1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

It Operations Manager til statens nok mest agile it-udviklingsmiljø

Fuldtid

Permanent

Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2540689
|
Indrykket for 48 dage siden
Vil du være med til at drive kritiske it-systemer i et agilt udviklingsmiljø, og er du en stærk teknisk profil med gode kommunikations- og samarbejdsevner, så er det dig vi mangler. Vi tilbyder en attraktiv stilling som It Operations Manager i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor du får meget ansvar og gode muligheder for at udvikle dig.

Stort ansvar, spændende teknologier og samfundsrelevante it-systemer Vi søger en dygtig It Operations Manager, som har lyst til at tage et stort ansvar for at sikre optimal drift af kritiske it-systemer. Du vil komme til at arbejde med at udvikle vores DevOps, vedligeholde og udvikle vores Toolchain, sikre en effektiv servicedesk og meget mere. Du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af spændende teknologier i et miljø, der i høj grad er præget af DevOps tankegang. Du kommer til at arbejde med samfundsrelevante systemer, som er vigtige for beskæftigelsesindsatsen i Danmark.

Opgaverne I rollen som It Operations manager fungerer du som faglig ansvarlig for et team af faste eksterne konsulenter, som udgør styrelsens systemforvaltning. Du får et betydeligt medansvar for sikker drift og effektiv releasestyring. Det er dig, der prioriterer teamets opgaver, holder styr på økonomien i teamet og sikrer god koordinering og godt samarbejde med dine kollegaer i styrelsen. Du er selvfølgelig godt understøttet af et velfungerende team, som har mange års erfaring med opgaven.

Dine opgaver består blandt andet af:

  • faglig ledelse af og budgetansvar for et velfungerende team, som består af 20 eksterne konsulenter (ikke personaleledelse)
  • understøtte ITIL-processer i forbindelse med drift af forretningssystemer, herunder samarbejde med styrelsens driftsleverandør
  • sikre at Systemforvaltningen understøtter udviklingsteams med effektive værktøjer og processer
  • videreudvikle og styre DevOps aktiviteter for øvrige udviklingsteams i udviklingsmiljøet, så de kan koncentrere sig om at designe og udvikle agilt efter forretningens behov
  • varetage og udvikle Toolchain (Jira, Confluence, GIT, Azure osv.)
  • varetage it-sikkerheden omkring drift og udvikling
  • projektledelse af it operations projekter.
En del af et stort digitaliseringskontor og en stor udviklingsafdeling Du bliver en del af digitaliseringskontoret, som har en stor opgaveportefølje inden for digitalisering af beskæftigelsesindsatsen. I kontoret får du cirka 45 kollegaer, som arbejder med alt fra kommunikation og GDPR til it-projektledelse og it-arkitektur. Dermed er vi et mangfoldigt kontor med forskellige fagligheder, og du får dygtige og søde kollegaer, som har det sjovt, samtidig med at de når deres mål.

Du vil indgå i et team med 12 kollegaer, og du refererer til teamchefen for STAR City. STAR City er styrelsens udviklingsafdeling, som beskæftiger ca. 100 eksterne konsulenter fra 3 forskellige it-leverandører. Konsulenterne sidder til dagligt sammen med dig og dine kollegaer i styrelsens lokaler.

Bliv vores nye kollega Vi forventer, at du har en relevant it-uddannelse og erfaring med it-drift, it-sikkerhed og agil it-udvikling. Du interesserer dig for ny teknologi og har allerede kendskab til DevOps, Continuous Integration/Deploy og softwareudvikling til Docker/Kubernetes. Derudover har du lyst til at have det faglige ledelsesansvar for et stort team (uden personaleledelse).

Vi forestiller os også, at du:

  • har erfaring med DevOps
  • har erfaring med ITILv4 processer
  • har erfaring med rollen som kontraktholder på driftskontrakter
  • har kendskab til SAFe og Scrum eller andre agile rammeværker
  • har kendskab til test af it og automatiseret test
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • er pragmatisk og konstruktiv i din tilgang
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter 1. maj 2024 eller hurtigst muligt herefter.

Hvis du har en akademisk uddannelse bliver du ansat som specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten. Med de rette kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som chefkonsulent. Hvis du ikke er akademiker, bliver du ansat som it-medarbejder efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Natasha d’Souza Krogh på tlf.nr. 7221 7531.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest fredag den 5. april 2024 kl. 12.

Vi forventer at holde samtaler i uge 15.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT Operations Manager
København
IT Operations Manager
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udenrigsministeriet

    Udenrigsministeriet søger en IT-projektleder, der kan planlægge og gennemføre komplekse IT-projekter og skabe succesfulde transformationer

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Gentofte, København

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 19 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job