1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Glostrup

Fødevarestyrelsen, Glostrup

Generalist med internationalt udsyn til Fødevarestyrelsens EU og Internationale team

Fuldtid

Permanent

Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2579859
|
Indrykket for 14 dage siden
Synes du, at det er spændende at arbejde med EU og internationalt samarbejde på et område med stort politisk fokus og brede kontaktflader? Kan du se perspektiver i hands-on globalt bilateralt og multilateralt samarbejde på fødevareområdet? Så er du måske den rette til vores team.

Vi tilbyder
En stilling med ansvar for egne EU- og internationale opgaver og plads til ambitioner på et arbejdsområde med udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver.

Den ledige stilling i Center for Internationalt Samarbejde (CIS) er placeret i EUI-teamet, hvor vi i alt er fem kolleger. EUI-teamets arbejde tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens Internationale Strategi 2024-2027 og Strategi for Fødevarestyrelsens EU-arbejde 2023-2026. Formålet med strategierne er at sikre, at styrelsens faglige viden effektivt sættes i spil på den internationale scene og i EU, samt at danske løsninger kan være med til at lede den grønne omstilling og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Hos os får du en varieret og spændende arbejdsdag med mange forskellige opgaver:

• Medansvar for koordinering af Fødevarestyrelsens internationale arbejde
• Arbejde med styrelsens bilaterale samarbejder med en lang række tredjelande, styrelsens engagement i multilaterale fora og udsendte på danske repræsentationer i verden
• Opgaver af mere kommerciel karakter, hvor danske løsninger bringes i spil ude i verden for globalt at understøtte grønnere og mere bæredygtige fødevaresystemer

Din rolle bliver at agere som værdiskabende bindeled mellem Fødevarestyrelsens dygtige specialister, vores direktion samt departement på områdets mange og til tider udfordrende EU- og internationale sager. Du får ansvar for et udsnit af tredjelande, hvor Fødevarestyrelsen og den danske fødevaresektor har strategiske interesser. Her vil der bl.a. være en del opgaver indenfor direktions- og ministerbetjening, særligt ved ind- og udgående besøg. Dertil kommer arbejdet med Fødevarestyrelsen aktive deltagelse i diverse multilaterale fora såsom FN, WOAH og Codex Alimentarius. Desuden vil EUI-teamet i stigende grad skulle beskæftige sig med forberedelserne og eksekveringen af det danske formandskab for EU i 2025. Opgaver som du også forventes at blive en del af.

CIS er en enhed med engagerede og dygtige medarbejdere i en styrelse, hvor der er høj faglighed. Vores hverdag er præget af professionalisme, prioritering, travlhed og politik, men også båret frem af humor, helhedssyn og fokus på teamarbejde.

Om dig
Vi søger en kollega med interesse for – og viden om – internationalt samarbejde, EU samt minister- og direktionsbetjening.

Vi forventer, at du:
• Har 3-5 års erfaring fra en politisk styret organisation
• Har interesse og blik for samspillet mellem politik og faglig opgaveløsning
• Har stærke kompetencer inden for koordinering og facilitering
• Har globalt udsyn og er optaget af internationale forhold, herunder særligt for fødevareområdet
• Har gode kommunikationsevner og et klart og forståeligt sprog på både dansk og engelsk
• Har evnen til at skabe overblik – og bevare det, når det går stærkt
• Nyder den daglige kontakt og samarbejde med kolleger
• Føler dig godt tilpas i rollen som sparringspartner og værdiskabende bindeled
• Er struktureret, ansvarsbevidst og klar til at yde en stor og engageret indsats

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation, herunder EU-institutionerne, erfaring med internationalt arbejde og indsigt i Fødevarestyrelsen arbejdsområde.

Om os
Center for Internationalt Samarbejde (CIS) understøtter og koordinerer Fødevarestyrelsens EU-arbejde og internationale aktiviteter for herigennem at styrke vækstmulighederne i fødevareerhvervet. I CIS får du 21 gode kolleger og en engageret chefgruppe.

CIS består af i alt fire teams, der arbejder tæt sammen:
• EUI-teamet forestår minister- og direktionsbetjening på EU- og internationale sager på veterinær- og fødevareområdet, styrelsens indsats for bedre EU-regulering og varetagelse af danske interesser i EU og internationalt
• SSC-teamet arbejder primært med eksportfremme, myndighedssamarbejde med 3. lande bl.a. gennem otte SSC-projekter (Strategic Sector Cooperation)
• Forkontoret assisterer resten af enheden både administrativt og praktisk
• Intern audit-teamet varetager audit af Fødevarestyrelsens kontrolsystemer

I CIS hjælper vi hinanden og sætter det gode fællesskab højt på dagsordenen. Du vil desuden opleve, at der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Hvornår skal du starte?
Vi har brug for dig snarest muligt og senest pr. 1. juli 2024. Samtaler finder sted i uge 20 og 21.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten og med indplacering som akademisk medarbejder eller specialkonsulent, afhængig af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Stationsparken 30-31, 2600 Glostrup.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og andre relevante bilag online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 5. maj 2024.

Der vil muligvis indgå en test som en del af rekrutteringsprocessen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Troels Vensild på telefon 72 27 57 28.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
Glostrup
Specialkonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Glostrup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Hovedstaden

    Debitormedarbejder

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Rådhusparken 2, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Naverland 7, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job