1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Skive
UDLØBET

Skive Kaserne

G5 OPO

Fuldtid

Permanent

Søndre Boulevard 1, 7800 Skive, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2578536
|
Indrykket for 15 dage siden
Landsdelsregion Vest søger en kaptajn (evt. premierløjtnant) til stillingen som operationsofficer ved operations- og planlægningssektionens planlægningselement (G5).
Har du lyst til at arbejde med nationale landoperationer og er du initiativrig, selvstændig og ansvarsbevidst er du måske vores nye kollega.

Om os

Planlægningselementet (G5) indgår i Landsdelsregion Vests Operations- og Planlægningssektion, som også indeholder G2, G3 og G6.
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværns-kommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen.
Regionen har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker Jylland og Fyn.

G5-elementet er ansvarlig for planlægning af regionens kommende operationer og udarbejdelse af regionens operative befalinger, samt har ansvaret for regionens plancenter.
Opgaverne relaterer sig til Forsvarets nationale opgaveløsning herunder Forsvarets støtte til landets øvrige beredskabsmyndigheder.
I forbindelse med den daglige virke er der en stor berøringsflade med Forsvarets myndigheder og landets øvrige beredskabsmyndigheder (politikredse, Beredskabsstyrelsen mv.), såvel som en stor med berøring med især Hærkommandoen bl.a. i forbindelse med de daglige nationale indsættelser.

Operations- og planlægningssektionen løser en række forskelligartede opgaver i fm. regionens daglige drift. Dette være sig opgaver i fm. udvikling af regionens kapaciteter, deltagelse i diverse arbejdsgrupper mv. Ingen dage er ens og vil du få en dagligdag, hvor du udfordres og præges af mange forskellige slags opgaver.

Om stillingen

Du vil få stor indflydelse på de opgaver og emner, du beskæftiger dig med. Du vil få mulighed for at benytte og videreudvikle dine kvalifikationer.

En stor del af G5-elementets opgaver løses sammen med de øvrige dele af staben gennem planlægnings- og arbejdsgrupper. Her vil du biddrage til eller lede de nedsatte grupper. Du vil her få en bred berøring med og indsigt i stabens samlede opgaveløsning.

Som operationsofficer vil du foretage selvstændig sagsbehandling af operative forhold. Planlægning og føring af daglige indsættelser vil også være en del af din daglige opgave.

Dine opgaver bliver bl.a. planlægning af og deltagelse i operationer, studieperioder, stabsuddannelser og stabsøvelser. Herudover vil du få forskellige sagsområder.

Operationssektionen er organiseret med i alt seks personer.
G5 er på tre medarbejdere; én major og to kaptajner, hvor du er den ene.

Opgaverne løses i hovedsagen i fm. daglig stabsarbejde i regionens hovedkvarter på Skive Kaserne. Der er begrænset øvelsesvirksomhed og tjeneste i weekenden.

Deltagelse i regionens vagtroste er en delopgave i fm. stillingen, og varetages telefonisk som ”vagt i hjemmet”.

Stillingen skaber god balance imellem det professionelle- og det private liv, såvel som mulighederne for at uddanne og udvikle sig i stillingen er muligt.

Om dig

Du er en kaptajn, som brænder for at arbejde med operationer.

Din tidligere tjeneste har sikret dig en god taktisk forståelse. Du har erfaring med operationsplanlægning og operative overvejelser og kan omsætte disse til befalinger.

Du er god til at kommunikere både på skrift og i tale. Du har sans for detaljer og kan strukturere og koordinere arbejdsprocesser og projekter. Du evner at sætte dig ind i nye sagsområder, behandle problemstillinger og kunne bringe nye ideer i spil. Du kan samarbejde og bidrage aktivt til opgaveløsninger.

Erfaring med C2-systemer og kendskab til Sitaware vil være en fordel, men ikke et krav.

Du er måske en kaptajn, som i en periode har brug for en stilling med begrænset øvelsesvirksomhed mhp. fx egen kompetenceudvikling eller forestående uddannelse?
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CHOP ved Landsdelsregion Vest, major Steen Ø. Eriksen på mail [email protected] eller telefon 5086 4762.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104

Ansøgningsfristen er onsdag d. 1. maj og der afholdes samtaler løbende og senest i uge 18.

Stillingen er til besættelse fra 01. juni eller snarest herefter.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Som arbejdsplads fokuserer vi på vores medarbejderes trivsel i forhold til blandt andet work-life-balance, fleksibilitet, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering. Vi har faglige miljøer og lægger vægt på videndeling på tværs, proces- og helhedsforståelse og en løbende implementering af automatiserede løsninger.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Premierløjtnant
Skive
Premierløjtnant
Midtjylland
Kaptajn
Skive
Kaptajn
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Landsdelsregion Vest

    Rådighedsstilling – Kompagnichef ved Totalforsvarsstyrken i Vestdanmark

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 15, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 15, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 1, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 1, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job