1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Albertslund
UDLØBET

Herstedvester Fængsel

Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel, søger en administrativ medarbejder, Kriminalforsorgen Øst

Fuldtid

Tidsbegrænset

Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2547116
|
Indrykket for 41 dage siden
Brænder du for at gøre en forskel og blive en del af vores klientsekretariat, hvor vi støtter hinanden fagligt og opgavemæssigt, i en uformel omgangstone, så er det dig, vi søger.

Om dig
Vi søger en administrativ medarbejder i en tidsbegrænset stilling. Den tidsbegrænsede stilling vil vare frem til udgangen af marts 2025. Stillingen er en særlig bevilling til institutionen som led i et flerårs aftale projekt vedr. opgaveglidning.

Vi forventer, at du optræder med en positiv, åben og nysgerrig indstilling, og at du har gode samarbejdsevner.

Du vil bl.a. skulle varetage opgaver indenfor:

  • Lave programmer og opslag til afdelingerne
  • Ansøgningsskema til økonomisk hjælp
  • Opdatere data i eksisterende systemer
  • Journalisering og arkivering
  • Fremsende diverse dokumenter til samarbejdspartnere – internt og eksternt
Vi forventer, at du;

  • har en kontorfaglig uddannelse
  • er struktureret og samarbejdsvillig
  • er servicemindet, kvalitetsbevidst og omhyggelig med opgaveløsningen
  • kan arbejde selvstændig i din opgaveløsning
  • har gode IT-kundskaber – gerne i XMO og Kriminalforsorgens Klientsystem.
Vi tilbyder bl.a.:

  • Et alsidigt job i en spændende kontekst
  • Fleksible arbejdstider
  • En spændende arbejdsplads
  • Høj grad af tværfagligt samarbejde
  • Sundhedsordning for medarbejdere
De daglige samarbejdsparter omkring de indsatte er fængselsbetjente, psykologer, psykiatere, sygeplejersker, læger, jurister og fængselspræst.

Hvem er vi?
Institution Vestegnen er en del af Kriminalforsorgsområde Øst og består af henholdsvis Herstedvester Fængsel, med plads til 166 indsatte i alt, fordelt med 143 pladser i lukket regi og 23 pladser i vores åbne afdeling, og Køge Arrest med plads til 60 varetægtsfængslede.

Institution Vestegnen har omkring 220 ansatte med mange forskellige faglige baggrunde som fængselsbetjente, psykiatere/psykologer, sygeplejefagligt personale, socialrådgivere, værkmestre, lærere, administrative medarbejdere, gejstligt personale, m.fl.

Herstedvester fængsel modtager indsatte fra hele landet og fra Færøerne. Det er Kriminalforsorgens specialfængsel til indsatte, som har behov for psykiatrisk, psykologisk og/eller sexologisk udredning og behandling.

De indsatte har typisk begået personfarlig kriminalitet og har lange domme. Fængslets opgave er at straffuldbyrde og sikre de indsatte en meningsfuld afsoning samt forberede udslusning og løsladelse.

Fængslet har ni afdelinger, heraf bl.a. en visitationsafdeling til sædelighedsdømte med korte domme, en misbrugsbehandlingsafdeling, en halvåben afdeling samt en afdeling for bl.a. indsatte, som i Grønland er dømt til afsoning af tidsubestemt forvaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 15. maj eller snarest muligt derefter.

Den tidsbegrænsede stilling er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer frem til den 31. marts 2025.

Ansættelse og aflønning sker primært i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Søg Stillingen
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”. Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest d. 2. april 2024, kl. 08.00.

Vi afholder samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stilling, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder/Ledende sygeplejerske Mie Reuven i Herstedvester Fængsel, tlf. 7255 1383.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Mette Jacobsen, tlf. 7255 5586.

Om Kriminalforsorgen Øst
Kriminalforsorgen Øst omfatter otte institutioner bestående af et åbent fængsel, 17 arrester, tre udslusningsfængsler, to fodlænkeafdelinger, syv KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, et udlændingecenter, et udrejsecenter, to lukkede fængsler, et kvindefængsel og Områdekontoret.

Område Øst har ca. 2000 medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Albertslund
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Albertslund
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    All Recruit

    Administrativ medarbejder

    Fuldtid

    Roholmsvej 10G, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Roskildevej 157, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Nyuddannet jurist til Albertslund Kommunes centrale stabsenhed Er du en nyuddannet jurist der brænder for kommunalret? Har du lyst til at prøve kræfter med både teori og praksis, når lokalpolitikerne ... Læs mere
    Albertslund Rådhus
    Coop Danmark A/S

    Deltid, Fuldtid

    Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Lønmedarbejder/-controller Er du en knivskarp controller med stor løn erfaring? Vægter du kvalitet, grundighed og faglighed – og er du ikke bleg for at komme med dit bud på, hvordan vi løser nye opgav... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job