1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Roskilde
UDLØBET

Roskilde Kommune - Klubafdeling Kometen

Klubpædagog til Klub Kometen

Deltid

Permanent

Baunehøjparken 1A, 4040 Jyllinge, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset - Skole og Børn
ID: 2564315
|
Indrykket for 26 dage siden

Er du god til at skabe sjove og trygge og nærværende rammer for børn og unge?
Vi søger dig der kan være med til at skabe et hjem uden for hjemmet som pædagog for børn og unge i Klub Roskilde Nord afd. Kometen, i skønne Jyllinge!

Vores unge har talt! Og derfor søger vi 2 nye kollegaer til vores team i 32-timers stillinger. Vi søger søde voksne, gerne med blandede kvalifikationer inden for sport, idræt, leg, dans, wellness og madkundskab til at danne ramme for en sjov hverdag for vores klubbørn.

Vi ønsker os uddannede pædagoger, der kan se sig selv indgå i et mindre team i tæt samarbejde på tværs af kvalifikationer og projekter. Vi er et nyt team og derfor vil du være med til at skabe og vedligeholde nye ideer og traditioner - Hos os er der ikke noget ”plejer”, men en masse erfaring at give af! Vi vægter vores gruppedynamik højt på Kometen og holder meget af alle ideer, der kommer fra såvel kolleger som børn.

Kan du se dig selv i en af nedenstående beskrivelser eller en kombination af begge dele, så ansøg endelig - For os handler det om at skrabe så mange kvaliteter og kompetencer til os, så vi som samlet enhed kan tilbyde vores børn og unge et bredt tilbud!

Profil 1:

Vi søger dig der er en lyttende og nærværende person med vores unger. Du tager børn og unges små og store livsdilemmaer seriøst. Måske kan du undervise i dans, og synes det er fedt at tage vores børn med på DanceCamp? Ud over det synes du måske, at det er hyggeligt at stå med madlavning og bagning sammen med børn og unge og snakke ind i sundhed? Muligvis kan du sætte aktiviteter op omkring wellness, massage, mindfulness eller afspænding? Det kan være at du er skarp til Sociale Medier og kan tage SoMe-snakke med vores unger om deres digitale dannelse og oplevelser? Det kan også være at du kan igangsætte og planlægge en masse sjove aktiviteter med vores børn, og måske er du endda optaget af medindflydelse og demokrati i hverdagen?

Profil 2:

Vi søger dig som griber bolden når børnene lægger op til en bordfoldboldkamp og gerne får flere unger med på ideen. Du tager børn og unges små og store livsdilemmaer seriøst. Ud over det kan du lide at være aktiv med børn og unge gennem sport, spil, udeliv og leg. Måske har du krudt bagi og sidder sjældent stille; man finder dig oftest med en bold i hånden?  Det vil ofte være dig der igangsætter daglige sportsrelaterede aktiviteter som basket, høvdingebold, fodbold, hoppe på hoppepude eller lign. med ungerne og du bliver ofte selv en del af legen. Måske synes du, at det kunne være interessant at lave turneringer på tværs af vores 4 afdelinger i Klub Roskilde Nord?

Særligt for vores enhed er vores børn og unges interesse og samvær på tværs af alder og klassetrin. Det skaber en god varieret børnegruppe og grobund for mange af de tiltag, vi vil arbejde med de kommende år. Et af dem er den positive konflikthåndtering der omhandler at børn og unge selv skal i spil, når det handler om at kunne være sig selv og give plads til andre. Noget andet vi prioriterer, er traditioner der involverer forældre - Vi holder nytårsfest, grillarrangement og julehygge med det formål at få forældrekontakten tæt på og vise vores børn og unge at vi vil dem som hele mennesker. Din stemme vil i alt dette vægtes højt samtidig med at der er skabt nogle rammer, som vi kan læne os op ad.

Klub Kometen er en af 4 klubafdelinger i Klub Roskilde Nord, som dækker det nordlige område af Roskilde Kommune. Vi har ca. 170 medlemmer i fritidsklubben og en personalegruppe på 5 pædagoger.

Stillingerne indeholder en fast aften til kl. 22.00 i vores ungdomsklub. Herudover forventes deltagelse på kolonier og diverse arrangementer uden for den normale åbningstid.

Fritidsklubben (4.-7.kl.) har åbent på skoledage fra skolefri til kl. 17.00, og Ungdomsklubben (7.kl.-17 år) har åbent fra 18.00-22.00 mandag, onsdag og torsdag. I skoleferierne er der åbent i fritidsklubben fra 10.00-16.00 og Ungdomsklubben har åbent 1 aften om ugen.

Klubberne i Roskilde er uafhængige af skolerne og har egen ledelse og eget budget. Det fritidspædagogiske område er både værdsat og prioriteret i Roskilde Kommune, og vi er stolte af vores høje faglige niveau.

Ansøgningsfrist: d. 18. april 2024 og der holdes løbende samtaler.

Løn- og Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer, straffeattest og børneattest.   

Ønsker du at høre mere eller aftale et besøg i klubben, kan du kontakte pædagogisk leder Hans Djurhuus på 24 49 44 92/ [email protected] eller klubleder Steen Krogdahl på 24 96 22 88/ [email protected]   

I Klub Roskilde Nord skaber vi relationsnær, ambitiøs fritid i samspil med vores børn og unge, gennem dialog og aktiviteter i meningsfulde fællesskaber

- fordi (din) fritid er vigtig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Sjælland
Pædagog
Roskilde
Klubpædagog
Sjælland
Klubpædagog
Roskilde

Andre job der minder om dette

    StudentConsulting

    Hjælpetræner søges til dreng på 10 år i Roskilde

    Deltid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ejboparken 6, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi fandt en ny pædagog til Regnbuen, men vi mangler fortsat dig:-). Pr. 1. juni eller snarest derefter har vi en stilling ledig i vores børnehave, på Regnbuen, hvor de 3-5 årige børn går. Stillingen e... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
    Rådhuset - Skole og Børn

    Deltid

    Trekroner Allé 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Trekronerskolens SFO søger pr. 1. august 2024 eller snarest derefter en initiativrig, engageret og pædagoguddannet barselsvikar til vores SFO. Stillingen er et tidsbegrænset vikariat på 34 timer pr. u... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
    Rådhuset - Skole og Børn

    Fuldtid

    Lindelunden 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Botilbuddet Lindelunden søger socialpædagoger med psykiatrisk erfaring, som brænder for at skabe gode rammer for et godt hverdagsliv og udvikling sammen med borgerne. Motiveres du af faglighed og kan ... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
    Rådhuset - Skole og Børn

    Fuldtid

    Stærkendevej 15, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vindinge Børnehus starter ny struktur fra 1.maj, hvor vi nedjusterer med en børnehavegruppe og opjusterer med en vuggestuegruppe. Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent 35-37 timer, som har er... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
Søg efter andre job