1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Syddjurs
Udløber snart

Nationalpark Mols Bjerge

Kommunikationsmedarbejder til Nationalpark Mols Bjerge

Deltid

Permanent

Molsvej 29, 8410 Rønde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572907
|
Indrykket for 22 dage siden
Vi leder efter en stærk kommunikatør, der vil være med til at gøre Nationalpark Mols Bjerge endnu mere og bedre kendt. Ønsker du et inspirerende og meningsfuldt job, og elsker du at kommunikere, så har du chancen nu.

Opgaver og organisering
I Nationalparkfonden Mols Bjerge bevarer, styrker og formidler vi områdets landskab, natur, og kulturhistorie samt medvirker til at sikre, at alle kan opleve herlighederne. Vi søger en samarbejdsorienteret medarbejder til at tage ansvar for løbende kommunikation samt større kommunikationsprojekter.

Du bliver en del af et sekretariat, som består af en nationalparkchef og seks faste medarbejdere, der står for vores kerneopgaver; at gennemføre projekter inden for natur, kulturhistorie, friluftsliv, landskab, formidling og lokal udvikling. Vi er et lille sekretariat, hvor vi hjælper hinanden. Særligt i rollen som kommunikationsmedarbejder vil du bistå dine kolleger ind i arbejdet med deres forskellige projekter.

Sekretariatets medarbejdere refererer til nationalparkchefen.

Dine primære opgaver er at:

  • Have ansvar for en målrettet kommunikationsindsats for branding af nationalparken.
  • Planlægge, producere og publicere indhold til web, sociale medier, tryksager, nyhedsbreve og pressemeddelelser.
  • Stå for annoncering af sommeraktiviteter og andre særlige begivenheder m.v.
  • Yde kommunikationsmæssig bistand til resten af sekretariatet.
  • Være drivende kraft på større kommunikationsopgaver.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse, der afspejler din interesse for kommunikation.
  • Selvstændigt kan vedligeholde web, SoMe, lave nyhedsbreve m.m.
  • Kan dokumentere erfaring med at producere kommunikationsmaterialer, der fanger målgruppen.
  • Har erfaring med projektledelse og drift af websites.
  • Har kendskab til eller interesse for områdets natur, landskab og kulturhistorie.
Kompetenceprofil
Det forventes, at du:

  • Er stærk i både skrift og tale.
  • Er god til at strukturere og tilrettelægge arbejdet samt afslutte opgaver til fastsatte deadlines.
  • Har høje kvalitetsstandarder, både hvad angår din skriftlige faglighed, faglige viden og standpunkter samt i forhold til formidling til forskellige målgrupper.
  • Har en positiv indstilling og er samarbejdsorienteret.
  • Trives med både rutineprægede opgaver, opgaver der kræver fordybelse, udviklingsopgaver samt projektledelse.
Vi tilbyder:

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver.
  • En uformel og ligefrem omgangstone.
  • Fagligt netværk på tværs af de fem danske nationalparker.
  • Fleksibel arbejdstid.
  • Idyllisk beliggende kontor ud til Kalø Vig – og med udsigt til Kalø Slotsruin.
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Dansk Journalistforbund (Overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse som journalist ansættes i staten) eller den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Tjenestested er nationalparkfondens sekretariat, som ligger på Molsvej 29, 8410 Rønde, men der vil også være opgaver, som kræver kørsel til andre lokaliteter. Der må i mindre omfang påregnes arbejde uden for normal arbejdstid i forbindelse med deltagelse i forskellige arrangementer.

Stillingen er på 25 timer - og arbejdstiden aftales nærmere inden ansættelse.

Tiltrædelse den 1. juli 2024.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen rettes til nationalparkchef Birgitte Lamp på tlf. 21 13 75 49.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest
fredag den 3. maj 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 13. maj 2024 – og eventuelt 2. samtale den 21. maj 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
Midtjylland
Kommunikationsmedarbejder
Syddjurs
Kommunikatør
Midtjylland
Kommunikatør
Syddjurs

Andre job der minder om dette

    Pindstrup Mosebrug A/S

    Marketing Manager B2B - Pindstrup Mosebrug

    Fuldtid

    Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) ved Aarhus Universitetshospital er et nationalt center, hvor vi behandler kræftpatienter fra hele landet med højteknologisk og skånsom protonterapi. Ud over den ... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job