Befinder du dig godt i krydsfeltet mellem jura og politik, og trives du i en afvekslende hverdag med fokus på juridiske problemstillinger, regeludarbejdelse og juridisk vejledning af dine kolleger og chefer? Har du mod på at arbejde med alt fra tekniske bekendtgørelser til folkeretlige traktater? Så er du måske vores nye kollega i det tværgående Team Tværs i Afdeling for Luftfart i Trafikstyrelsen.
Du er vores nye kollega fordi:
Vores hverdag
En del af Team Tværs’ ansvarsområder omfatter departementsbetjening. Du skal derfor trives i en hverdag, hvor der hele tiden opstår nye arbejdsopgaver, som hurtigt kræver din fulde opmærksomhed, og hvor løsningen kræver et godt samarbejde med de kolleger, der ligger inde med den tekniske viden.
Luftfartsområdet er kendetegnet ved mange internationale snitflader. Vi leder efter en jurist, der kan lide at arbejde i krydsfeltet mellem danske og internationale regler, og som er interesseret i internationalt samarbejde gennem deltagelse i juridiske arbejdsgrupper under FN’s luftfartsorganisation ICAO. Der vil være mindre rejseaktivitet forbundet med stillingen.
Du vil i Team Tværs indgå i et team med fire generalister og to andre jurister, som i fællesskab arbejder med tværgående problemstillinger og international interessevaretagelse.
Som jurist i Team Tværs vil du være en del af Kontor for Luftfart 3 i Afdeling for Luftfart, som regulerer og fører tilsyn med luftfart i hele Rigsfællesskabet. Vi er ca. 120 engagerede piloter, teknikere, ingeniører, flyveledere og jurister, som sammen udarbejder regler for luftfarten og fører tilsyn med sikkerheden på luftfartsområdet. Vores regulering er forankret i EU-retten og andre folkeretlige aftaler, og skal balancere private virksomheders udviklingsmuligheder i forhold til samfundsmæssige behov.
Du kan forvente en stejl læringskurve – vi sørger for din oplæring, og du vil blive sendt på relevante eksterne kurser.
Dine arbejdsopgaver
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Vi forventer, at stillingen vil blive besat på fuldmægtig/specialkonsulentniveau afhængig af kvalifikationer.
Det er vores målsætning at have stillingen besat til 1. august. Vi tager naturligvis hensyn til, at sommerferien kan komme i vejen.
Trafikstyrelsen som arbejdsplads
I Trafikstyrelsen er der derudover rig mulighed for at lære kollegaer fra andre dele af styrelsen at kende. Det kan fx være til fredagsbar, julefrokost, sommerfest, DHL-stafet, eller via vores aktive personaleforening, som arrangerer alverdens arrangementer som fx gin-smagning, koncerter og yogaundervisning.
Trafikstyrelsen er en arbejdsplads, der rummer mulighed for ansættelse uanset, hvor den enkelte kandidat befinder sig i sit liv. Konkret betyder det, at vi mener, der både skal være plads til kandidaten, som er villig til at yde en ekstra indsats og lægge mange kræfter i dagligdagen, og der skal være plads til forældre med behov for f.eks. kortere dage, akutte fraværsdage og fleksibel arbejdstid, ligesom fastholdelse af seniorer er et centralt indsatsområde for os som arbejdsplads.
Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på www.trafikstyrelsen.dk.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos kontorchef Henrik Ellermann 4178 0328, chefkonsulent Line Himmelstrup på telefon 4178 0453, eller HR-Partner Alberthe Sällberg på telefon 4178 0400.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen.
Der vil indgå test i rekrutteringsforløbet.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafikstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest 13. maj 2024 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir