1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Rigshospitalet

Jurist søges til Sundhedsjura, Juridisk enhed på Rigshospitalet

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572888
|
Indrykket for 19 dage siden
Sundhedsjura på Rigshospitalet er en del af en tværfaglig juridisk enhed og består af to teams, Sundhedsjura og Forskningsjura.

Til vores team Sundhedsjura søger vi en engageret jurist, der er omstillingsparat og sætter pris på en dynamisk hverdag.

Sundhedsjura har ansvaret for at bistå Rigshospitalet inden for det juridiske område. Rigshospitalet er hele Danmarks højt specialiserede hospital, og det er vores enheds mission at understøtte hospitalet, herunder direktion og kliniske afdelinger, ved at give den bedst mulige service på det sundhedsjuridiske område.

Hverdagen i Sundhedsjura vil byde på interessante og udfordrende problemstillinger, som fylder centralt på hospitalet eller på de kliniske afdelinger. Du vil få ansvaret for at hjælpe hospitalet igennem de enkelte problemstillinger fra de opstår til de er løst, hvilket kræver tæt samarbejde og koordinering med både direktion, cheflæger og øvrigt personale.

Vi er et mindre team med en fladstruktur og via et tæt samarbejde, hyppig faglig sparring og vidensdeling, løser vi udfordringerne sammen. Som en del af et mindre team med stort ansvar, er det derfor vigtigt, at du har et højt fagligt niveau, er selvstændig samt har gode samarbejdsevner.

Dine primære opgaver vil være:

  • Juridisk sparring og rådgivning til direktionen, hospitalets centre og afdelinger
  • Vejledning inden for sundhedsjura, herunder bl.a. tavshedspligt og sundhedspersoners adgang til at foretage indhentning og videregivelse af journaloplysninger til brug for patientbehandling, forskning, statistik, kvalitetsarbejde og andre formål
  • Sagsbehandling af aktindsigtsanmodninger efter sundhedsloven og offentlighedsloven
  • Udarbejdelse af oplæg, notater, juridiske vejledninger mv.
  • Rådgivning om og godkendelse af kvalitetsprojekter
  • Rådgivning om GDPR
  • Besvarelse af henvendelser til direktionen
  • Håndtering og koordinering af klager og patienthenvendelser
  • Almene sagsbehandlings- og juridiske opgaver
  • Undervisning i juridiske emner af klinisk personale på hospitalets afdelinger
Vi søger dig, der er cand.jur. og som har en positiv indstilling til at løse komplekse juridiske problemstillinger ved at analysere fra flere forskellige vinkler og finde de bedst mulige løsninger. Du evner at brede dine juridiske kompetencer ud til andre faggrupper og du sætter en ære i at forstå den organisation, du bliver en del af.

Du kan se frem til at blive en del af en velfungerende enhed, hvor vi har et godt sammenhold med vores kolleger i Forskningsjura. Vi har det sjovt sammen og vægter vores mange sociale aktiviteter højt, vi har blandt andet fællesspisning og månedlig fredagsbar, bogklub samt faglige og festlige arrangementer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst

Ansøgning

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV, eksamensbevis i vores elektroniske rekrutteringssystem, der kan tilgås via linket her på siden.

Ansøgningsfrist: onsdag den 8. maj 2024

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 20

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Juridisk Chef Berit Schwartz tlf. 23 35 53 80

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Trafikstyrelsen

    Jurist til tværfaglige opgaver på luftfartsområdet

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job