1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Sundheds- og Ældreministeriet

Jurist (fuldmægtig) med politisk flair til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Life Science-Enhed

Fuldtid

Permanent

Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2557021
|
Indrykket for 33 dage siden
Vil du arbejde med jura og politikudvikling på højt prioriterede områder, såsom life science, personlig medicin, klinisk forskning og sundhedsinnovation og teknologiudvikling? Vil du bidrage til et fremtidssikret og velfungerende sundhedsvæsen ved at skabe gode rammer for bedre behandlinger gennem bl.a. offentlig-privat samarbejde inden for personlig medicin, kunstig intelligens og sundhedsdata? Så har vi jobbet til dig.

Om Life Science-Enheden
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er vi med til at sætte de strategiske rammer for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen, der fremmer danskernes sundhed og forebygger sygdomme.
I Life Science-Enheden bidrager vi til udviklingen af et sammenhængende, robust og fremtidssikret sundhedsvæsen i krydsfeltet mellem politikudvikling, lovgivning og offentligt-privat samarbejde. Life Science-Enheden understøtter innovation i offentligt-privat samarbejde mellem sundhedsvæsenet, life science-sektoren og forskningsmiljøer. Vi arbejder for at fremtidens forebyggelse og patientbehandling forbedres gennem strategisk videreudvikling af personlig medicin, samt smidig og sikker adgang til sundhedsdata og gode rammer for klinisk forskning.

Din hverdag hos os
Du får en varieret arbejdsdag og vil bidrage til at finde løsninger på komplekse og spændende juridiske problemstillinger inden for bl.a. områderne life science, personlig medicin, forskning, kunstig intelligens og bedre brug af sundhedsdata både nationalt og på EU-niveau. Opgaverne i enheden spænder bredt og består bl.a. af klassisk minister- og folketingsbetjening, politikudvikling, udformning af lovforslag, bekendtgørelser og juridiske notater.

Du vil blive en del af en enhed der bl.a. har ansvaret for nye regeringsstrategier for life science og for personlig medicin, samt sundhedsinnovation, teknologiudvikling g implementering af ny EU-forordning på sundhedsdataområdet. Enheden varetager også ansvar for klinisk forskning, forskningsreserven, det videnskabsetiske komitésystem, biobanker og det tilknyttede lovgivningsarbejde til alle sagsområderne særligt i regi af sundhedsloven og komitéloven. Konkrete arbejdsområder afhænger af interesse, kvalifikationer og erfaring, og vil blive drøftet ved ansættelsen.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet cand.jur, cand.merc.jur eller tilsvarende. Du kan være nyuddannet eller allerede have erfaring fra centraladministrationen, eller en anden politisk styret organisation, lægemiddelindustrien, life science-sektoren el.lign.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er fagligt stærk og har forståelse for den politiske kontekst
  • Har mod på at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger, og kan indgå i løsningsorienterede processer
  • Er interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem jura og politik inden for flere forskellige retsområder, herunder sundhedsretten og databeskyttelsesretten
  • Trives i faglige relationer og netværk til kolleger på ministerområdet såvel som samarbejdspartnere i myndigheder, patientorganisationer og virksomheder m.fl.
  • Tager ansvar og skaber resultater
  • Er en holdspiller, der vil trives i en ofte omskiftelig hverdag med mange deadlines.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt alsidigt team med dygtige og engagerede kollegaer. Vi er pt. omkring 12 medarbejdere med forskellige baggrunde. Faglighed, tillid og udvikling er kerneværdier i vores arbejde. Vi er nysgerrige og ambitiøse og løser vores opgaver ved at inddrage hinandens kompetencer for at skabe de bedst mulige resultater. Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde på et område med spændende opgaver med stort politisk fokus, med faglige udfordringer, samt nødvendigt tempo i opgaveløsningen.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at kontakte chef for Life Science Enheden, Carsten Eskebjerg, på tlf. 4133 9475 eller specialkonsulent Berit Dea Hvolby på tlf. 2145 5282.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest tirsdag den 9. april kl. 12:00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15 og uge 16.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Jurist
København
Jurist
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    Jurist til håndtering af klimaudfordringer

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Gammel Køge Landevej 26, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job