stabskompagniet/1. Brigade eksisterede således tidligere som selvstændig underafdeling under 1. Brigade, men skiftede i 2009 navn til Hovedkvarterskompagniet og overgik til 1. Hovedkvartersbataljon.

Grundstammen i det nye stabskompagni er derfor erfarne soldater og førere fra både Hovedkvarterskompagniet og det gamle Stabskompagni /1. Brigade og vi lægger stor vægt på at videreføre traditionerne og den gamle ånd.

Vi er pt. soldater i Stabskompagniet 55 – 4 i Holstebro og resten i Fredericia. I løbet af 2024 vokser vi yderligere og vil, når vi er fuldtallige, være 70 soldater. Du kan blive en af de heldige.

I stabskompagniet lægger vi vægt på at løse opgaverne ordentligt og til tiden, og samtidig få en god dag ud af det. Det synes vi selv vi lykkes meget godt med.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode og yderst professionelle kollegaer, hvoraf en del har været her længe. Netop vores omgangstone, samarbejde, stemning og miljø, samt den pragmatiske tilgang til løsningen af vores opgaver, er kendetegnende for vores kompagni.


Om stillingen

Du skal virke som sektionsfører i kompagniets forsyningssektion, hvor du vil være nærmeste fører for en korporal og yderligere to forsyningshjælpere.

Du vil blive den primære sparringspartner for både kompagnichefen og næstkommanderende i forhold til logistikken i underafdelingen. Derudover vil dine nærmeste samarbejdspartnere være logistiksektionen ved bataljonen (S4) samt forsyningssektionen ved CISKMP/BDE.

Stillingen fordrer høj grad af selvstændighed og forudseenhed og der er brede rammer ift. udviklingen og den daglige drift af sektionen.

I kompagniet har vi fokus på soldatens grundlæggende enkeltkæmperfærdigheder og vi bruger en del tid på fag som; SKYT, SKUD, TSE, FØHJ m.m. Dette gælder for alle soldater i kompagniet uanset funktion. I den henseende skal du også forvente, sammen med KMP andre BM, at forestå UDD og vedligeholdende UDD inden for disse samt andre fag.

Du skal forvente at være væk fra garnisonen ca. 5-6 uger årligt ifm. øvelser og skydeperioder.


Om dig

Som fører og leder af sektionen formår du at samle og lede forskellige typer af mennesker.
Du er god til at læse og motivere dit mandskab, og du skaber struktur på hverdagen og tager ansvar for både dine opgaver og dit kompetencefelt.

Du har mandskabets tarv og udvikling for øje, men kan også skære igennem og gå forrest med det gode eksempel. Sammen med din høje faglighed og soldatermæssige niveau, sætter det dig i stand til at kunne justere og tilpasse planer, og dermed at arbejde i et dynamisk miljø hvor præmisserne og forudsætningerne hurtigt kan ændre sig.

Respekt for, og inddragelse af, dine soldater vil være afgørende for dit virke og du er en god sparringspartner for KC og NK på det logistiske område. Du ser udfordringerne før de opstår og kommer med løsningsforslag fremfor for blot begrænsninger.

Det er ønskeligt, at du har arbejdet som forsyner før. Vi søger den rigtige personlighed før de rigtige kompetencer.

I særlige tilfælde vil du kunne komme i betragtning til stillingen selvom du endnu er sergent.

Hvis du har den rette profil, vil KMP være interesseret i at udvikle og støtte dig i gennemførelsen af relevant og nødvendig uddannelse.

Det vil være ønskeligt, hvis du besidder kørekort kat. C + CE.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, indgår forhandling af personligt tillæg som en del af ansøgnings-/ansættelsesproceduren.

Dit faste tjenestested er Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Morten Kirkegaard Jensen på telefon: 72 82 66 16.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen på telefon: 72 81 93 20 eller mail: [email protected]

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024 og ansættelsessamtaler forventes gennemført herefter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FØRINGSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Karup, Haderslev, Fredericia og Høvelte. Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarters støtte og Communication Information System (CIS) kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO.
Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Syddanmark
Sergent
Fredericia
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Ryes kaserne

    Stabshjælper S1 til stab/ 1. Føringsstøttebataljon i Fredericia

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job