1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
Udløber snart

Dansk Erhverv

Jurist med styr på digital handel

Fuldtid

Permanent

Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2560784
|
Indrykket for 30 dage siden

Jobbet                                                                                   
Det er et job, hvor nøgleordet er virksomhedsnær sparring og du skal først og fremmet sikre, at vi har fingeren på pulsen ift. lovgivning og afgørelser, der er vigtige for vores medlemmer.

Dine konkrete arbejdsopgaver bliver at besvare medlemmernes spørgsmål om bl.a. online handel, markedsføring, cookies, persondata, varemærker og forretningskendetegn mv. Du kommer også til at gennemgå medlemmernes handelsbetingelser, cookiepolitikker og evt. persondatapolitikker. Herudover skal du skrive artikler til vores nyhedsbrev og afholde webinarer om relevante juridiske emner.

I forbindelse med afholdelse af e-handelsprisen, skal du lave juridisk tjek af hjemmesiden for de fem finalister i hver kategori, der dyster om en pris.

Du vil også få mulighed for at give input til høringssvar og du bliver en del af erhvervsjuragruppen i Dansk Erhverv, hvor du har mulighed for at sparre med andre jurister.

Endelig er der mulighed for at deltage i arbejdsgrupper om EU-regulering i regi af den europæiske e-handelsorganisation Ecommerce Europe.

Du får stor frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde, hvor vi tilbyder varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Med i bagagen har du
En juridisk uddannelse, gerne cand.jur. og en vis erfaring fra eksempelvis en virksomhed, advokatfirma, en styrelse eller et ministerium.  

Vi forventer, at du har interesse for digital handel og de udfordringer, der følger af den stigende digitalisering i erhvervslivet. Det er en fordel, at du har kendskab til forbrugerret, markedsføringsret, persondataret, cookiereglerne og immaterialret.  

Som person er du klar til og nysgerrig på dialog med medlemmerne og kollegerne, ligesom du er klar til virksomhedsbesøg overalt i landet. Deltagelse på vores konferencer – også med opgaver, der ikke er særligt juridiske – forekommer et par gange årligt.  

Vi tilbyder
I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.

Løn efter aftale og pensionsordning.

Ansøgningen
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Du kan få yderligere oplysninger hos e-handelsdirektør Niels Ralund, på tlf. 21468950

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” ude til højre hurtigst muligt og senest den 1. maj 2024.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Bygningsstyrelsen

    Er du en af vores nye udbuds- og entreprisejurister? Bygningsstyrelsen søger fagligt stærke jurister til vores kontorer i Skanderborg og København

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Børsgade 4, 1215 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job