1. Alle Job
  2. Salg
  3. Aarhus
UDLØBET

HumanTrust A/S

International Sales Manager til Verdo

Fuldtid

Permanent

Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2538079
|
Indrykket for 51 dage siden

Er du en relationsopbyggende, vedholdende og strategisk sælger? Og vil du bringe det i spil i en international rolle – og ikke mindst i en energikoncern, hvor bæredygtighed er en helt central del af DNA’et?

Bæredygtig udvikling på agendaen

Energikoncernen Verdo driver og udvikler bæredygtig, kritisk infrastruktur og beskæftiger sig med alt fra aktiviteter inden for varme- og vandforsyning til udvikling af grønne energianlæg, handel med bæredygtige brændsler og drift af teknisk infrastruktur.

Verdo har fire forretningsben; Energi & Forsyning, Energy, Teknik og Trading, og til sidstnævnte område leder vi efter en International Sales Manager, som kan drive ambitionen om at udvikle salget af biomasse fra eget lager i Letland – primært til store energiselskaber i det nordlige Europa.

Hvis det er dig, kan du mere konkret se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Udarbejde salgsplan på baggrund af virksomhedsmål og markedsanalyse herunder fastsætte salgsmål, identificere markedsmål og udvikle salgsstrategier
  • Indkøb af træflis og øvrig biomasse til lageret i Letland i samarbejde med kolleger i Letland og operationsafdelingen i Randers samt salg til det internationale energimarked
  • Opbygge og udvikle kunderelationer herunder identificere kundebehov og potentiale for nye muligheder
  • Indsamle og analysere salgsdata og rapportere præstation, tendenser og potentiale til ledelsen
  • Salgsprognoser og budgetter

Du får base på virksomhedsdomicilet i Randers, og du refererer til VP & Biomassechef, Henrik Nørbo Mosegaard, hvis ledelsesstil er kendetegnet ved frihed under ansvar, ligefrem kommunikation og åben dør-politik.

Relationsskabende sælger med international forretningsforståelse

Vi er på udkig efter en sælger med stort S! Med din vedholdende og resultatorienterede facon er du ikke bange for at sparke døren ind hos de store energikoncerner – men du gør det med udgangspunkt i situationsfornemmelse og forståelse for den enkelte organisations behov.

Som person er du relationsskabende og tillidsvækkende, og det kommer dig både til gode i samarbejdet med dine kolleger og i kontakten til kunder. Din tilgang til dit arbejde er struktureret og løsningsorienteret, og du formår at håndtere det lange salgstræk og få ordren i hus. Samtidig har du en solid forretnings- og markedsforståelse, som sikrer, at du indkøber de rette produkter til konkurrencedygtige priser.

Ideelt set har du en baggrund inden for shipping eller en kommerciel uddannelse på bachelorniveau kombineret med solid erfaring med key accounts og opdyrkning af nye internationale kunder, branche kendskab er en fordel. Sprogligt behersker du dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt, og så er du desuden en erfaren bruger af CRM-systemer og Office-pakken.

Et grønt skridt foran – sammen

Verdos kerneforretning er bæredygtig, kritisk infrastruktur, og via et udviklingsorienteret, digitalt og innovativt mindset samt langsigtede investeringer med fokus på klima, miljø og ressourceøkonomi er målet at gavne såvel kunder som fremtidens samfund.

I koncernen er der i alt cirka 550 medarbejdere, mens du i Verdo Trading, som er blandt Europas førende leverandører af bæredygtig, certificeret biomasse til industri og fjernvarmeværker, får 30-35 dedikerede kolleger. Kulturen er præget af gensidig interesse for hinanden – både på det faglige og det personlige plan.

”Hos Verdo passer man ikke bare sit eget lille område. Hos os er det nemlig en selvfølgelighed, at vi løfter hinanden og spiller hinanden gode.’’

Du vil samtidig opleve, at der er stor tiltro til dig og dine evner – og ikke mindst stor respekt for det, der motiverer dig og den retning, du vil drive dit ansvarsområde i.

Herudover er der fleksible mødetider, gode kantineforhold og en aktiv personaleforening.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sælger
Aarhus
Sælger
Midtjylland
International Sales Manager
Aarhus
International Sales Manager
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Killnoise ApS

    SPOT Festival, 3. - 4. maj

    Deltid

    Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Anelystparken 1, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Aarhus

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Daugbjergvej 17, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job