1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Viborg
UDLØBET

Mercantec

Gastronom søges til undervisning på erhvervsuddannelserne

Fuldtid

Permanent

H. C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2534278
|
Indrykket for 55 dage siden
Er du passioneret omkring mad, og har du lyst til at give din faglige stolthed videre til den næste generation af faglærte gastronomiske og kostfaglige håndværkere? Trives du i selskab med unge mennesker, hvor der er fokus på både dannelse og uddannelse?

På Mercantec søger vi en kollega til teamet omkring grundforløb 1 og grundforløb 2 på "Gastronomi & Sundhed", hvor vi uddanner ernæringsassistenter, gastronomer, bagere, catere, konditorer og tjenere.

Grundforløb 1 og 2 er startskuddet på elevernes erhvervsuddannelse, og fokus er derfor på grundlæggende færdigheder og viden samt på at skabe og fastholde elevernes interesse for hele vores univers.

Vi gør undervisningen så praksisnær som muligt, og du vil derfor bruge størstedelen af din undervisningstid i køkkenet, hvor du viser eleverne sammenhængen mellem teori og praksis – og praksis og teori.

Ud over GF1 og GF2, hvor du har størstedelen af din undervisning, får du også en stor rolle i vores mange brobygningsaktiviteter med elever fra grundskolen samt øvrige arrangementer med fokus på at tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne.

Du bliver en del af en afdeling, hvor opgaverne er mange, og hvor vi alle indgår i den fælles opgaveløsning. Du kan derfor også lejlighedsvist komme til at undervise på AMU kurser, arrangere teambuildingsaktiviteter, tage imod elever fra vores udenlandske samarbejdsskoler eller måske deltage i studieture til udlandet. Der vil derfor af og til være arbejdsdage, der ligger om aftenen og i weekenden.

Vi søger
En underviser, som har en helhedsorienteret tilgang til eleverne. Du er dygtig til at skabe gode relationer, og du arbejder både med elevernes faglige og personlige udvikling. Du trives i selskab med unge mennesker, og du sikrer, at de trives i deres dannelses- og uddannelsesproces, ligesom du hjælper dem med at afklare deres endelige uddannelsesvalg.

Rent formelt er du uddannet gastronom, og du har nogle års erfaring fra faget. Du har erfaring med oplæring af elever fra din arbejdsplads. Som person opleves du som kontaktskabende med fokus på dialog. Du er åben og ærlig, og du formår at tilpasse din kommunikation til målgruppen. Du har øje for både de stærke elever og dem, som har forskellige udfordringer, og du ønsker det bedste for eleverne uanset deres forudsætninger.

Du har naturvidenskabelig interesse, og du kan se dig selv dykke ned i emner omkring mad- og køkkentekniske egenskaber (madkemi) og på sigt undervise i dele af grundfaget, naturfag. Du har kendskab til brugen af pc, da vores undervisning er digitaliseret.

Det er derfor vigtigt, at du kan indgå i teamsamarbejde, hvor sparring såvel fagligt som pædagogisk er en stor del af hverdagen. Samtidig er du en selvstændig person, som formår at træffe egne beslutninger samt skabe struktur, da du mange dage vil stå alene med eleverne. Du skal i løbet af ansættelsen læse en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, så du skal kunne se dig selv på skolebænken igen.

Yderligere oplysninger
Du skal vælge at blive en del af vores team, hvis du har lyst til at arbejde med unge mennesker og se dem vokse både fagligt og personligt gennem de år, vi har kontakt med dem.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette!

Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår iht. organisationsaftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Der er en attraktiv pensionsordning på 18%.

Arbejdsstedet er i Viborg.

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Dan Aas Laursen på telefon 2178 9807.

Ansøgningsfristen er den 29. marts 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 10. april 2024.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her. Vi ser frem til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Midtjylland
Underviser
Viborg
Gastronom
Midtjylland
Gastronom
Viborg

Andre job der minder om dette

    Mercantec

    Underviser søges til bygge- og anlægsfag på erhvervsuddannelsernes grundforløb

    Deltid

    H. C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    H. C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    H. C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    H. C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Asmildklostervej 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job