1. Alle Job
  2. IT
  3. Fredericia
UDLØBET

ReQT Consulting A/S

IT-Konsulent med sans for god kunderådgivning

Fuldtid

Permanent

Karetmagervej 9, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2550831
|
Indrykket for 39 dage siden
For Zantio IT søger vi efter flere IT-Konsulenter til styrkelse af teamet i Fredericia



Zantio IT har vokseværk og vi leder derfor efter nye kollegaer, der kan tage del i at levere en ekstraordinær kundeservice, på Danmarks bedste arbejdsplads.

I rollen som IT-konsulent har du tæt kontakt til kunderne hvor du servicere dem med de rigtige løsninger og setup for deres virksomhed. Du taler direkte med brugerne om krav og ønsker til løsningerne og at omsætte dette til egentlige forbedringer af IT-løsninger. Som IT-konsulent hos Zantio IT bliver du en del af et velfungerende team hvor stemningen er god og præget af et stærkt fællesskab, hvor humor spiller en stor rolle. Din hverdag bliver aldrig kedelig hos Zantio IT, det er en garanti.

Zantio IT flyttede i foråret 2023 i nyindrettede kontorfaciliteter lige ved afkørsel 59 i Fredericia, så uanset om du bor i Fredericia eller kommer udenbys fra så er der let adgang til kontoret. Teamet består i dag af 18 engagerede kolleger og de ser frem til, at byde endnu flere kolleger velkommen.



Om Zantio IT

Zantio IT startede i 2015 med drømmen om at blive den førende IT-leverandør på markedet. Vi arbejder efter den tro på at IT skal være ukompliceret og personlig.

I Zantio IT vil du opleve en stærk kultur, der sætter kundeservice, makkerskab og det personlige højest. Vi sætter en ære i at skabe en ekstraordinær kundeoplevelse.

Lige som vi ønsker at vores kunder får mere end de forventer, ønsker vi også at vores medarbejdere får mere end de forventer. På grund af det, mener vi at vi har skabt Danmarks bedste arbejdsplads.



Om jobbet hos Zantio IT:

Det er Zantio IT´s primære mål, at kunderne altid modtager den gode rådgivning og altid føler sig ”taget af” fra start til slut i processerne.

Som IT-Konsulent vil du være ansvarlig for at rådgive og hjælpe Zantio IT’s kunder med de rigtige løsninger som dækker kundens behov og udfordringer. Din rolle vil omfatte analyse af kunders behov, den gode onboarding og kunderejse, som herefter omsættes til tekniske løsninger. Du sikrer at supporten altid er godt rustet til at kunne håndtere daglige opgaver fra kunderne ved hjælp af grundig overlevering og tydeliggjort dokumentation.

Dine primære ansvarsområder

  • Implementering af systemer og teknologiske løsninger som sikrer den gode kundeoplevelse
  • Analyse af kundens behov og udarbejdelse af skræddersyede IT-løsninger
  • Rådgivning om nye strategier for digital transformation, cloud-løsninger og sikkerheds
  • Implementering og konfiguration af software, systemer og netværksinfrastruktur
  • Onboarding, træning og vejledning af kunder i brugen af ny teknologi og systemer
  • Vurdere og identificere potentielle risici og foreslå løsninger for at minimere dem
  • Sikre den korrekte dokumentation, samt at relevant information bliver videregivet internt


Vi leder efter dig som:

Har en stor passion for IT og gerne nogle års erfaring fra en lignende rolle. Dit generelle IT-fundament er i orden, du er velkommunikerende og forstår at sætte dig ind i kundernes systemer og opsætninger. Du er vedholdende og engageret overfor kunderne og samarbejder altid respektfuldt og med stor ordentlighed.

Du forstår branchen, og at dagene ikke altid går som planlagt. Du ved at dagene kan ændre sig meget hurtigt, og hvis en kunde oplever udfordringer med deres IT-drift, er vi med vores proaktive tilgang klar til at smide alt og koncentrere os om at rette en kritisk hændelse, så servicen til kunderne blive reetableret. Du besidder gode menneskelige og kommunikative egenskaber. Du er omgængelig og nærværende, og du motiveres af en bred kontaktflade og mangeartede opgaver indenfor IT.

Yderligere

  • Nyder du at rådgive kunderne og have den tætte dialog og sparring
  • Du har en proaktiv tilgang og brænder for at give kunderne en god oplevelse
  • Du er struktureret og selvkørende og kan bevare roen i en til tider hektisk dagligdag
  • Du elsker at tage ansvar, og sikre den gode overlevering til dine kolleger, så alle er klædt godt på til en opgave, hvor I sammen kan skabe den gode kundeoplevelse
  • Du er åben, en glad personlighed og har en positiv tilgang til tingene
  • Trives du i et energisk miljø med en flad struktur og med masser af udviklings potentiale
  • Du er skarp på Azure, Intune og Microsoft 365


Zantio IT tilbyder:

Du bliver en del af Zantio IT i Fredericia, hvor alle med godt humør og stor passion brænder for, at levere den bedste service med et smil på læben. Du møder en arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling i et ambitiøst og dynamisk arbejdsmiljø. For Zantio IT er det vigtigt, at der er plads til at lære nyt og blive dygtigere. Derfor er tæt sparring og samarbejde blandt kolleger et must og helt naturligt.

Der bliver ofte holdt sociale arrangementer, og Zantio IT sætter pris på fællesskab og gode oplevelser sammen. På kontoret i Fredericia, hvor fra din arbejdsdag tager udgangspunkt, er der fast frokostordning alle ugens 5 dage. Løn og ansættelsesforhold forhandles personligt.



Tiltrædelse:

Snarest muligt – dog senest 1. juni 2023



Ansøgningsfrist:

D. 15.04.24

Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtale, så send din ansøgning i dag.



Søg jobbet:

Søg jobbet via knappen ”søg jobbet” hvor du kan sende cv og andet relevant materiale.

Ønsker du yderligere informationer vedr. jobbet som ”IT-Consultant”, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller mail. [email protected]

Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-konsulent
Syddanmark
IT-konsulent
Fredericia
IT
Syddanmark
IT
Fredericia

Andre job der minder om dette

    PRO&CO A/S

    Automation Engineer

    Fuldtid

    Ydre Ringvej 65, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job