1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Sundhedsdatastyrelsen

Jurist med interesse for EU og sundhedsdata

Fuldtid

Permanent

Artillerivej 3, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2588198
|
Indrykket for 17 dage siden

Vil du bidrage til det europæiske samarbejde om sundhedsdata og den digitale udvikling i det danske sundhedsvæsen? Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen

Du kommer primært til at arbejde med juridisk bistand i forhold til vores EU-projekter om udveksling af sundhedsdata I EU. I første omgang kommer du til at arbejde med projekterne e-recept, patientresumé og THEDAS2, men på sigt kan du også blive involveret i arbejdet med implementeringen af European Health Data Space. Det er et spændende felt, hvor der sker rigtigt meget lige nu, og hvor du får mulighed for at arbejde med både EU-ret, sundhedsret, databeskyttelsesret og forvaltningsret.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Lov- og regelarbejde, herunder tilretning af sundhedslov og bekendtgørelser, som berører Sundhedsdatastyrelsen og sundhedsvæsenet generelt – også i en international kontekst.
  • Juridisk rådgivning af styrelsens afdelinger f.eks. i forbindelse med udvikling af digitale løsninger, udveksling af sundhedsdata og i forhold til compliance.
  • Juridisk sagsbehandling som eksempelvis aktindsigt.
  • Deltagelse i samarbejde på tværs, både inden for ministerområdet, men også i forhold til sundhedsvæsenet generelt.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet cand.jur, cand.merc.jur eller lignende, og at du har indgående kendskab til og erfaring med at arbejde med EU retslige områder og EU-projekter. Har du kendskab til sundhedsvæsenet eller erfaring med at arbejde med digitalisering af den offentlige sektor vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Du kan lide at arbejde med mange forskellige faggrupper, og du har både evner og lyst til at finde de ’rigtige’ og retligt bæredygtige løsninger i samarbejde med dine kollegaer på alle organisatoriske niveauer.

Du kan kommunikere og formidle kompleks jura klart og letforståeligt i både skrift og tale, du er god til at samarbejde og har en god portion personlig gennemslagskraft, og du arbejder effektivt med dine opgaver.

Om os

Sundhedsdatastyrelsen er en styrelse, under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med ca. 300 medarbejdere. Vi driver og udvikler digitale løsninger, der understøtter patientsikkerhed og samarbejde på tværs af sundhedsvæsnet, og vi har ansvar for at danske sundhedsdata kan bruges til forskning, opfølgning på kvalitet af behandling og som grundlag for politiske beslutninger om sundhedsvæsnet.

Du bliver en del af den juridiske sektion, som beskæftiger sig med compliance, konkret juridisk sagsbehandling samt intern og ekstern juridisk rådgivning. Sektionen består af en sektionsleder, en chefkonsulent, tre fuldmægtige og tre studenter. Vi har brug for at supplere teamet med en jurist, som har erfaring med og kendskab til de EU retlige områder og erfaring med EU-projekter. Det vægtes højt, at vi kan supplere hinanden, og at du både kan løse opgaver sammen med andre og selvstændigt.

Vi tilbyder

Det faglige niveau er højt, og du kommer til at samarbejde med engagerede dygtige kolleger, som brænder for deres fagområde. Kulturen er uformel og tillidsbaseret og du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Vi har fokus på ledelse og udvikling af alle ansatte, så vores kompetencer kan komme til gavn for det danske sundhedsvæsen.

Trivsel er vigtigt for os - vi er ikke lønførende, men sigter mod sund balance mellem arbejde og privatliv. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde, men vi vægter også tilstedeværelse med kolleger højt, fordi det giver bedre betingelser for faglig sparring, videndeling og samarbejde.

Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 6 minutter på cykel fra Rådhuspladsen og 2 minutter fra Islands Brygge – og gratis parkeringspladser.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Vi ønsker, at du kan tiltræde pr. 1. august 2024.

Kontakt os gerne

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingschef Marie-Louise Kofoed på telefon 32688964 eller sektionsleder Sigrun Gyrtrup på telefon 32689152.

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning samt relevant dokumentation (CV og eksamensbevis) elektronisk via jobsiden på www.sundhedsdatastyrelsen.dk senest den 20. maj 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 22 og 23.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

    Skarp jurist til Ledelsessekretariatet i Borger- og Virksomhedskontakt

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 3, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job