1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Holbæk

Professionshøjskolen Absalon, Campus Holbæk

Kantinemedarbejder til kantinen på Campus Holbæk

Deltid

Permanent

Anders Larsensvej 5, 4300 Holbæk, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2581386
|
Indrykket for 17 dage siden
Vi søger en engageret kok eller kantinemedarbejder til vores nye kantine på Campus Holbæk, som har lyst til at være med til at forme og udvikle kantinen. Vi søger en person, der ønsker at være en integreret del af et udviklende, solidarisk og omsorgsfuldt arbejdsmiljø. Kantinen vil være en satellitkantine, som hører under Campus Kalundborg. Som udgangspunkt er du i Holbæk, men der kan være situationer eller dage, hvor man også skal være i Kalundborg.

På Professionshøjskolen Absalon har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og sætte vores studerende i centrum. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Vi er løbende i dialog rundt om buffeten i kantinen og har dialogmøder med de studerende. Dette gør vi for at sikre, at det måltid, som vi serverer for de studerende, falder i deres smag, og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.

Din profil
Du skal som kantinemedarbejder på Campus Holbæk være fagligt stærk og bidrage med ny inspiration i en travl hverdag blandt andet i forhold til produktudvikling, planlægning af menuen i dagligdagen, smag og sanser. Derudover skal du have lyst til at være i et miljø med mange glade studerende. Vi synes derfor, at det er vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende:

Bæredygtigt fokus. Du har erfaring med at være i en kantine, hvor der er fokus på økologi, bæredygtighed og at madspild bliver mindsket.

Har overblik og er omstillingsparat. I en travl hverdag med mange opgaver der skal planlægges og følges op på, kan du træffe kvalificerede beslutninger, omsætte dem til handling og samtidig bevare overblikket. Din tilgang til opgaverne er struktureret og du løser dem med præcision og omhyggelighed. Du er ansvarsbevidst, serviceminded og engageret både i forhold til opgaver og i forhold til samarbejde. Blæser forandringens vinde, går du gerne forrest med en positiv tilgang.

Gode samarbejdsevner. Du evner at arbejde sammen med mange forskellige mennesker på tværs af faggrupper.

Erfaring med LEAN som arbejdsredskab. Du har med egne øjne set eksempler på, hvordan det ved hjælp af LEAN er muligt at frigive tid og ressourcer til andre vigtige gøremål i en travl hverdag.

Derudover forventer vi os, at du:

  • taler og skriver dansk og engelsk
  • har kendskab til Microsoft 365 på brugerniveau
  • har erfaring fra lignende stillinger i en kantine eller køkken.

Dine arbejdsopgaver
Som kantinemedarbejder får du følgende opgaver:

Udvikle nye retter. I kantinerne på Absalon er målsætningen hele tiden at forny os. Det kan være i form af helt nye retter eller en opfriskning af de gamle klassikere. Vi udvikler både kolde og varme retter, brød og kager i produktionen. Vi er heller ikke bange for at afprøve helt nye og spændende projekter.

Deltage i kantinens drift. Du skal være klar på at jonglere med flere bolde i luften. Vi producerer dagligt kolde og varme retter såvel som brød, kager og meget andet, som vi sælger i kantinen. Du er ansvarlig for ugens menu og bestilling af varer. Når leverandøren kommer med varerne, skal du være med til at modtage dem. Udover ovenstående skal du også i løbet af en dag ekspedere i kantinens salgsområde og foretage egenkontrol.

Sørge for kursister og gæster. På vores campus forventer vi at have en del kurser og konferencer for interne såvel som eksterne virksomheder og organisationer. Du vil i forbindelse med kurser og konferencer få en vigtig rolle i forhold til, at kursister og gæster får den rette forplejning på det rigtige tidspunkt, så de føler, at servicen er i top.

Dine kolleger
Kantinen på Campus Holbæk er et team bestående af en ansvarlig kok/kantinemedarbejder og en kantinemedarbejder. Du refererer til vores kantineleder på Campus Kalundborg. Hos os går vi op i kvalitet, at der er en uformel omgangstone, og det skal være sjovt at gå på arbejde.

Alle campusser i Absalon har tilknyttet en eller flere kantiner, hvor studerende og ansatte hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Kantinerne har stort fokus på, at deres arbejde ikke kun er madproduktion og salg. Kantinen er det uformelle samlingspunkt på campus og altid et rart sted at være. Vi arbejder i teams og selvom vi er spredt på forskellige campusser, samarbejder vi på tværs og går op i at skabe holdånd og fællesskab, uanset om du arbejder i Kalundborg, Slagelse, Vordingborg eller på en af de øvrige campusser.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på 35 timer, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. august eller snarest.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kantineleder Søren Loui Frydensberg, der kan træffes dagligt fra kl. 13.00 - 15.00 på tlf.: 7248 2253 eller mail [email protected]
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 9. maj 2024. https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
  • Vi forventer at holde 1. samtale d. 14. maj og 2. samtale d. 20. maj 2024.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kok
Holbæk
Kok
Sjælland
Hotel og restauration
Holbæk
Hotel og restauration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nygade Kebab

    Medarbejdere med erfaring inden for tyrkiske madspecialiteter søges

    Fuldtid

    Nygade 17, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

    Fuldtid

    Ahlgade 17, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 48 dage siden

    Fuldtid

    Carlsensvej 8, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Stubberupvej 4A, 4140 Borup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du en dedikeret kok eller ernæringsassistent og brænder du for at arbejde i et køkken og skabe gode madoplevelser for beboerne? Stubberupgård er et §108 botilbud for voksne sindslidende, beliggende... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job