1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Favrskov
UDLØBET

Job, Virksomhedsservice og Staben

Jobkonsulent til dagpengeområdet i Favrskov Kommune

Fuldtid

Permanent

Vesselbjergvej 18, 8370 Hadsten, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2549994
|
Indrykket for 39 dage siden
Kan du skabe dialog med virksomheder og være bindeled mellem virksomheder, som efterspørger arbejdskraft og ledige borgere, der søger job? Har du blik for det rette jobmatch mellem borger og virksomhed, og motiveres du af at hjælpe andre?

Så kunne du være vores nye kollega.

Som jobkonsulent er din kerneopgave at medvirke til og støtte op om, at ledige borgere hurtigst muligt igen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet samt at yde en kvalificeret virksomhedsservice over for kommunens virksomheder. Stillingen er todelt, således at du både skal afholde myndighedssamtaler med dagpengemodtagerne, men du skal også lave virksomhedsvendt arbejde, som fx at servicere virksomhederne i kommunen med rekruttering af arbejdskraft mv.

Myndighedsopgaver
  • Afholdelse af jobrettede samtaler – både med og uden deltagelse af borgerens a-kasse. Du vil primært tale med de borgere, der har mere end 26 ugers ledighed.
  • Iværksættelse af beskæftigelsesrettede indsatser i samarbejde med borgeren og konkrete aftaler om det videre forløb, hvor målet er ordinært arbejde.
  • Vejlede ledige borgere i forhold til job- og uddannelsesmuligheder – herunder jobåbninger, CV og ansøgninger
  • Vejlede ledige borgere i brugen af digitale redskaber til brug i deres jobsøgning
  • Diverse administrative arbejdsopgaver.

Virksomhedsvendte opgaver
  • Opsøgende kontakt til virksomheder med henblik på at etablere samarbejder og nye jobåbninger til ledige borgere.
  • Råd og vejledning til virksomhederne om substitutionsjob, opkvalificeringsmuligheder, forskellige støtteordninger mv.
  • Hjælpe virksomheder med at få kvalificeret arbejdskraft og skabe de rette match.
  • Diverse administrative arbejdsopgaver, som fx at styre vores interne jobbank og arbejde med jobordrer.

Dine kompetencer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal have et højt drive og en positiv energi. Det er en klar fordel, hvis du har et forudgående kendskab til arbejdsmarkedsområdet, men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du
  • er udadvendt og stærk i virksomhedskontakten, hvormed du formår at åbne døre og har en løsningsorienteret tilgang til samarbejde.
  • har virksomhedsnetværk i Favrskov Kommune, eller er stærk og hurtig til at opbygge relationer og netværk.
  • kan holde overblik og har en systematisk tilgang til administrativt arbejde, eksempelvis med Jobbanken. Administration er en væsentlig del af opgaven som jobkonsulent.
  • er serviceorienteret og en god ”sælger”.
  • har gode kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt.
  • er en troværdig og tillidsvækkende samarbejdspartner for virksomheder, borgere, chefer, ledere, kolleger og øvrige eksterne samarbejdspartnere.
  • har solide digitale kompetencer og IT-flair. Og det er en fordel, hvis du har erfaring med Vitas og Fasit.
  • er fleksibel og arbejder selvstændigt.

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads præget af en uformel omgangstone
  • mulighed for stort ansvar og udvikling samt brede samarbejdsflader både internt og eksternt
  • stor selvstændighed i arbejdet
  • et introduktionsforløb, der er tilpasset dig, samt løbende sparring, der sikrer, du bliver klædt ordentligt på til at løse dine arbejdsopgaver
  • flekstid.

Du skal være indstillet på, at snittet mellem dine arbejdsopgaver kan ændre sig alt afhængig af antallet af ledige dagpengemodtagere, ferieforhold blandt øvrige konsulenter i teamet mv.

Referenceforhold
Du refererer til lederen for Job, Virksomhedsservice og Staben.

Som jobkonsulent indgår du i et fagligt forum med jobcentrets øvrige job- og virksomhedskonsulenter samt virksomhedskoordinatoren. Derudover indgår du som en fast del af dagpengeteamet. Du skal derfor kunne håndtere at arbejde selvstændigt og samtidig fungere i et tæt og koordineret samarbejde med andre om opgaver med mange snitflader.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende HK-overenskomst.

Du bliver ansat i Jobcenter Favrskov med aktuelt arbejdssted i administrationsbygningen på Vesselbjergvej 18 i Hadsten. Du skal forvente, at der foruden mødeaktivitet i Hadsten også kan være møder og virksomhedsbesøg andre steder i og uden for Favrskov Kommune.

Ansættelsesprocedure
Fristen for at søge stillingen er 17. april 2024 kl. 23.59.
Vi indkalder til samtale 22. april 2024.
Der afholdes jobsamtaler 24. april 2024.

Ansættelsesudvalget består af:
  • Kristiane Holk Jeppesen, leder af Job, Virksomhedsservice og Staben (formand)
  • Erik Elgaard Mikkelsen, virksomhedskoordinator
  • Gitte Ryberg Nielsen, arbejdsmarkedskonsulent og faglig koordinator

Vi indhenter referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, der tilbydes ansættelse ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil blive indhentet straffeattest på den person, som tilbydes ansættelse i stillingen.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Kristiane Holk Jeppesen, leder af Job, Virksomhedsservice og Staben ([email protected], 24 45 48 04).

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Søg jobbet
Du skal sende dit CV og ansøgning samt eventuelle øvrige relevante bilag via linket. Alle bilag skal uploades samtidig med ansøgningen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jobkonsulent
Favrskov
Jobkonsulent
Midtjylland
Kontor og administration
Favrskov
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - SBU Administrationen

    Matchningskonsulent til Danmarks førende specialtilbud for udsatte børn og unge

    Fuldtid

    Samsøvej 10, 8382 Hinnerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du indgående kendskab til myndighedsopgaven på børne- og ungeområdet? Drømmer du om at gøre en forskel for udsatte børn og unge i en organisation præget af høj faglighed og psykologisk tryghed? Så... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Voldbyvej 15, 8450 Hammel, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Serviceassistent/servicemedhjælper til serviceassistent-team 1 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. En fast stilling som serviceassistent/servicemedhjælper ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospital... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    8450 Hammel, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Sigma 6, 8382 Hinnerup, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job