1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Lyngby-Taarbæk
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 110

It-projektledere til stor, kompleks og central samfundsopgave

Fuldtid

Permanent

Nybrovej 110, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2551267
|
Indrykket for 37 dage siden
Er du en erfaren it-projektleder og drives du af at holde overblik over og drive større komplekse projekter? Vil du indgå i et centralt ledelsesteam, hvor vi sammen koordinerer drift, videreudvikling og modernisering af de systemer, der understøtter personbeskatningen i Danmark? Så læs videre her.

Om os og vores samfundskritiske opgave
Til kontoret Forskud og Bolig søger vi erfarne IT-projektledere, der som projektets ambassadør kan agere på alle niveauer i en politisk styret organisation. Du får en unik mulighed for at være med til at etablere og drive et eller flere moderniseringsprojekter i relation til Skatteforvaltningens strategiske fokus på modernisering af den samlede it-systemportefølje.

Sammen med vores søsterkontor Årsopgørelsen har vi ansvaret for Forskuds- og Årsopgørelsen, der sikrer personbeskatningen i Danmark. Der er tale om bundsolide systemer, som dog løbende skal indgå i en omfattende modernisering af skatteforvaltningens kernesystemer.

Du vil indgå i denne forestående modernisering, som er blandt de største it-opgaver i Danmark. Moderniseringen skal ske trinvist over en længere årrække samtidig med, at vi pålideligt opkræver personskatter hvert år.

Scoopet for moderniseringen er en større portefølje af legacy-systemer og disse systemer skal gennemgå en modernisering, som du skal være med til at lede i form af ledelse af et eller flere projekter, alt efter størrelsen på det enkelte projekt. En stor del af leverancerne i disse projekter er arkitektur-, leverandør- og udbudsrelateret og du har ansvaret for at få disse ting til at spille sammen - ligesom du også har ansvaret for en stærk interessenthåndtering – herunder kommunikation til blandt andet Skattedepartementet, Skattestyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på alle ledelsesniveauer.

Som it-projektleder i Forskud og Bolig, får du en selvstændig og ledende rolle, hvor du, i samarbejde med kontorchefen og andre projektledere, er ansvarlig for, at disse moderniseringsprojekter bliver leveret til rette tid og kvalitet inden for den aftalte økonomiske ramme.

Projektledere til opbygning af nye projekter
I stillingen får du en rolle, som indbefatter alle de klassiske projektlederdiscipliner herunder en del leverandørstyring, da projekternes it-leverancer forventes at skulle leveres af en ekstern leverandør.

Derudover består nogle af dine væsentligste opgaver af:

  • Udarbejdelse af styregruppemateriale samt fremdriftsrapportering
  • Håndtering af budget og projektøkonomi
  • Planlægning, eksekvering og sikring af projektleverancer på tværs af organisationen
  • Interessenthåndtering på alle niveauer herunder udarbejdelse af beslutningsnotater
  • Kontrakt- og udbudshåndtering i samarbejde med vores kontraktkontor
Din baggrund
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men vi forventer, at du har erhvervserfaring fra en lignende projektlederrolle i en større, kompleks it-organisation.

Det er en fordel, hvis du har:

  • Demonstreret projektledererfaring med planlægning, eksekvering og kommunikation på større projekter
  • Kendskab til forskellige it-udviklingsmetoder, herunder agile metoder og kendskab til JIRA
  • en eller flere certificeringer inden for projektledelse – f.eks. Prince2, IPMA, PMI, SCRUM og/eller andre agile udviklingsmetodikker
  • Erfaring fra leverandørforhandlinger, kontraktudarbejdelse eller lignende
  • Kendskab til ITIL og IT driftsprojekter
Da du i stillingen får en stor kontaktflade, er det vigtigt, at du trives med at navigere i et projekt med mange forskellige interessenter. Samtidig motiveres du af at arbejde sammen med kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer.

Du får samtidig et stort selvstændigt ansvar, hvorfor det er vigtigt, at du er selvkørende og finder det naturligt at sikre og fastholde et godt overblik over de mange opgaver. Du har gode faciliterings- og kommunikationsevner og formår at skabe en fælles forståelse mellem tekniske og forretningsmæssige profiler.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 8. april 2024. Vi holder samtaler løbende.

Ansættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ann Jensen på tlf. 72 37 37 83.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og reference.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Nybrovej 110 og 116, 2800 Kongens Lyngby.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Lyngby-Taarbæk
Projektleder
Hovedstaden
IT-projektleder
Lyngby-Taarbæk
IT-projektleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Andel - Anlægsprojekter

    Projektleder til 10- & 0,4 kV reinvesteringsprojekter i Storkøbenhavn og Nordsjælland

    Fuldtid

    2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 52 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanepladsen 47, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job