1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Roskilde
UDLØBET

Roskilde Universitet

Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab søger en engageret studiemiljøtutor til den Humanistiske bacheloruddannelse

Deltid

Tidsbegrænset

Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2576236
|
Indrykket for 18 dage siden
Er du studerende på RUCs humanistiske bacheloruddannelse, og vil du være med til at understøtte til det gode studieliv og bidrage til at styrke studiemiljøet for dine medstuderende?
Så er det måske dig, vi søger til en stilling som studiemiljøtutor. Vi søger en studiemiljøtutor som skal understøtte det gode studiemiljø på instituttets bacheloruddannelse i samarbejde med studiemiljøtutorgruppen, huskoordinatorerne, studieleder og studiemiljøkoordinator.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Alle studerende på instituttets uddannelser skal føle sig ventet og velkomne på studiet! Det skal være en god, tryg og inkluderende oplevelse at studere på Roskilde Universitet. Derfor gør instituttet og særligt du som studiemiljøtutor en indsats for at nystartende og erfarne studerende kan mødes med hinanden og få kendskab til de ressourcer og tilbud, der er tilgængelige i løbet af studietiden.

Dine hovedopgaver vil være at arbejde med dine medstuderende som læser på 1.,2. og 3.semester. Du skal bidrage med oplæg, planlægning af events og arrangementer samt medvirke i RUS-perioden og under projektdannelsen. Du skal også hjælpe de studerende med diverse opdateringer ifm. studieaktiviteter, samt være i løbende dialog med dem om eventuelle spørgsmål.

Du kommer til at indgå i en lang række opgaver i relation til bl.a. at;
  • medvirke til planlægning og gennemførelse af studiemiljøinitiativer
  • motivere og tage initiativ til workshops, events og andet af social eller faglig karakter – samt facilitere og understøtte de studerendes egne ideer til styrkelse af studiemiljøet i huset og på tværs af bacheloruddannelserne og alle uddannelser på instituttet
  • kommunikere om events og faglige arrangementer på diverse platforme – som f.eks. fagcaféer, studenterrådgivningen, fagvalgsdage, Åbent hus, udvekslingscaféer m.m. fra andre studierelevante aktører på RUC
  • henvise til RUC’s Student Hub, når medstuderende har brug for studievejledning eller har spørgsmål vedr. eksamen, tilmeldinger, SU, udveksling/merit, orlov m.v.
  • være med til at understøtte et godt fysisk miljø, der gør det attraktivt at studere på instituttets uddannelser
  • understøtte det gode fysiske studiemiljø, herunder sikre ryddelige bygninger
  • supportere medstuderende i at få koordineret møder mellem fagudvalg og huskoordinator, husmøder mm.
  • være i dialog med instituttets studiemiljøkoordinator og de andre studiemiljøtutorer om hvordan studerendes informationsbehov bedst muligt dækkes
Vi lægger vægt på, at du læser på den humanistiske bacheloruddannelser og har et indgående kendskab til instituttets uddannelser samt RUC’s pædagogiske model. Som person er du selvstændig, motiverende, vedholdende og løsningsorienteret.

Derudover lægger vi særligt vægt på, at du:
  • er engageret på din uddannelse og har lyst til at bruge det engagement til at inspirere og involvere dine medstuderende
  • har lyst til at udvikle et godt studiemiljø, og være initiativrig samtidig med at du kan arbejde selvstændigt
  • er struktureret og arbejder fokuseret
  • kender til RUC’s organisation og forskellige kommunikationsplatforme som Moodle, Study.ruc.dk og Intra
  • er god til at lytte og forstå - og kan arbejde med mange forskellige interessenter
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider – vi har også arrangementer om eftermiddagen og aftenen
  • har erfaring fra studenterpolitisk eller frivilligt arbejde på Roskilde Universitet eller andre steder

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt studiemiljøkoordinator Søren Balslev Fransén, [email protected] / tlf.: +45 4674 2501.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 18.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på 7 timer pr. uge med reference til sekretariatsleder Gyrd Erik Foss. Det daglige arbejde koordineres af instituttets studiemiljøkoordinator Søren Balsløv Fransén.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. Ansættelsen er varig, men er betinget af, at du er aktivt studerende.

Vi tilbyder et alsidigt job i et spændende uddannelsesmiljø. Jobbet indeholder stor frihed og plads til egne idéer og initiativer.

Timerne fordeles hen over semestret, efter hvornår det er relevant at løse opgaverne. Der er en vis fleksibilitet i forhold til at lægge timerne uden for din eksamensperiode.

Der vil være en obligatorisk introduktion og oplæring til jobbet.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 29. april 2024.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tutor
Sjælland
Tutor
Roskilde
Elev og Trainee
Sjælland
Elev og Trainee
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Rådhuset - Skole og Børn

    Roskilde Kommune - Ungeguiden

    Uddannelsesvejleder til skolevejledningen i UngeGuiden

    Fuldtid

    Bakkesvinget 67C, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til spille en rolle for de unges uddannelsesvalg ved at undervise og vejlede dem i udskolingen? Så er et job som uddannelsesvejleder hos os lige noget for dig. Uddannelsesvejledningen ... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn

    Deltid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Deltid

    Egedal, Roskilde

    Indrykket for 38 dage siden

Søg efter andre job