1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Juridisk Enhed

Jurist til Økonomiforvaltningens Direktionssekretariat

Fuldtid

Permanent

Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2533698
|
Indrykket for 54 dage siden

Er du en dygtig jurist med gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et professionelt og løsningsorienteret arbejdsmiljø i Danmarks største kommune? Har du erfaring med politisk betjening og indsigt i kommunale problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet
Du bliver en del af Direktionssekretariatet i Økonomiforvaltningen. Direktionssekretariatet er et centralt bindeled mellem direktionen, Økonomiforvaltningen og kommunens øvrige seks forvaltninger.

Du kommer til at arbejde på Københavns Rådhus med reference til Økonomiforvaltningens chefjurist og i et tæt samarbejde med Direktionssekretariatets anden jurist.

Vi fungerer som in-house-jurister for resten af forvaltningen, og du vil derfor skulle løse både planlagte og akutte opgaver. Vi tager os især af spørgsmål, der vedrører offentlig ret, herunder særligt kommunalfuldmagtsreglerne, databeskyttelsesreglerne og almindelige forvaltningsretlige principper.

Jobbet indebærer bl.a. løbende betjening og rådgivning af Økonomiforvaltningens direktion, kvalitetssikring af materiale til direktionen samt politisk forelæggelse af sager for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Du skal desuden sammen med chefjuristen håndtere betroede, juridiske opgaver som fx advokatundersøgelser i Økonomiforvaltningen m.v.

Du skal herudover være med til at koordinere og juridisk kvalitetssikre besvarelser af anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven i Økonomiforvaltningen og på tværs af forvaltninger. Opgaven løses bl.a. i et tæt samarbejde med Direktionssekretariatets anden jurist og med inddragelse af sagsbehandlere, chefgruppen i forvaltningen og kommunikationsafdelingen.

I fællesskab er det vores opgave at være med til at sikre et højt juridisk niveau i organisationen. Vi lægger stor vægt på at kunne levere holdbar og løsningsorienteret rådgivning fra øverste hylde. Som en del af den ambition prioriterer vi åbenhed, sparring, videndeling og fagligt engagement. Du vil også selv i vid udstrækning kunne være med til at præge jobindhold og opgaveløsning.

Om dig
Det vil være en fordel, hvis du har nogle års erfaring og en stærk interesse for offentlig ret. Vi vil herudover lægge vægt på, at du:

  • er cand.jur. med solide juridiske kompetencer
  • har lyst til at prøve kræfter med rollen som stabsjurist
  • kan tage initiativ, ansvar og arbejde selvstændigt
  • har overblik, også når der er travlt
  • har evne til hurtigt at sætte dig ind i nye problemstillinger og retsområder
  • er imødekommende, løsningsorienteret og kan samarbejde både internt og eksternt
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

Det er endvidere en fordel, hvis du har erfaring med betjening af det øverste ledelsesniveau i en politisk styret organisation.

Om Direktionssekretariatet
Vi tilbyder juridiske udfordringer, afvekslende opgaver, kompetente kollegaer samt gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

I Direktionssekretariatet har vi desuden et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi bl.a. har fokus på en professionel direktionsbetjening. Vi har samtidig en hyggelig og uformel omgangstone og vægter det sociale sammenhold højt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Der er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og mulighed for hjemmearbejde efter aftale ud fra en målsætning om, at dit arbejde kan tilrettelægges, så det passer med dit privatliv.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefjurist Christina Ekmann på 3020 4167 og chefkonsulent Liza Lund Højgaard Jensen på 2491 7932.

Søg via linket senest tirsdag den 2. april 2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 15 og 16.

Om Økonomiforvaltningen 
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Kontoret for Selskaber og Rettigheder

    Erfaren jurist eller økonom med kommerciel indsigt til Københavns Rådhus

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kan du give et kommercielt blik på offentligt ejede virksomheder? Og vil du bidrage til at sikre og udvikle Københavns Kommunes økonomiske værdier? Så er det måske dig, vi søger. Kontoret for Selskabe... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Prins Jørgens Gård 13, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Er du jurist eller erfaren byplanlægger, og interesserer du dig for byudvikling og planloven? Vil du være med til at udvikle København til en endnu mere levende, ansvarlig og mangfoldig by? Så er det ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job