1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Herning

Herning Kommune

Holdspiller til risikostyring og forsikringsadministration

Fuldtid

Permanent

Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2586379
|
Indrykket for 10 dage siden
Har du lyst til at spille en central rolle omkring drift og styring af Herning Kommunes forsikringsadministration? - og er du god til at se mulighederne for minimering af risici for skader, så vi får det sundeste arbejdsmiljø? Så er det dig, vi mangler på holdet i Herning Kommune – nærmere betegnet i Kommunale Ejendomme!

Vi har en spændende ledig stilling i Team Ejendomskoordinering til besættelse hurtigst muligt.

Dine primære opgaver bliver
  • Daglig support af kollegerne i hele organisationen på forsikringsområdet (bl.a. administration og sagsbehandling vedrørende ansvar-, bil-, bygnings- og løsøreskader).
  • Kontrol af forsikringspolicer, opkrævninger m.m.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af forsikringspolitikker, manualer, oversigter m.m.
  • Forhandling/samarbejde med forsikringsselskaber.
  • Bindeled til det samarbejdende forsikringsselskab.
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale, tilbudssammenligning, beslutningsoplæg mv. i samarbejde med den ansvarlig forsikringsmægler og vores udbudsteam.
  • Udarbejdelse af årsrapporter.
  • Indhentning af fornyelsestilbud mv.
  • Generel risikostyring.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der er en holdspiller, ser muligheder frem for begrænsninger, har gennemslagskraft og ikke mindst er serviceminded.

Du arbejder professionelt i forhold til opgaven – og kan håndtere oversætterrollen fra en kompleks forsikringsmæssig situation til en forståelig situation for vores kolleger.

Derudover er det vigtigt, at du har overblik og har et drive, så fremdrift i opgaverne er sikret. Du løser opgaverne ved at være struktureret og dybdegående på en effektiv og økonomisk måde samt er god til at håndtere udfordringer løbende. Erfaring med Microsoft 365 er et must.

Forandringsparathed er nøgleordet i vores afdeling ”Kommunale Ejendomme”, og vi foretrækker en kollega, der kan bidrage med nye tanker og gerne ideer om organisering af opgaverne, gerne baseret på erfaring fra tidligere.

Dit primære fokus vil være på forsikringsområdet. Det vil derfor være en fordel, at du har en forsikringsfaglig baggrund og erfaring med forsikringsadministration, skadebehandling og risikostyring.

Hvem er Kommunale Ejendomme?
Kommunale Ejendomme består af fem teams med tilsammen 20 medarbejdere.

Vi bor i en af Herning Midtbys ældre bygninger på Bethaniagade 6. Men bygningen har vi selvfølgelig sat i stand, så det nu er et lækkert og moderne kontorlandskab. Vi arbejder især med større og mindre byggeprojekter, vedligehold af kommunens ejendomme, energirenovering og administration af udlejningsejendomme og forsikringer.

Resten af kommunen har opdaget, at vi har en masse kloge hoveder ansat, og derfor har vi også en vigtig rolle som internt videnscenter på en lang række områder.

Kommunale Ejendomme er en uhøjtidelig og tillidsbaseret afdeling. Her er plads til humor, og vi går op i, at det gerne må være sjovt at gå på arbejde.

Vores vision er ”Sammen skaber vi bedre løsninger”, og hvor vi som kolleger internt bidrager med at sikre et godt samarbejde og gode resultater til aftalt tid, kvalitet og økonomi.

Team Ejendomskoordinering
Teamet består af 4 kompetente kolleger, hvor der både er udlejningsadministration, vedligehold af udlejningsejendomme, økonomi og naturligvis risikostyring og forsikringsadministration.

Herning Kommune er en virkelig god arbejdsplads, hvor vi sammen skaber bedre og bæredygtige løsninger.
I øjeblikket er vi i gang med at forandre vores arbejdskultur, hvor alle i vores forvaltning Teknik og Miljø deltager som ”Medskabere” i udviklingen. Her bliver du selvfølgelig også inviteret med.

Hører du til den yngre aldersgruppe, har du mulighed for at deltage i forvaltningens netværk for unge medarbejdere.
Er du ældre, kan du se frem til at vi har aktivt fokus på din senkarriere.
Og er du lige midt i mellem, skal du ikke heller holde dig tilbage – vi tilbyder muligheder for faglig og personlig udvikling til alle aldre.

Læs mere om Kommunale Ejendomme på Teknik og Miljø i Herning Kommunes hjemmeside.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi har flekstid i afdelingen.

Hvis du vil vide mere om os og stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder René Frahm Jørgensen på telefon 20 69 28 81 eller mail [email protected].

Du kan finde flere oplysninger om Herning Kommune på Herning Kommunes hjemmeside

Ansøgningsfrist
10. maj 2024 kl. 12.

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler 17. maj 2024.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Midtjylland
Koordinator
Herning
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Herning

Andre job der minder om dette

    Center for Børn og Forebyggelse

    Handicapfaglig koordinator til sagsbehandling og faglig sparring

    Fuldtid

    Torvet 1, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Rosenholmvej 1, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Estlandsvej 2, 7480 Vildbjerg, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Deltid

    Grønningen 14, 7550 Sørvad, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vind og Vinding sogne søger kirkesanger Kan du lide at synge og vil du gerne være en del af et lille, velfungerende team? En stilling som kirkesanger ved Vinding menighedsråd er ledig. Stillingen omfa... Læs mere
    Vinding Menighedsråd
Søg efter andre job