1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Rudersdal
UDLØBET

Rudersdal Kommune

Kan du få legen til at blomstre? Pædagog med grøn profil søges til Børnehuset Pilegården 33-37 timer om ugen

Fuldtid

Permanent

Bregnerødvej 122, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2552813
|
Indrykket for 37 dage siden
Om jobbet

Vi søger en pædagog til vuggestuen og en pædagog til børnehaven.

Har du nysgerrighed og fantasi som en del af dit pædagogiske værdisæt, så inviterer vi dig ind i vores hus, hvor du sammen med vores børn går på dannelsesture inde og ude og på opdagelse i legenes univers.

Du tør at lege, danse og synge og gør dig umage for at inddrage børneperspektivet i dit virke som pædagog.

Som pædagog i Børnehuset Pilegården bliver du en del af et fællesskab organiseret i fire teams. Din daglige daglig praksis bliver på en stue i ét af vores teams i den afdeling du foretrækker, vuggestue eller børnehave. Vi tilstræber at arbejde i mindre grupper med fokus på nærvær og fordybelse. Vi har afdelingsledelse og en faglig koordinator, som sikrer god koordinering og medindflydelse i samarbejde med den daglige leder. Det lyder, at vi er et stort hus, men nemt at navigere i, da børnehaven og vuggestuen er på hver sin etage. Vi har fælles legeplads, gode personalefaciliteter og vægter at vi har kendskab til hinanden på tværs af afdelingerne.

Kan du gå forrest og være med til at skabe rum i rummet i om du befinder dig inde eller ude, tilbyder vi et job klos op ad dejlige naturområder og med en grøn og stor legeplads med plads til nærvær og fordybelse rundt omkring i krogene. Naturens mange muligheder betyder meget for vores pædagogiske praksis og med både store og små børn er vi aktive brugere af vores nærområde og legepladsens forskellige områder. Vi har arbejdet med pædagogens positionering omkring legen som børns vigtigste udviklings- og læringsrum. Relationer, fællesskabets betydning og omsorg for det enkelte barn vægtes højt.

Aktuel indsats i huset er justering af vores struktur og organisering i mindre grupper, styrkelse af legen og det gode samarbejde med vores naturvejleder, som inspirerer os til at bruge de utallige muligheder for at arbejde natur og science-inspireret i vores hus og område.

Vi er et godt match og glæder os til at høre fra dig, nyuddannet eller erfaren, som
  • er løsningsorienteret og har lyst til at være del af et fagligt miljø i udvikling

Vi inspirerer og hjælper hinanden med at skabe en god hverdag ud fra en inkluderende tilgang. Dagen skal være fuld af glæde, omsorg, tydelig struktur, rutiner og tilpasse udfordringer – gerne gennem oplevelser i naturen, som både kan styrke det enkelte barn og børnefællesskabet. Du vil have stor mulighed for at være med til at skabe rammer for pædagogik i samarbejde med erfarne kollegaer.

  • arbejder med udgangspunkt i refleksion over praksis og udtrykker dit perspektiv

Hos os er rutiner, aktiviteter og børnenes egen leg ligeværdige læringsmiljøer – og vi kan tilbyde et fagligt miljø, hvor vi vil noget med børnene. På teammøder, i dagtimerne hver 14.dag, planlægger vi hvordan vi skaber den bedste ramme for den pædagogiske praksis og børnekulturen. Børnegruppen ændrer sig løbende og vi må ændre os med. Vi vægter evne til selvrefleksion og lysten til at reflektere sammen og sætte handling bag. Der er gode muligheder for at arbejde med din faglighed og ideer indenfor alle temaer i den styrkede læreplan. Teoretisk viden om legens betydning er et plus, men vigtigst er det, at du har mod på at agere sammen med børnene og kan få legen til at blomstre.

  • får energi og arbejdsglæde af naturomgivelsernes mange muligheder

Vi har 15 minutters gang fra S-toget og bycentrum og fra Birkerød Station kører bussen til døren. Vi har mark, å, spændende terræn og de sødeste, brune køer lige udenfor lågen. Vi har samarbejde med en inspirerende naturvejleder – vi kan møde hende i skoven eller hun kommer til os i børnehuset. Vi har ”gå-busser” og eldrevne ladcykler med plads til 4-6 børn, så vi kan komme afsted til områdets naturhus i skoven eller på besøg i et af de øvrige huse i vores område. I frokostordningen bliver børnene præsenteret for en stor variation af grøntsager, vi har planteuger samt høst af naturens frugter som dele af vores traditioner.

Vi lægger vægt på at du er mødestabil og arbejdstiden planlægger vi sammen indenfor åbningstiden kl.6.45-17, fredag til kl.16. Vi har årligt ca. 11 aftenmøder, 2 forældrearrangementer og 1 forældremøde hvor du forventes at deltage.

Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.

Læs mere her: https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog

Derfor skal du vælge os

Der er i budgettet fra 2022 afsat flere midler til pædagogernes ansættelsesforhold, samt fremrykket minimumsnormeringerne til at være fuldt implementeret i 2023. I område Hestkøb har vi mulighed for pædagogfaglig supervision på pædagogiske problemstillinger fra vores dygtige inklusionspædagoger. Vi har et velfungerende, tværfagligt samarbejde med PPR. Pædagoger i Rudersdal har egen iPad til rådighed til pædagogisk IT, forældrekommunikation via AULA og med adgang til al nødvendig viden i organisationen.

Ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Stillingerne er på 33-37 timer pr. uge og med ansættelsesstart d.1.5 eller snarest muligt derefter

Fakta om os

Pilegården er et 0-6 års børnehus med to vuggestueteams i underetagen og to børnehaveteams på øverste etage. Hvert team består nu af 6-7 faste medarbejdere og 20-24 børn pr. team i vuggestuen og 45-50 børn pr. team i børnehaven. Vi er organiseret i rummelige grupperum og har værksted, motorikrum og gode mødefaciliteter. Vi er ca. 30 pædagogiske medarbejdere af blandet køn, alder og erfaring. Vi har gode offentlige transportmuligheder til Birkerød station, svømmehallen, biblioteket og skoven samt El-ladcykler og ”gå-busser” i vuggestuen

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller at aftale et besøg er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Egebjerg Rostrup tlf.72684793 eller daglig leder Charlotte Møller på mobil tlf.72684790 eller på [email protected]

Ansøgning, samtale kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stilling” nedenfor

Ansøgning bilagt kopi af dit uddannelsesbevis, CV og øvrige relevante bilag skal uploades senest d. 15.4.2024, samtaler holdes løbende

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Rudersdal
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Rudersdal
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rudersdal Kommune

    Tilkaldevikarer søges til enkeltmandstilbud (autismeområdet)

    Deltid

    Karpevænget 1, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Aggershvile Alle 1, 2942 Skodsborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Genopslag Jacob Michaelsens Minde søger dygtige kolleger inden for flere faggrupper, der ønsker at være med til at starte en ny afdeling op for nogle af de mest psykiatrisk udfordrede unge i København... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Kohavevej 72, 2950 Vedbæk, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    2850 Nærum, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Sophie Magdelenes Vej 10, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job