1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Copenhagen Business School

Institutleder til Institut for Regnskab

Fuldtid

Permanent

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2531012
|
Indrykket for 59 dage siden
Vil du gerne bidrage til CBS’ mission om at skabe transformative løsninger på samfundets udfordringer? Har du erfaring med regnskab, revision og økonomistyring og visioner for at udvikle vores institut yderligere? Er du klar til at skabe et inkluderende fagligt miljø og støtte et positivt og afbalanceret arbejdsfællesskab?

Copenhagen Business School søger en institutleder til Institut for Regnskab fra den 15. august 2024. Vi søger en strategisk, innovativ og samarbejdsorienteret leder, der ønsker at løfte instituttet til nye højder i tråd med vores strategi ’We transform society with business’.

Institut for Regnskab er den største akademiske institution inden for området i Danmark og en af de største i Europa. Vi har 58 medarbejdere med vidt forskellig baggrund, herunder 15 ph.d.-studerende og 8 admini-strative medarbejdere. Hertil kommer over 100 undervisningsassistenter og eksterne lektorer, der bidrager væsentligt til instituttet, hvor vi har både dansk og engelsk som arbejdssprog.

Institut for Regnskab er forpligtet til at publicere forskning af høj kvalitet i danske såvel som internationale tidsskrifter, undervise forskningsbaseret i en lang række fag både på dansk og engelsk og fremme et positivt arbejdsmiljø. Vi ønsker at formidle vores forskning på forskellige platforme samt at bidrage væsentligt til det globale samfund i sammenhæng med vores strategi om at levere transformative løsninger – også i samar-bejde med erhvervslivet.

Instituttet forsker og underviser inden for de følgende fire områder:
  • Eksternt regnskab
  • Økonomistyring
  • Revision
  • Corporate governance

Vores strategiske indsatsområder har fokus på at:
  • Styrke instituttets forskningskultur og dermed videreudvikle et samarbejdsorienteret miljø, der skal sikre publicering i nationale og internationale tidsskrifter om regnskabsvæsen, her-under bæredygtighed og ESG-rapportering.
  • Sikre den rette kombination af videnskabelige medarbejdere, så vi kan imødekomme ef-terspørgslen på regnskabsfag og -uddannelser på tværs af CBS.
  • Støtte medarbejdernes trivsel, tiltrække nye kolleger og fastholde de nuværende, sikre or-dentlig udslusning af ph.d.-studerende og lighed mellem alle medarbejdere.
  • Fastholde og udvide samarbejde med eksterne partnere uden for universitetssektoren, den offentlige sektor og samfundsrelevante projekter samt om finansiering af ph.d.- og postdocstuderende.

Vores videnskabelige medarbejdere er forpligtet til forskning af høj kvalitet baseret på teori, metode og empiri med henblik på at fremme forståelsen af regnskab, revision og governance. Instituttet leverer samti-dig forskningsbaseret uddannelse til en lang række fag og uddannelser på CBS, hvor der anvendes kvalifice-ret undervisningsdidaktik og pædagogik til at understøtte effektive undervisnings- og læringsmiljøer. CBS’ uddannelsesportefølje revideres pt. i henhold til vores strategi, ligesom regeringen har introduceret en re-form af videregående uddannelser i Danmark. Begge tiltag har indflydelse på instituttets udbud af fag og uddannelser fremover, og institutlederen forventes derfor at bidrage til udviklingen af CBS’ uddannelses-portefølje i fremtiden i samarbejde med sine videnskabelige medarbejdere.

I de seneste år har instituttet øget sin publicering i førende internationale tidsskrifter. Institutlederen skal i de kommende år have fokus på at styrke forskningssamarbejdet på tværs af instituttet samt udvikle en am-bitiøs forskningsstrategi og yderligere forstærke instituttets forskningsprofil. Forskningsstrategien skal sammen med en finansieringsstrategi lægge vægt på de specifikke områder, hvor instituttet ser et potentia-le for ekstern finansiering, og sammen med en strategi for impact skal der være fokus på at skabe og indgå samarbejde med erhvervslivet og interessenter uden for universitetssektoren. Derudover har instituttet for nylig igangsat et tiltag, der skal styrke ph.d.-uddannelsen.

Som institutleder skal du ikke kun stå i spidsen for instituttet, du er også en central aktør i den strategiske ledelse af CBS. Institutledere på CBS deltager aktivt i at skabe CBS’ strategiske retning i samarbejde med CBS’ direktion, fx i form af udarbejdelse af procedurer og politikker.
Læs venligst Job- og kompetencebeskrivelsen for yderligere oplysninger om stillingen.

Du kan læse CBS’ strategi her og institutstrategien for Institut for Regnskab kan læses her.

Det er Copenhagen Business Schools overbevisning, at mangfoldighed styrker vores fællesskab. Derfor er ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater, der deler vores ambition om excellence og vores ønske om at bidrage positivt til samfundet, velkomne.

Ansættelsesprocedure
Et ansættelsesudvalg med CBS’ prorektor i spidsen udvælger ansøgere til samtale og gennemfører an-sættelsessamtaler.

Da vi på CBS har en strategisk målsætning om at fremme mangfoldighed i vores organisation, bestræber vi os på at tilrettelægge en ansættelsesproces, der skal mindske potentielle bias i rekrutteringen. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at medsende foto eller flere oplysninger om personlige forhold end strengt nødven-digt i ansøgningen.

Derfor vil de ansøgere, der indkaldes til samtale, ikke blive præsenteret for hele ansættelsesudvalget i første runde men gennemgå et kort online interview med hvert enkelt udvalgsmedlem.

Ansættelsessamtalerne forventes gennemført 2. og 3. maj 2024 (første runde – online) og 23. maj 2024 (anden runde – fysisk). Der vil indgå test i rekrutteringsforløbet mellem 1. og 2. runde, og samtalerne vil finde sted på engelsk.

Ansættelsesvilkår
Institutlederstillingen er en åremålsstilling afhængig af erfaring (typisk 6 år) med mulighed for forlængelse. Aflønning, varighed og ansættelsesbetingelser kan forhandles.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC og i henhold til Universi-tetsloven og CBS’ vedtægter.

Ansøgning og kontaktinfo
Ansøgningsfrist: 14. april 2024

CBS ønsker stillingen besat pr. 15. august 2024 eller så hurtigt som muligt.

Du søger stillingen via knappen 'Søg online', hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter an-søgning, CV og relevant dokumentation for erfaring med undervisning, forskning og faglig ledelse. Ansøg-ningen bør indeholde dine visioner for ledelse og udvikling af instituttet.
Kontakt venligst prorektor Inger Askehave på [email protected] eller +45 41 85 22 88 for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist: 14. april 2024.

Søg online

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.

Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Institutleder
Frederiksberg
Institutleder
Hovedstaden
Leder
Frederiksberg
Leder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    SOS International

    Head of International Network

    Fuldtid

    Nitivej 6, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

    Fuldtid

    Smallegade 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 42 dage siden

Søg efter andre job