1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Svendborg
UDLØBET

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fuldmægtig til internationale uddannelsesopgaver

Fuldtid

Permanent

Jessens Mole 12, 5700 Svendborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2542514
|
Indrykket for 46 dage siden
Har du lyst til at arbejde med internationale uddannelsesprogrammer, og har du interesse for grundskole-, ungdomsuddannelses- og voksenområdet? Er du god til både at kommunikere om og administrere tilskudsprogrammer? Så er du måske vores nye kollega i styrelsens Kontor for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingen
Du skal arbejde i Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration i Svendborg. Kontoret arbejder med internationalisering på alle niveauer af det formelle uddannelsessystem og ungdomssektoren ved at varetage information, rådgivning og administration af en række nationale, nordiske og europæiske programmer og ordninger, der understøtter mobilitet og internationalt uddannelsessamarbejde. Kontoret arbejder tillige med bevillingsadministration og servicerer Uddannelses-og Forskningsstyrelsen og Danmarks Frie Forskningsfond.

Den ledige stilling er til området, der varetager internationale uddannelsesprogrammer for grundskole-, ungdomsuddannelses- og voksenområdet.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Information om og promovering af Erasmus+ og Nordplus
  • Vejledning af ansøgere og tilskudsmodtagere
  • Administration og sagsbehandling i Erasmus+
  • Deltagelse i nationale og internationale arbejdsgrupper og netværksmøder
  • Håndtering af komplekse problemstillinger og under stort selvstændigt ansvar
  • Koordinering af opgaver, herunder økonomisk styring
  • Repræsentation af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i eksterne sammenhænge
  • Varetagelse af direktions- og ministersager.
Du vil komme til at samarbejde med de andre områder i kontoret, andre kontorer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, institutioner inden for grundskole-, ungdomsuddannelses- og voksenområdet og andre organisationer samt med kolleger i nordiske lande, øvrige europæiske lande samt lande uden for Europa.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab eller humaniora og har erfaring med uddannelsesforhold, administration, kommunikation og formidling.

Du bliver en del af et både uddannelsespolitisk og administrativt miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forestiller os, at du:

  • har gode kommunikative og administrative kompetencer
  • arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
  • har analytisk sans og et blik for nye muligheder
  • kan arbejde med budgetter
  • formulerer dig klart og præcist i skrift og tale – både på dansk og engelsk
  • er god til at samarbejde både internt og eksternt
Herudover er det en fordel, hvis du:

  • har godt kendskab til en eller flere uddannelser inden for grundskole-, ungdomsuddannelses- og voksenområdet.
Vi vægter videndeling og samarbejde højt og forventer, at du bidrager aktivt til dine kollegers opgaveløsning. Til gengæld kan du også forvente, at vi er klar til at hjælpe dig, når der er brug for det.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. juni 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Sune Weile på [email protected] eller tlf. 72 31 80 44.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 3. april 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Den første samtalerunde afholdes i uge 14. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.



# Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
Syddanmark
Fuldmægtig
Svendborg
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Svendborg

Andre job der minder om dette

    Customer Journey Denmark ApS

    Vi søger dataindsamlere i Svendborg og omegn

    Deltid

    5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Strandvej 115, 5762 Vester Skerninge, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Bryghusvej 30, 5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Sankt Nicolai Gade 1, 5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Svalbardvej 13, 5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job