1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Fredericia
UDLØBET

CFD

KONSULENT TIL RÅDGIVNING AF PERSONER MED SYNS- OG HØRETAB (DØVBLINDEKONSULENT) – FREDERICIA

Fuldtid

Permanent

Danmarksgade 2, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
Cfd
ID: 2551579
|
Indrykket for 36 dage siden

Vi søger en ny kollega fra 1. juni til at give specialiseret rådgivning til voksne med et kombineret høre- og synstab samt til deres familie og øvrige netværk.

Kan du lide, at to arbejdsdage sjældent er ens? Kan du trives med at være meget på farten, og er du god til at løse opgaver selvstændigt og til at træffe beslutninger på egen hånd? Så kunne denne stilling meget vel være noget for dig. 

Stillingen er på 35 timer om ugen, og det primære arbejdssted vil være på kontoret i Fredericia. Men eftersom rådgivningen i vid udstrækning foregår ved hjemmebesøg i Midt- og Vestjylland, skal du være indstillet på at bruge noget tid i din bil på vej mellem opgaverne. 

Du får en tæt kontakt med de borgere, du arbejder med. Derfor er det vigtigt, at du har lyst og er god til at skabe relationer til mennesker i forskellige aldre og livssituationer. 

Du vil skal yde rådgivning til voksne og ældre borgere, der er kommunikerer med tale. 

Om jobbet

I Fredericia kommer du til at indgå i et team på i alt tre døvblindekonsulenter, som dækker Region Syd. På landsplan er vi i alt 13 døvblindekonsulenter, der yder rådgivning på et lille og specialiseret fagområde. 

Målgruppen for vores rådgivning er personer, som har et så alvorligt kombineret høre- og synstab, at det falder indenfor definitionen af erhvervet døvblindhed. 

Der er tale om en lille, men heterogen gruppe, hvor personerne adskiller sig ved blandt andet deres kommunikationsform, deres alder og tidspunktet for døvblindhedens indtræden. De fleste i målgruppen er ældre med aldersrelaterede høre- og synstab. 

Vi er VISO-leverandører, som betyder, at VISO-sager udgør en del af vores rådgivning. Du skal derfor være i tæt dialog med VISO i de sager, vi løser for dem, i forhold til afklaring og tilrettelæggelse af rådgivningsforløb samt dokumentation og afrapportering.

Herudover er en vigtig del af arbejdet at undervise og rådgive andre professionelle.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • udredning og vurdering af det kombinerede sansetab
  • rådgivning om konsekvenserne af funktionsnedsættelsen 
  • rådgivning om kompensationsmuligheder og hjælpemidler
  • rekruttering, supervision og undervisning af kontaktpersoner jf. Servicelovens § 98
  • rådgivning til og tæt samarbejde med kommuner
  • tæt samarbejde med VISO i forbindelse med de sager, vi løser for dem 
  • information til og rådgivning af pårørende, netværk og professionelle.

Vi tilbyder

  • et spændende og varieret arbejde sammen med engagerede og fagligt kompetente kolleger, både døve og hørende
  • fleksibel arbejdstid og selvtilrettelæggelse af dine opgaver
  • masser af kollegial sparring på kontoret, men også med dine døvblindekonsulentkolleger rundt i Danmark
  • ekstern supervision
  • intern uddannelse i tegnsprog
  • et veltilrettelagt og grundigt oplæringsforløb
  • løn iht. virksomhedsoverenskomst med DS og SL.

Vi vægter faglig udvikling og opkvalificering højt, så du vil også skulle deltage i kurser og temadage om forskellige emner og i øvrigt arbejde med din egen faglige praksis.

Vi forventer, at du

  • har en relevant faglig uddannelse som socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut eller lignende
  • har erfaring inden for det specialiserede socialfaglige, pædagogiske eller sundhedsfaglige område
  • er interesseret i handicaprådgivning på voksen- og ældreområdet
  • har lyst til og erfaring med at undervise og holde oplæg
  • har gode formidlingsevner, både mundtlige og skriftlige
  • er god til at samarbejde og udveksle viden med dine kolleger
  • har lyst til at udvikle din egen faglige praksis
  • kan lide selv at tilrettelægge din tid og at have mangeartede arbejdsopgaver, som ofte er i gang på samme tid
  • har erfaring med dokumentation.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om døvblindekonsulentordningen og om døvblindhed her.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, kan du kontakte døvblindekonsulent Eva Dagmar Oltmann på [email protected] eller 2427 1709, eller konstitueret områdeleder Trine Uldall på [email protected] eller 2939 9405.

Send din ansøgning med uddannelsespapirer og cv via linket "Ansøg dette job" senest fredag den 12. april kl. 12.00.

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 22. april på Fredericiakontoret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Syddanmark
Ergoterapeut
Fredericia
Pædagog
Syddanmark
Pædagog
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Eltransmission

    Beredskabsspecialist med godt overblik

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Sjællandsgade 46, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Fredericia

    Indrykket for 48 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job