1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Psykiatrisk Center Amager

Hvad laver vi i den ambulante psykiatri? – Er du nysgerrig – så kom og bliv en del af vores populære ambulatorium på Amager!

Fuldtid

Permanent

Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2557683
|
Indrykket for 32 dage siden
Nu slår vi dørene op for et helt nyt tilbud for vores patienter, og det kan du være med til fra start. Du bliver en del af et af de første teams, som igangsætter den integreret dobbeltdiagnose behandling. Hvis du har en særlig interesse for psykoser og rusmiddelbehandling, så er her en helt særlig mulighed for at udvikle og udfordre dig selv fagligt.

Som barselsvikar får du god mulighed for at prøve dine kræfter af med nye udfordringer og vi har gode muligheder for efterfølgende fastansættelse.


Hvordan vil din hverdag se ud? Du får rollen som kontaktperson for et antal patienter. Din dagligdag består fortrinsvis i at afholde samtaler med patienter enten på eget kontor eller i patientens nærmiljø.

I samtalerne vil fokus ofte være: Individuel psykoedukation, strategier og håndtering af symptomer, identifikation af advarselstegn, forvalte krisehåndtering og udarbejde kriseplan. Langt de fleste af vores patienter modtager medicin og som sygeplejerske har du også samtaler med udlevering af og opfølgning på virkning og bi-virkning af antipsykotika.

Desuden byder din hverdag på:

  • Fællesvagt 1 dag om ugen, hvor vi sammen varetager behandling af de patienter, der aktuelt har behov for en mere intensiv indsats.
  • Daglig dialog i det tværfaglige team på board-møder.
  • Patientgennemgange med teamkoordinator og læge, hvor du lægger retningen for egne patienters forløb.
  • Samarbejde med tværsektorielle aktører omkring patienten
  • Samarbejde med døgnafsnit på Psykiatrisk Center Amager (Digevej)
Velkommen inden for hos vores psykiatriske ambulatorie Du bliver en del af F-ACT team 2, hvor vi er specialiseret i patienter med psykoselidelser. – og dem er vi optaget af at give den bedste behandling.

Vi er modelcelle for arbejdet med SPOR (Samtidig Psykiatri- Og Rusmiddelbehandling), hvor igennem vi udvikler samarbejdet mellem den kommunale rusmiddelbehandling og den psykiatriske behandling.

Læs hvad Maja fra teamet fortæller om vores SPOR-samarbejde:

”Som kulturbærer skal jeg sikre, at vi har en ikke-dømmende tilgang til patienter, der har et rusmiddelproblem. De er ofte blevet mødt med stigmatisering og en fordom om, at de er besværlige og ustabile. Vi er kommet langt med at tænke anderledes. Jeg har aldrig mødt en patient, der ikke ønsker sig et andet scenarie end det, de står i”.

Du får en hverdag med en tværfagligt sammensat personalegruppe – i alt ca. 15 medarbejdere - og vi betjener omkring 250 patienter bosiddende på Amager. Vi er et godt team, som sætter pris på en spontan fredagscafé og en hyggelig sommer komsammen.


Her er et lille udpluk af, hvad vi tilbyder…En spændende og afvekslende hverdag med udfordrende opgaver, der vil appellere til din kreativitet og handlekraft. Vi tilbyder undervisningstilbud målrettet vores team og løbende mulighed for at udvikle sig fagligt gennem kurser.

→ Et sted, hvor forskning, kunst og kultur binder psykiatrien sammen og hvor arbejdsklimaet bærer præg af en gensidig respektfuld dialog og en god portion humor.

→ Et personlig tilrettelagt introduktionsforløb samt grundig oplæring. Du får din egen mentor og regelmæssig sparring med den lokale ledelse, så du kommer godt fra start. Vi tilbyder også supervision.


Hvem er du? Du er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring fra psykiatrisk døgnafsnit eller ambulatorie. Du tør tage chancen og springe ud i et barselsvikariat, hvor du han prøve kræfter med nye faglige udfordringer (Husk på – vi er et stort hus og har derfor gode muligheder for efterfølgende fastansættelse).

Derudover forventer vi at du:

  • Du trives godt i en hverdag, hvor vi samarbejder meget tværfagligt og med patienterne, og hvor to dage og patienter ikke er ens.
  • Er en stærk kommunikator og har en anerkendende tilgang, med øje for det enkelte menneske. – og du ser tillid og respekt som vejen frem til den rette behandling-
  • Du har mod på at være med til at udføre, formidle og udvikle behandlingen, så vi hele tiden udvikler os og vores tilbud til patienterne.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er et barselsvikariat. Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelsesdato d. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.


Interesseret? Send os en motiveret ansøgning, dit CV og relevant dokumentation senest d. 17. april 2024. Samtaler forventes afholdt løbende.

Du er meget velkommen til at kontakte leder af Psykiatrisk Ambulatorie Sigrid Matthesen på [email protected] eller på tlf. 21 67 89 64, hvis du vil vide mere om stillingen.

Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bispebjerg Hospital

    Er du vores nye sygeplejerske på Ortopædkirurgisk Infektionsafsnit?

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Dantes Plads 4, 1556 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job