1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Høje-Taastrup
UDLØBET

Vejdirektoratet - Fløng

Ingeniør med erfaring inden for pavement management

Fuldtid

Permanent

Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2539344
|
Indrykket for 49 dage siden
Vil du være med til at udvikle Vejdirektoratets vejvedligehold i en mere datadrevet og bæredygtig retning? Har du lyst til at få nye dygtige kolleger, der er gode til at sparre og hjælpe hinanden? Så har vi den rette stilling til dig!

Afdelingen for Befæstelser, som har til huse ved Hedehusene, har det faglige ansvar for anlæg, drift og vedligeholdelse af Vejdirektoratets befæstelser. Vi udvikler kompetencer, vejledninger, standarder og normer for danske statsvejes befæstelser. Fremtidens veje skal være sikre, holdbare og komfortable at køre på, samtidig med at vedligehold udføres økonomisk og klimamæssigt ansvarligt.

Vi søger en ingeniør, der har lyst til at arbejde med discipliner indenfor pavement management, og som gerne allerede har nogle års erfaring inden for vejteknik og vedligehold generelt.

Vi tilbyder et spændende og fagligt udfordrende job med gode kolleger og stor selvstændighed i opgaveløsningen.

Om stillingen
Som vores nye kollega skal du være med til at arbejde med analyser af vejenes tilstand og overfladeegenskaber.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • måling af vejes tilstand og funktionelle egenskaber
  • udarbejdelse af gennemsigtige vedligeholdelsesprioriteringer
  • at sikre datakvalitet særligt indenfor belægning
  • sporbar afrapportering
Vi sikrer, at du får en dagligdag, hvor du altid kan sparre med dygtige kolleger i hele Vejdirektoratet. Du vil også få mulighed for at deltage i relevante faglige netværk, workshops og konferencer i ind- og udland.

Din profil
Vi ser gerne, at du:

  • har en relevant uddannelse som f.eks. ingeniør med speciale i vej, byggeri eller transport
  • med fordel har nogle års erfaring inden for vejteknik, vejdrift og målinger
  • besidder såvel tekniske som analytiske evner, og har en interesse i at håndtere og analysere data og tal
  • er god til at samarbejde og kommunikere med dine samarbejdspartnere
  • kan prioritere i en alsidig hverdag
Det er ikke et krav, at du har erfaring med pavement management, men i så fald skal du være motiveret og nysgerrig på at sætte dig ind i området.

Velkommen til Befæstelser – her er der plads til, at du kan udvikle dig

Afdelingen leverer faglig rådgivning til vores planlægnings-, anlægs- og driftsprojekter samt udvikler ny viden indenfor vejmaterialer og metoder, som skal styrke udbygningen og vedligeholdelsen af statsvejnettet for derigennem at sikre en bæredygtig, trafiksikker og effektiv vejinfrastruktur.

Afdelingen består af en række specialister som arbejder med vejbefæstelsers egenskaber, afprøvning af vejmaterialer samt pavement management. Vi deltager i udviklingsprojekter og standardiseringsarbejde på både nationalt og internationalt plan. Opgaveløsninger er præget af høj omskiftelighed så man skal være i stand til at omstille sig og løse netop de opgaver, der har højst prioritet og bevågenhed.

I afdelingen lægger vi vægt på det sociale. Vi mener det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde. Vi er 21 ansatte bestående primært af ingeniører, og vi vil se frem til at byde en ny kollega velkommen den 1. juni 2024.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem fritid og arbejde, og der er mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage. Vi tilbyder udstyr til en god hjemmearbejdsplads, for at du kan afveksle bedst muligt mellem at være på vores kontor i Hedehusene og hjemme.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Befæstelser, hvor du ansættes i Drifts- og Teknikdivisionen på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).

Der kan i enkelt tilfælde være rejsedage i ind- og udland som inkluderer overnatninger.

Læs mere

… er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ghita Berg på telefon 7244 7141 eller 2290 7024.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og Karriere.

Er du interesseret?

Send din ansøgning snarest muligt dog ikke senere end søndag den 7. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 12. april 2024.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
Høje-Taastrup
Ingeniør
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
Høje-Taastrup
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bygninger og Miljø

    Brænder du for at undersøge og begrænse skader i byggeriet?

    Fuldtid

    Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Roskildevej 328, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job