1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Vejdirektoratet - København

Idérig pressechef til Vejdirektoratet

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2543678
|
Indrykket for 45 dage siden
Har du lyst til at arbejde med ny infrastruktur og kommunikere om Vejdirektoratets indsatser for den grønne omstilling? Er du klar til at være med i frontlinjen, når vintervejret rammer Danmark? Og er du en dygtig rådgiver, der motiverer andre og bevarer overblikket, når der er travlt? Så er du vores nye pressechef.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.

Vi søger en pressechef, som man har lyst til at gå til, fordi du lytter, og fordi man føler sig tryg ved din rådgivning og sparring. Du forstår værdien af borgernær kommunikation, og sammen med vores eksperter formidler du vores budskaber på en letforståelig måde til borgere og medier. Det betyder også, at du skal kunne medietræne vores kolleger og ledelse.

Du bliver en del af Vejdirektoratets kommunikationsenhed, hvor vi med vores kommunikations- og presseindsatser arbejder for at skabe størst værdi for trafikanter, politikere, branchen og for Vejdirektoratet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores presse- og SoMe-rådgivere i et mindre team i Kommunikation.

Dine opgaver

Jobbet som pressechef omfatter bl.a., at du:

  • er ansvarlig for udvikling af Vejdirektoratets pressebetjening. Du skal prioritere og kvalitetssikre vores daglige pressearbejde. Tage pressetelefonen, når den ringer. Overvåge mediebilledet, udvikle vores arbejdsmetoder mm.
  • er god til at skabe overblik for dig selv og andre. Du har ansvaret for at planlægge opgaver i presse- og SoMe-teamet på daglig basis i samarbejde med dine tre kolleger.
  • skriver pressemeddelelser, presseberedskaber og indhold til sociale medier.
  • rådgiver om kommunikationsstrategier og mål. Du skal kunne rådgive om strategisk kommunikation, og hvordan vi mest effektivt arbejder for at opfylde vores overordnede mål.
  • rådgiver direktion og ledelse i pressesager og medietræner vores talspersoner.
  • kan være tovholder på Vejdirektoratets strategiske kommunikationsindsatser og komme med nye idéer til, hvordan vi kommer i mål med vores budskaber.
Du vil referere til Vejdirektoratets kommunikationschef, som du også kommer til at arbejde tæt sammen med. Du vil også komme til at arbejde tæt sammen med Vejdirektoratets direktør, Jens Holmboe.

Din profil

Du er uddannet journalist eller har en kommunikationsuddannelse på kandidatniveau.

  • Du har erfaring med strategisk pressearbejde og servicering af pressen. Med din presseerfaring følger, at du kan se den gode og inspirerende historie i vores arbejde. Vi forestiller os, at du har mindst 3-5 års erfaring.
  • Du skriver kort og præcist, og du kan hurtigt kommunikere relevant og vedkommende på både sociale medier og i pressemeddelelser. Du er god til at omsætte svært tilgængeligt stof til en letforståelig nyhed eller infografik.
  • Du er proaktiv og kan løfte Vejdirektoratets presseindsats til nye højder.
  • Du arbejder strategisk og kan koordinere mange presseopgaver og samtidig levere gode historier i krydsfeltet mellem presse og kommunikation.
  • Du er god til relationer, og du kan samarbejde med vores forskellige faggrupper.
  • Du lytter og spørger og har respekt for andres erfaringer og viden. Du formår at give konstruktiv feedback og inspiration til dine kolleger i kommunikationsteamet.
  • Du kan både være praktikeren, rådgiveren og strategen.
  • Du har mod på at tage rundt i hele landet til projekter og arrangementer.
I kommunikationsenheden har vi en flad struktur, og du har som pressechef ikke personaleansvar, men ansvaret for faglig ledelse.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Du bliver en del af en kommunikationsenhed, der ud over presse og sociale medier har ansvaret for projektkommunikation, visuel og digital kommunikation, kampagner og intern kommunikation. Vi sætter pris på godt humør, ordentlighed og et uhøjtideligt miljø, hvor vi skaber resultaterne sammen.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vi har kontor på Vesterbro i København tæt ved Dybbølsbro.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Ansættelsen kan ske som special- eller chefkonsulent afhængig af din erfaring og kompetencer.

Der vil være et funktionstillæg knyttet til din rolle i presseberedskabet uden for normal arbejdstid, som du deler med tre kolleger. Du skal være indstillet på at indgå i Vejdirektoratets krisestab i forbindelse med håndteringen af særlige hændelser.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet, hvor du ansættes i Kommunikationsområdet på vores adresse i København, Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk/sektion/karriere#1.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Pia Svejgaard på 41897004/[email protected] tirsdag den 19. marts eller tirsdag den 2. april 2024.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest onsdag den 3. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 15.

Vi håber at kunne besætte stillingen pr. 1. juni 2024.

Der vil indgå test og en mindre case i rekrutteringsprocessen.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pressechef
København
Pressechef
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Clever A/S

    Clever A/S

    Commercial Content Specialist

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men... Læs mere
    Clever A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Kronprinsessegade 26, 1306 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hans Knudsens Plads 93, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Rovsingsgade 68, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job