1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

Jurister til intern rådgivning og udvikling

Fuldtid

Permanent

Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2585891
|
Indrykket for 12 dage siden
Har du gode formidlingsevner, og vil du være med til at udbrede en god forvaltningskultur i Danmarks største styrelse? Har du samtidig lyst til at være en del af en afdeling, som ud over at dyrke fagligheden har et fantastisk samarbejde og fokus på udvikling? Så er du måske vores nye kollega.

Én af Danmarks største juridiske afdelinger
Vi søger dig, der har lyst til at arbejde proaktivt og kontinuerligt med at fremme og fastholde en stærk forvaltningskultur, hvor overholdelse af gældende regler og normer er i højsædet. Du bliver en del af en intern juridisk rådgivningsfunktion i afdelingen Proces og Intern Compliance, hvor du er med i forreste række i nogle af de mest spændende projekter i Skattestyrelsen.

Din hverdag er fyldt med faglige udfordringer og ansvar – altid med et stærkt fagligt, kollegialt miljø i ryggen. Du får bragt dine procesjuridiske kompetencer i spil og udvikler dig som rådgiver og problemløser på højt niveau – ofte i samarbejde med andre og med en bred kontaktflade.

Konkret indeholder dine arbejdsopgaver bl.a.:

  • vejledning, lovfortolkning og sparring med andre enheder, både i forhold til konkrete sager og på et mere generelt niveau
  • større juridiske besvarelser til fx Folketingets Ombudsmand
  • aktivt bidrag til retsudviklingen via fx lovforberedende arbejde
  • formidling af ny lovgivning og praksis via vejledninger eller undervisning af kolleger.
Opgaverne løser du i fleksible rammer, hvor du har stor mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag, har tid til fordybelse og altid en god kollega at sparre med.

Brug din faglighed på spændende områder
Du ansættes til den juridiske afdeling Proces og Intern Compliance, hvor du får et veltilrettelagt opstartsforløb med afsæt i ét af følgende fokusområder:

  • Digitalisering og legal tech, hvor du arbejder i spændingsfeltet mellem juraen og digitale løsninger i kontoret Digitalisering.
  • GDPR, hvor du er med til at skabe de bedste rammer for god databeskyttelse og forbedre retningslinjerne i kontoret GDPR.
  • Forvaltningsret, hvor du med retssikkerheden i fokus bidrager til, at regelanvendelsen og praksis på tværs af Skattestyrelsen er ensartet og korrekt i forhold til de processuelle regler. Det foregår i kontoret Skatteproces og Forvaltningsret
  • Compliance, hvor du er med til at sætte fokus på compliancekulturen i Skattestyrelsen og udbrede kendskabet til indholdet af de regler og normer, der gælder for Skattestyrelsens arbejde i kontoret Tværgående Compliance.
  • Effektiv kontrol, hvor du med retssikkerheden i højsædet og den juridiske metode bidrager til, at alle betaler den korrekte skat. Det foregår i kontoret Indberetning, Kontrol og Opkrævning.
Du bliver ansat inden for ét af disse områder, og om du på sigt ønsker at udvikle dig på tværs eller specialisere dig inden for et af områderne, er op til dig. Mulighederne drøfter vi sammen, for vi ønsker at tilbyde dig et skræddersyet karriereforløb.

På vores hjemmeside Et stort juridisk fællesskab kan du læse mere om vores fokusområder og alsidige opgaver.

Jurist med gode formidlings- og samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende. Du interesserer dig for den processuelle jura, og uanset om du er nyuddannet eller erfaren, kan du indgå i projektarbejde og er klar på at udvikle din juridiske viden og værktøjskasse.

Som person er du:

  • nysgerrig og analytisk – så du altid er klar til at tænke i løsninger
  • grundig i din juridiske metode
  • en dygtig formidler, der kan lide at rådgive kolleger og samarbejdspartnere
  • optaget af at være en del af en afdeling, som prioriterer faglig sparring og et godt socialt arbejdsmiljø.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med cv og dokumentation for uddannelse senest den 16. maj 2024 via linket ”Søg stillingen”. Vi holder samtaler løbende.

Når du søger jobbet, får du mulighed for at angive, hvilket fokusområde du ønsker at arbejde indenfor – også hvis du er interesseret i flere.

Der kan indgå personprofilanalyse og logikanalyse eller case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Tiltrædelse er 1. august 2024 eller efter aftale. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte koordinator i rekrutteringsprocessen Camilla Strandbech på telefonnummer 72 37 22 50, hvis du er nysgerrig efter at høre mere.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

I søgeprocessen får du mulighed for at angive, om du søger jobbet til vores lokation i Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S eller vores kontor i Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Jurist med interesse for udbud og contract management

    Fuldtid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job