1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
UDLØBET

Energistyrelsen

Geolog eller ingeniør til Center for Undergrund

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2564240
|
Indrykket for 25 dage siden
Er du geolog eller ingeniør, og har du lyst til at arbejde i Energistyrelsen med at sikre en optimal udnyttelse af Danmarks undergrund?

Vil du bruge din viden om undergrunden til at hjælpe med geotermi- og saltindvindingstilladelser?

Så er det dig vi søger!

Hvordan ser hverdagen ud i Center for Undergrund?

I Center for Undergrund arbejder vi for at sikre den bedste udnyttelse af undergrunden. Vi forvalter store samfundsøkonomiske aktiver, som ofte skal ses i en global dagsorden, og vi har fokus på tilsynsaktiviteter, myndighedsarbejde og et tæt samarbejde med branchen.

Du vil komme til at arbejde i teamet for landtilladelser, hvor vi fokuserer på udviklingen af geotermi i Danmark, da geotermi, som en vedvarende energikilde, kan gøre fjernvarmen grønnere. Vi arbejder desuden med indvinding af salt og lagring af gasarter i undergrunden. Vores arbejde består bl.a. i at vurdere ansøgninger om at udnytte undergrundens ressourcer baseret på geologiske og geofysiske data. Det er vigtigt, at vi kan vurdere, om ansøgningerne giver mening i forhold til den dybe undergrunds lokale geologiske forhold. I den forbindelse har vi en god og tæt dialog med ansøgerne og andre relevante myndigheder som fx GEUS.

Om stillingen: Dine opgaver vil være, at:

  • have tæt dialog med rettighedshavere,
  • godkende efterforskningsarbejder, produktionsplaner, brøndarbejde og forundersøgelser
  • følge aktiviteterne i de tilladelser du får ansvaret for, for at sikre, at de foregår på en teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
  • have ansvaret for geotermitilladelser og saltindvindingstilladelser
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer med geologi eller ingeniørbaggrund, der sidder med tilsvarende opgaver, og derudover med økonomer og jurister, der også bidrager til dit arbejde.

Du kan forvente, at der vil blive god mulighed for selv at præge og udvikle dine arbejdsopgaver. Du kan forvente, at blive sat godt ind i opgaverne og have god adgang til faglig sparring og faglige drøftelser i teamet og på tværs af enheden. Center for Undergrund omfatter både tilladelser på land og offshore, hvorfor du, afhængig af dine interesser og kvalifikationer, vil få mulighed for at arbejde med forskellige geologiske og ingeniørmæssige udfordringer og problemstillinger.

Hvem er vi? I Energistyrelsen har vi fokus på at skabe et lærende miljø, hvor sparring, god ledelse og kompetenceudvikling er højt prioriteret. Vi har en uformel omgangsform, en stærk holdånd og lægger vægt på at være en familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider.

Godt humør og samarbejde er vigtigt – også i en hverdag, hvor tempoet er højt. Vi har det godt sammen socialt og der er mulighed for at deltage i fredagsbarer og øvrige sociale og faglige arrangementer med resten af enheden og styrelsen. Der er mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang, og vi har god fleksibilitet i forhold til arbejdstid.

Om dig Vi lægger vægt på, at du er uddannet ingeniør eller geolog eller lignende uddannelse. Det er en fordel, men ikke afgørende, hvis du (som geolog) har erfaring med tolkning af geofysiske data eller geologiske processer såsom tektonik og diagenese, eller (som ingeniør) har erfaring med borings- og brøndoperationer eller mudlogging.

Du vil få succes i rollen, hvis du:

  • Er god til at samarbejde med kollegaer på tværs af faggrænser og indgå i dialog med selskaberne om faglige problemstillinger
  • Er en god kollega, som gerne deler ideer og erfaringer
  • Har overblik og evne til at kunne prioritere mellem opgaver uden at miste de vigtige detaljer
  • Er god til at formulere dig kort og præcist på skrift og mundtligt (dansk og engelsk).
Til gengæld lover vi dig et spændende job med ca. 32 gode kolleger, der tager godt imod dig.

Fokus på den gode onboarding I Energistyrelsen lægger vi vægt på, at du som ny medarbejder får en god og tryg start som sikrer, at du kommer godt i gang.

Du får en grundig introduktion og oplæring ved hjælp af et planlagt velkomstprogram, en række aktiviteter og en mentor, som vil støtte dig fagligt og socialt gennem hele forløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten.

Vi forestiller os ansættelse som enten fuldmægtig eller konsulent, afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Er du interesseret i yderligere information, kan du kontakte kontorchef Anne Sofie Sandbech på tlf. 33927838 eller teamleder Jakob Levring på tlf.33957595.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning Der ansøges via www.ens/job. Benyt funktionen ”Søg stillingen” på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være os i hænde senest søndag den 28. april 2024.

Tiltrædelse forventes evt. gerne 1. juni 2024 eller (pga. sommerferie) den 1. august 2024.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at udarbejde en case og en personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Geolog
København
Geolog
Hovedstaden
Ingeniør
København
Ingeniør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU- SCIENCE - CHEM og MATH og NBI-HCØ

    Ingeniør til teknisk værksted

    Fuldtid

    Universitetsparken 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 53, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Ønsker du at spille en central rolle i at gøre vejene mere digitale og intelligente? Har du erfaring og viden inden for it, netværk, data og systemimplementering? Kan du se dig selv som deltager i tek... Læs mere
    Vejdirektoratet

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job