1. Alle Job
  2. Industri
  3. Syddanmark
UDLØBET

Forsvaret

Køletekniker/ kølemontør til Værksted Fredericia

Fuldtid

Permanent

ID: 2527562
|
Indrykket for 61 dage siden

Køletekniker/ kølemontør til Værksted Fredericia

Køletekniker/Kølemontør eller kategori II uddannet, til eftersyn og vedligeholdelse af aircondition anlæg og køle/fryse containere, ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Stillingen er slået op både civilt og militært.
Om os
Vi består af 29 erfarne medarbejdere, som alle varetager vedligeholdelse og eftersyn af Forsvarets landbaseret materiel.

Vores hverdag kendetegnes ved opgaveløsning med en høj grad af kvalitet og faglig stolthed samt et godt kammeratskab. Vi lægger vægt på fleksibilitet, gensidig tillid og ærlighed, et godt arbejdsklima og individuelt kompetenceudvikling.
Om stillingen
Dine opgaver vil primært være vedligeholdelse og eftersyn af airconditionanlæg og køle/fryse containere, samt diverse forefaldende opgaver på øvrigt materiel.

I det daglige vil du skulle indgå i et team sammen med en elektriker, hvor jeres samarbejde skaber grundlaget for motiveret og effektiv service af materiellet til gavn for kunderne. Arbejdet i teams er fleksibelt og derfor ikke mere låst, end det kan ændres for at optimere dagligdagen.

Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder, og der vil være mulighed for udvikling inden for andre områder.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet køletekniker/kølemontør eller kategori II (KAT II køl op til 2,5 kg).

Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, så du kan læse og forstå en teknisk manual. Herudover behersker du IT på brugerniveau. Vi anvender MS Office.

Da arbejdsopgaverne indebærer, at der er kørsel til andre lokationer, er kørekort til kategori B et krav.

Du er kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Vi forventer, at du kan levere kvalitet i arbejdet inden for aftalte deadlines. Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Håndværkere og teknikere i Staten og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Fredericia.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder seniorsergent Peter Wolfhagen på telefon 7283 7840.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted, på telefon 7281 9521.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Køletekniker
Syddanmark
Kølemontør
Syddanmark
Industri
Syddanmark
Maskintekniker
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Carrier

    Køletekniker

    Fuldtid

    6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 49, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Sønderborg

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job