1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Aarhus
UDLØBET

Aarhus Universitet

Health Studier søger en studentermedhjælper til vores Studieservice

Deltid

Tidsbegrænset

Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2549644
|
Indrykket for 40 dage siden
Synes du, det kunne være fedt at hjælpe studerende med spørgsmål omkring deres studiet? Er du serviceminded, og kan du godt lide at snakke med andre studerende? Og kunne du samtidig godt tænke dig at få noget relevant erhvervserfaring på dit cv? Så har vi jobbet til dig! Vi søger nemlig en studentermedhjælper til vores Studieservice i Health Studier.

Om Health Studier

I Health Studier understøtter vi gode studieforløb for alle studerende på Health. Det gør vi gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse. Samtidig understøtter vi faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet.
Vi er en afdeling præget af stærk faglighed, fleksibilitet, nysgerrighed, og vi har et tæt samarbejde både med hinanden og med de faglige miljøer på fakultetet.
Vi er cirka 40 faste medarbejdere og 15 studenterstudievejledere og –medhjælpere, og du kan se frem til en arbejdsdag med højt humør, gode kollegaer og udfordrende opgaver, som du selv er med til at præge og udvikle.

Få mere info om Health Studier her.
Læs mere om fakultetet Health her.

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper i Health Studieservice vil dine opgaver primært bestå af at besvare spørgsmål fra studerende på mail, telefon og fysisk fremmøde i vores Studieservice. Du kommer derudover til at hjælpe med at løse praktiske opgaver, som er vigtige for vores studerendes studieliv, som fx at underskrive blanketter eller opdatere vores studieportaler. Du bliver en del af et team, der arbejder med at sikre høj kvalitet i den service, vi leverer til vores studerende.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:
  • er motiveret af at yde en god service for vores studerende
  • har flair for at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • er god til at lytte og hjælpe de studerende, der henvender sig i Health Studieservice
  • er god til at danne dig et overblik over regler og arbejdsgange i en kompleks organisation
  • har mulighed for at arbejde i dagtimerne (mellem 10 og 14 hvor Health Studieservice har åbningstider)
  • har flair for at navigere i it-systemer og evt. har kendskab til at arbejde i CMS-systemer
  • er fuld af gå-på-mod og i stand til at arbejde selvstændigt
  • er pligtopfyldende og stabil
  • er fleksibel og villig til at løse andre forefaldende opgaver.
Det er ikke et krav, at du er orienteret om AU’s regler og procedurer. Det lærer du alt sammen i en grundig oplæring.

Vi kan tilbyde dig

  • Et fleksibelt studiejob, hvor du selv er med til at tilrettelægge dine timer
  • Et relevant studiejob i en faglig, politisk ledet organisation
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Sjove og hyggelige sociale arrangementer på arbejdspladsen
  • Grundig oplæring og løbende sparring.


Arbejdstid

Stillingen er på minimum 6 timer om ugen. Derudover forventer vi der vil være ekstra timer fordelt efter sæsonbaserede peak-perioder.

Praktisk info

Har du lyst til at byde ind på jobbet, skal vi have din ansøgning senest d. 15. april.

Vi forventer at holde samtaler i uge 17 og håber, du kan starte i jobbet d. 15. maj.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Jensen på [email protected] eller tlf.: 60224655.

Arbejdsstedet er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet Studenteransattes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Aarhus
Studentermedhjælper
Midtjylland
Andre erhverv
Aarhus
Andre erhverv
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Young Professionals (New)

    Studentermedhjælper til Group Legal & Compliance

    Fuldtid

    Sommerlystvej 8, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    True Møllevej 7, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Silkeborgvej 765, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job