1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Fredericia
UDLØBET

Eltransmission

Gruppeledere med solid faglighed og omfattende kendskab til processer for miljøvurdering

Fuldtid

Permanent

Fredericia

SE PÅ KORT
ID: 2544713
|
Indrykket for 46 dage siden

Har du lyst til at støtte op om vores ambition om et mere klimaneutralt samfund? Kan du se dig selv som faglig gruppeleder i en af de to afdelinger i Miljøvurdering Øst og Miljøvurdering Vest, der sikrer de nødvendige myndighedstilladelser til energiprojekter over hele landet?
Så læs mere her…

Vi tilbyder:

  • Spændende opgaver i et fagligt stærkt og dynamisk miljø 
  • Enestående mulighed for at arbejde med at sikre udbygningen af el- og gasinfrastruktur til understøttelse af VE-mål
  • Tæt samarbejde med afdelingsledere og øvrige gruppeledere
  • Mulighed for at understøtte og sætte den faglige retning for myndighedsopgaverne

Så bliv en del af Energinet – her står trivsel og fleksibilitet højt på dagsordenen, og gode kolleger står klar til at tage godt imod dig. 

Velkommen til Miljøvurdering Øst og Miljøvurdering Vest

I Miljøvurderingsafdelingerne er vi samlet omkring 25 kolleger. Vi har ansvaret for miljøvurderingsprocessen og de nødvendige myndighedstilladelser til energiprojekter over hele landet. Hovedparten af medarbejderne har base i Fredericia, men vi har også medarbejdere på vores kontor i Ballerup. Afdelingerne udgør to af de fire afdelinger i området Plan og Miljø.

Begge afdelinger holder ugentlige drifts- og videndelingsmøder.

Du understøtter den faglige koordinering og udfører konkrete projektopgaver

I rollen som gruppeleder skal du understøtte afdelingslederen i at koordinere arbejdsopgaverne. Du sikrer, at Miljøvurderingsafdelingerne i fællesskab arbejder dedikeret og effektivt med at levere høj kvalitet i opgaveløsningen i vores anlægsprojekter.

Din tid vil være ligeligt fordelt mellem faggruppeledelse og opgaveløsning. Du arbejder primært med miljøvurderinger af vores anlægsprojekter og de miljøvurderingsprocesser, som projekterne gennemløber. 

Dine opgaver som faggruppeleder vil bl.a. være:

  • understøtte og samarbejde med afdelingslederen både fagligt og strategisk
  • udføre administrative opgaver, igangsætte og koordinere arbejdsgrupper
  • sikre kvalitet og være med til at udvikle nye metoder i opgaveløsningen 
  • understøtte kollegerne med faglig sparring
  • onboarde nye kolleger

Dine opgaver i projekterne vil bl.a. være:

  • udarbejde eller bistå med at udarbejde screeninger og miljøvurderingsansøgninger
    (§21 og §25) 
  • koordinere rådgiveres arbejde ved udarbejdelse af screeninger og miljøvurderinger af projekterne samt deltage i orienterings-, projekt-, arbejds- og driftsmøder

Du har bred faglig indsigt og motiveres af tværfagligt samarbejde

I Energinet har vi fokus på at udvikle os sammen og hele tiden at lære med og af hinanden. Som gruppeleder er det derfor vigtigt, at du er god til at danne tillidsfulde relationer og er i stand til at identificere synergier i afdelingens arbejde, og motiveres af at skabe resultater igennem tværfagligt samarbejde.  Du spiller kollegerne gode med en nærværende og reflekterende tilgang. Du er en dygtig formidler og har en handlingsorienteret tilgang.

Vejen til jobbet er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har bred og solid erfaring med miljøvurderingsprocesser, planprocesser eller anden relevant erfaring hos en rådgivningsvirksomhed, offentligt forvaltning eller lignende. Derudover kan du begå dig arbejdsmæssigt på dansk og engelsk i skrift og tale.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest 7. april. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia. 

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder Miljøvurdering Øst, Marina Berndt på tlf. + 45 5126 9012 eller afdelingsleder Miljøvurdering Vest, Elisabeth Oxenbøll Sørensen på tlf. + 45 2176 7457.
 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Gruppeleder
Syddanmark
Gruppeleder
Fredericia
Faggruppeleder
Syddanmark
Faggruppeleder
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34

    Teamleder til Validering

    Fuldtid

    Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Prinsessegade 45-49, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Ydre Ringvej 65, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job